Difference between revisions of "Beginners' guide (Dansk)"

From ArchWiki
Jump to: navigation, search
(Vælg pakker)
(Opret /etc/X11/xorg.conf: xorg.conf is not need now. See Xorg.)
(23 intermediate revisions by 4 users not shown)
Line 1: Line 1:
 
[[Category:Dansk]]
 
[[Category:Dansk]]
{{i18n|Beginners' Guide}}
+
[[bg:Beginners' Guide]]
 +
[[cs:Beginners' Guide]]
 +
[[de:Anleitung für Einsteiger]]
 +
[[en:Beginners' Guide]]
 +
[[es:Beginners' Guide]]
 +
[[fa:راهنمای_تازه‌کارها]]
 +
[[fr:Installation]]
 +
[[he:Beginners' Guide]]
 +
[[hr:Beginners' Guide]]
 +
[[hu:Beginners' Guide]]
 +
[[id:Beginners' Guide]]
 +
[[it:Beginners' Guide]]
 +
[[ja:Beginners' Guide]]
 +
[[ko:Beginners' Guide]]
 +
[[lt:Beginners' Guide]]
 +
[[nl:Beginners' Guide]]
 +
[[pl:Beginners' Guide]]
 +
[[pt:Beginners' Guide]]
 +
[[ru:Beginners' Guide]]
 +
[[sk:Beginners' Guide]]
 +
[[sr:Beginners' Guide]]
 +
[[tr:Yeni_başlayanlar_rehberi]]
 +
[[uk:Beginners' Guide]]
 +
[[zh-CN:Beginners' Guide]]
 +
[[zh-TW:Beginners' Guide]]
 
{{out of date}}{{translateme}}
 
{{out of date}}{{translateme}}
 
==Forord==
 
==Forord==
Line 60: Line 84:
 
==Forberedelse==
 
==Forberedelse==
  
{{Note|Hvis du ønsker at installere på en anden partition fra en eksisterende GNU/Linux distribution eller LiveCD, læs [[Install from Existing Linux|denne wiki-artikel]] for vejledning. Dette kan være brugbart især hvis du ønsker at fjern-installere Arch via [[VNC]] eller [[SSH]]. Følgende gælder installtion på traditionel vis.}}
+
{{Note|Hvis du ønsker at installere på en anden partition fra en eksisterende GNU/Linux distribution eller LiveCD, læs [[Install from Existing Linux|denne wiki-artikel]] for vejledning. Dette kan være brugbart især hvis du ønsker at fjern-installere Arch via [[VNC]] eller [[SSH]]. Følgende gælder installation på traditionel vis.}}
  
 
===Skaf det seneste installationsmedie===
 
===Skaf det seneste installationsmedie===
  
Du kan finde Arch's officielle installationsmedie [http://archlinux.org/download/ her] fra. Den seneste version er 2011.08.19 og denne guide passer til denne release.
+
Du kan finde Arch's officielle installationsmedie [https://archlinux.org/download/ her] fra. Denne guide er lavet til version 2011.08.19.
  
 
* Både '''Core''' og '''Netinstall''' images indeholder kun de nødvendige pakker for at oprette et '''Arch Linux grundsystem'''. ''Bemærk at grundsystemet ikke inkluderer et GUI. Det indeholder stort set kun GNU-værktøjer (compiler, assembler, linker, libraries, shell og utilities), Linux-kernen, pacman (Arch's pakkemanager) og nogle få ekstra libraries og moduler.''
 
* Både '''Core''' og '''Netinstall''' images indeholder kun de nødvendige pakker for at oprette et '''Arch Linux grundsystem'''. ''Bemærk at grundsystemet ikke inkluderer et GUI. Det indeholder stort set kun GNU-værktøjer (compiler, assembler, linker, libraries, shell og utilities), Linux-kernen, pacman (Arch's pakkemanager) og nogle få ekstra libraries og moduler.''
Line 72: Line 96:
 
* Husk at downloade checksum txt-filerne sammen med den valgte ISO.
 
* Husk at downloade checksum txt-filerne sammen med den valgte ISO.
  
Pre-release images er også tilgængelige og kan downloades [http://releng.archlinux.org/isos/ her]. '''De er ikke-officielle releases og er derfor ikke officielt supporteret.''' De bør kun bruges hvis de officielle installations images ikke virker på det nuværende hardware på dit system og du tror at nyere images kan indeholde de nødvendige drivere.
+
Pre-release images er også tilgængelige og kan downloades [https://releng.archlinux.org/isos/ her]. '''De er ikke-officielle releases og er derfor ikke officielt supporteret.''' De bør kun bruges hvis de officielle installations images ikke virker på det nuværende hardware på dit system og du tror at nyere images kan indeholde de nødvendige drivere.
  
 
====Check integriteten af den downloadede fil====
 
====Check integriteten af den downloadede fil====
Line 97: Line 121:
 
=====*nix metode=====
 
=====*nix metode=====
  
{{Warning|Vær meget forsigtig med hvor du sender ISO-filen hen, da {{ic|dd}} uden varsel skrive til den destinition du udpeger, selv hvis det skulle være din harddisk (hvilket kan føre til potentiel data-tab og/eller ædelagt filsystem).}}
+
{{Warning|Vær meget forsigtig med hvor du sender ISO-filen hen, da {{ic|dd}} uden varsel skrive til den destinition du udpeger, selv hvis det skulle være din harddisk (hvilket kan føre til potentiel data-tab og/eller ødelagt filsystem).}}
  
 
Indsæt en tom eller undværlig flash-enhed, find dens sti og skriv ISO-filen til enheden med {{ic|dd}}-programmet:
 
Indsæt en tom eller undværlig flash-enhed, find dens sti og skriv ISO-filen til enheden med {{ic|dd}}-programmet:
Line 109: Line 133:
 
{{bc|<nowiki># dd if=/dev/sd''x'' count=''number_of_records'' status=noxfer | md5sum</nowiki>}}
 
{{bc|<nowiki># dd if=/dev/sd''x'' count=''number_of_records'' status=noxfer | md5sum</nowiki>}}
  
Den md5sum der returneres skal matche [http://www.archlinux.org/iso/2011.08.19/md5sums.txt md5sum'en fra den downloadede archlinux image-fil (2011.08.19)]; de skal begge matche md5sum'en for image-filen, som er listet i md5sum-filen på mirror-distribution-sitet. En typisk kørsel vil se sådan ud:
+
Den md5sum der returneres skal matche [https://www.archlinux.org/iso/2011.08.19/md5sums.txt md5sum'en fra den downloadede archlinux image-fil (2011.08.19)]; de skal begge matche md5sum'en for image-filen, som er listet i md5sum-filen på mirror-distribution-sitet. En typisk kørsel vil se sådan ud:
  
 
Skriv ISO-filen til drevet
 
Skriv ISO-filen til drevet
Line 226: Line 250:
 
Hvis du er i tvivl om hvilken du skal vælge, så vælg 'extra' and '[[community]]' sammen med 'core'. Hvis du installerer en 64-bit Arch, bør du også vælge '[[multilib]]'. Disse indstillinger vælges for systemet senere i installationsprocessen.
 
Hvis du er i tvivl om hvilken du skal vælge, så vælg 'extra' and '[[community]]' sammen med 'core'. Hvis du installerer en 64-bit Arch, bør du også vælge '[[multilib]]'. Disse indstillinger vælges for systemet senere i installationsprocessen.
  
{{Warning|Det forventes at du læser [http://mailman.archlinux.org/mailman/listinfo/arch-dev-public arch-dev-public] mailinglisten hvis du bruger testing repositories. Du bør vide hvordan man laver [[downgrade packages]] og [[chroot]] ind i din Arch installation for reparere hvis noget ikke virker.}}
+
{{Warning|Det forventes at du læser [https://mailman.archlinux.org/mailman/listinfo/arch-dev-public arch-dev-public] mailinglisten hvis du bruger testing repositories. Du bør vide hvordan man laver [[downgrade packages]] og [[chroot]] ind i din Arch installation for reparere hvis noget ikke virker.}}
  
 
====Netværks-setup====
 
====Netværks-setup====
 
{{Note|ftp.archlinux.org er neddroslet til 50KB/s.}}
 
{{Note|ftp.archlinux.org er neddroslet til 50KB/s.}}
 
Du får en liste over yderligere FTP-og HTTP-mirrors.
 
Du får en liste over yderligere FTP-og HTTP-mirrors.
{{Tip|1=For at opnå højest download-hastighed bør du vælge et mirror i dit eget land og som er hostet af nogen du ved er pålidelige (f.eks. universiteter). Den relative hastighed samt opdateringsstatus af source repository mirrors kan checkes  [http://www.archlinux.org/mirrors/status/ her].}}
+
{{Tip|1=For at opnå højest download-hastighed bør du vælge et mirror i dit eget land og som er hostet af nogen du ved er pålidelige (f.eks. universiteter). Den relative hastighed samt opdateringsstatus af source repository mirrors kan checkes  [https://www.archlinux.org/mirrors/status/ her].}}
 
Hvis du valgte '''core-local''' og samtidig '''remote''' repositories, vil du nu få muligheden for at vælge enten kun at gå til remote sources hvis den ønskede pakke ikke er tilgængelig lokalt, eller omvendt.
 
Hvis du valgte '''core-local''' og samtidig '''remote''' repositories, vil du nu få muligheden for at vælge enten kun at gå til remote sources hvis den ønskede pakke ikke er tilgængelig lokalt, eller omvendt.
  
Line 508: Line 532:
 
=====Journalisering=====
 
=====Journalisering=====
  
Alle ovenstående filsystemer med undtagelse af ext2 bruger [http://en.wikipedia.org/wiki/Journaling_file_system journalisering]. Journalisering giver fejlsikkerhed ved at logge ændringer før de udføres på filsystemet. I tilfælde af systemnedbrud eller strømsvigt er sådanne filsystemer hurtigere online igen og der er mindre sandsynlighed for fejl. Logningen finder sted i et dedikeret område af filsystemet.
+
Alle ovenstående filsystemer med undtagelse af ext2 bruger [[wikipedia:Journaling_file_system|journalisering]]. Journalisering giver fejlsikkerhed ved at logge ændringer før de udføres på filsystemet. I tilfælde af systemnedbrud eller strømsvigt er sådanne filsystemer hurtigere online igen og der er mindre sandsynlighed for fejl. Logningen finder sted i et dedikeret område af filsystemet.
  
 
Ikke alle journaliseringstekniker er ens. Kun ext3 og ext4 tilbyder data-mode journalisering, som logger både data og metadata. Data-mode journalisering koster noget hastighed og er ikke slået til som standard. De andre filsystemer tilbyder ordered-mode journalisering, som kun logger meta-data. Selvom alle journaliseringssystemer vil returnere et brugbart filsystem efter et nedbrud, vil data-mode give den bedste beskyttelse mod fejl og datatab. Der er dog et konpromis i systemydelse, da data-mode journalisering udfører to skrive-operationer: først til journalen og så til disken. Man bør overveje hvad man vægter af systemhastighed eller datasikkerhed når man vælger filsystemtype.
 
Ikke alle journaliseringstekniker er ens. Kun ext3 og ext4 tilbyder data-mode journalisering, som logger både data og metadata. Data-mode journalisering koster noget hastighed og er ikke slået til som standard. De andre filsystemer tilbyder ordered-mode journalisering, som kun logger meta-data. Selvom alle journaliseringssystemer vil returnere et brugbart filsystem efter et nedbrud, vil data-mode give den bedste beskyttelse mod fejl og datatab. Der er dog et konpromis i systemydelse, da data-mode journalisering udfører to skrive-operationer: først til journalen og så til disken. Man bør overveje hvad man vægter af systemhastighed eller datasikkerhed når man vælger filsystemtype.
Line 562: Line 586:
  
 
===Vælg pakker===
 
===Vælg pakker===
Alle softwarepakker, som er tilgængelige under installation er fra [[Official Repositories#.5Bcore.5D|<nowiki>[core]</nowiki>]] arkivet. De er yderligere delt i '''base''' <sup>([http://www.archlinux.org/groups/i686/base/ i686]|[http://www.archlinux.org/groups/x86_64/base/ x86_64])</sup> og '''base-devel''' <sup>([http://www.archlinux.org/groups/i686/base-devel/ i686]|[http://www.archlinux.org/groups/x86_64/base-devel/ x86_64])</sup> grupper. Pakkeinformation og en kort beskrivelse for [core] kan findes [http://www.archlinux.org/packages/?repo=Core&arch=any&arch=i686&arch=x86_64&limit=all&sort=pkgname her].
+
Alle softwarepakker, som er tilgængelige under installation er fra [[Official Repositories#.5Bcore.5D|<nowiki>[core]</nowiki>]] arkivet. De er yderligere delt i '''base''' <sup>([https://www.archlinux.org/groups/i686/base/ i686]|[https://www.archlinux.org/groups/x86_64/base/ x86_64])</sup> og '''base-devel''' <sup>([https://www.archlinux.org/groups/i686/base-devel/ i686]|[https://www.archlinux.org/groups/x86_64/base-devel/ x86_64])</sup> grupper. Pakkeinformation og en kort beskrivelse for [core] kan findes [https://www.archlinux.org/packages/?repo=Core&arch=any&arch=i686&arch=x86_64&limit=all&sort=pkgname her].
  
 
====Bootloader====
 
====Bootloader====
Line 579: Line 603:
 
{{Note|Hvis det er påkrævet at komme på trådløst netværk, husk at installere {{Pkg|wireless_tools}}-pakken. Nogle trådløse netkort kræver også [[Wireless Setup#ndiswrapper|'''ndiswrapper''']] og/eller en specifik [[Wireless Setup#Drivers and firmware|'''firmware''']]. Hvis du ønsker at bruge WPA kryptering, får du brug for [[WPA Supplicant|'''wpa_supplicant''']]. På siden [[Wireless Setup]] vil du finde mere hjælp til at vælge de rigtige pakker til dit trådløse netkort. Du bør også kraftigt overveje at installere '''[[netcfg]]''', som bruges til at sætte netværksforbindelsen op og lave profiler når du rebooter til dit nye system.}}
 
{{Note|Hvis det er påkrævet at komme på trådløst netværk, husk at installere {{Pkg|wireless_tools}}-pakken. Nogle trådløse netkort kræver også [[Wireless Setup#ndiswrapper|'''ndiswrapper''']] og/eller en specifik [[Wireless Setup#Drivers and firmware|'''firmware''']]. Hvis du ønsker at bruge WPA kryptering, får du brug for [[WPA Supplicant|'''wpa_supplicant''']]. På siden [[Wireless Setup]] vil du finde mere hjælp til at vælge de rigtige pakker til dit trådløse netkort. Du bør også kraftigt overveje at installere '''[[netcfg]]''', som bruges til at sætte netværksforbindelsen op og lave profiler når du rebooter til dit nye system.}}
  
Efter at have valgt de ønskede pakker, fortsætter du til næste trin, '''Installer pakker'''.
+
Efter at have valgt de ønskede pakker, fortsætter du til næste trin, '''Installér pakker'''.
  
===Installér Pakker===
+
===Installér pakker===
Herefter vælger du 'Install Packages' for at installere pakkerne. Du bliver spurgt, om du vil beholde pakkerne i Pacmans mellemlager (cache). Hvis du vælger at beholde pakkerne, har du et mere fleksibelt system, hvor du kan nedgradere til den korresponderende pakkeversion i fremtiden, så dette anbefales. (Du kan altid slette dette mellemlager på et senere tidspunkt).<br>
+
 
Installationsscriptet vil nu installere de valgte pakker til dit system. Pakkerne er binære i686-optimiserede og grundsystemet fylder kun ca. 100MB, så de installeres ret hurtigt.
+
''Install Packages'' vil installere de valgte pakker på dit nye system. Hvis du vælger lokale kilder, vil pakkeversionerne fra CD-ROM/USB blive installeret.  
 +
 
 +
Hvis du valgte fjern-kilder vil du den nyeste tilgængelige pakke downloadet og installeret af  [[pacman]].
 +
 
 +
{{Note|Med nogle installere vil du blive spurgt om du ønsker at gemme pakkerne i pacman cachen, som ligger i  {{ic|/var/cache/pacman/pkg}}. Hvis du vælger
 +
 
 +
"yes", vil du have muligheden for at [[downgrade]] pakker til tidligere versioner. Dette er anbefalet hvis der er tilstrækkelig med diskplads. Med tiden vil
 +
 
 +
cachen vokse efterhånden som systemet bliver opdateret, men kan tømmes efter behov vha. [[pacman]]}}
  
 
===Konfigurér systemet===
 
===Konfigurér systemet===
Du bliver spurgt, om du vil anvende 'hwdetect' til at indhente noget information til din konfiguration. Dette anbefales, så du burde vælge denne mulighed.
 
  
Du bliver dernæst spurgt, om du behøver understøttelse for at boote fra USB-enheder, FireWire-enheder, PCMCIA-enheder, NFS-deling, software RAID arrays, LVM2-delarkiver, og krypterede arkiver. Vælg det, du har brug for - i vores eksempel behøver vi ikke noget.<br>
+
{{Tip|Det er meget vigtigt at følge og forstå disse trin for at sikre et ordentligt konfigureret system.}}
Vælg også at benytte 'hwdetect'-resultaterne til oprettelse af /etc/mkinitcpio/kernel26-fallback.conf. Dette tilsikrer en følgerigtig orden i dine harddisk-styreenheder.
+
  
Nu bliver du spurgt, hvilken teksteditor du vil bruge. Vælg [http://en.wikipedia.org/wiki/Nano nano], hvis du ikke er bekendt med [http://en.wikipedia.org/wiki/Vim vi/vim].<br>Du får så en liste over de vigtigste konfigurationsfiler i dit system. Vi vil kun lave et par mindre ændringer her og nu. Hvis du vil undersøge de tilgængelige valgmuligheder, der findes i 'rc.conf', kan du blot trykke 'Alt+F2' for at få en skal, find det og skift tilbage med 'Alt+F1'.
+
På dette sted i installationen skal du konfigurere de primære konfigurationsfiler til dit Arch Linux grundsystem.
  
=====/etc/rc.conf=====
+
Du vil blive præsenteret for en menu, som indeholder de vigtigste konfigurationsfiler til dit system.
Arch Linux følger traditionen fra FreeBSD, ved at anvende /etc/rc.conf som det principielle sted for systemkonfiguration. Denne ene fil indeholder et bredt spekter af konfigurationsinformation, principielt benyttet ved systemopstart. Som navnet direkte hentyder, indeholder den også indstillinger for /etc/rc*-filerne. Filen /etc/rc.conf tilbyder en enkel og elegant måde at strømline konfiguration af systemressourcer ved at dække over et stort kontrolområde, der allerede er tilgængelig for Arch-brugeren.
+
* Sektionen '''LOCALIZATION''':
+
** '''LOCALE'''=: Dette indstiller dit systems lokalisering, der benyttes af alle i18n-baserede programmer og værktøjer. Du får en liste over tilgængelige værdier ved at køre ''locale -a'' fra kommandolinien. (Til dansk er det "da_DK").
+
** '''HARDWARECLOCK'''=: Angiver om hardware-uret, der synkroniseres under boot og nedlukning, gemmer '''UTC'''- eller '''lokal'''-tid. '''UTC''' er et fornuftigt valg, da det letter ændringer af tidszoner og sommertid. Lokaltid ('''localtime''') er dog nødvendigt, hvis du dual-booter med et operativsystem som f.eks. Windows, der kun gemmer lokaltid i hardware-uret.
+
** '''TIMEZONE'''=: Angiv din tidszone. Alle tilgængelige zoner findes i /usr/share/zoneinfo/. (For Danmark er værdien ''Europe/Copenhagen).
+
** '''KEYMAP'''=: Tilgængelige værdier findes i /usr/share/kbd/keymaps. Bemærk at denne indstilling kun gælder for TTY-er og ikke for nogen grafisk vindueshåndtering eller '''X'''! For dansk er værdien ''dk.map.gz''.
+
** '''CONSOLEFONT'''=: Tilgængelige konsolfonte findes under /usr/share/kbd/consolefonts/. For dansk benyttes værdien '''cp850-8x16'''.
+
** '''CONSOLEMAP'''=: Angiver konsoloversigten, der indlæses med setfont-programmet under opstart. Mulige oversigter findes i /usr/share/kbd/consoletrans. For dansk er værdien '''8859-15'''.
+
** '''USECOLOR'''=: Vælg "yes" (ja), hvis du har en farveskærm, og du vil have farver i dine konsoller.
+
  
Eksempel:
+
{{Note|Det er meget vigtigt at rette eller i hvert fald åbne alle konfigurationsfiler. Installer-scriptet har brug for dit input for at oprette disse filer
LOCALE="da_DK"
+
 
HARDWARECLOCK="localtime"
+
på dit system. Det er en almindelig fejl at springe let hen over dette kritiske trin i konfigurationen.}}
TIMEZONE="Europe/Copenhagen"
+
 
KEYMAP=dk.map.gz
+
====Kan installeren håndtere dette mere automatisk?====
CONSOLEFONT=cp850-8x16
+
 
CONSOLEMAP=8859-15
+
At skjule processen med systemkonfiguration er direkte i strid med '''[[The Arch Way]]'''. Selvom det er sandt at de seneste versioner af kernen og
USECOLOR="yes"
+
 
* Sektionen '''HARDWARE''':
+
hardware-registrerings-værktøjer yder god hardwaresupport og auto-konfiguration, vil Arch vise brugeren alle vigtige konfigurationsfiler under installationen
** Lad indgangen '''MOD_AUTOLOAD="yes"''' være uændret, da dette lader 'udev' automatisk søge efter hardware, for derefter at indlæse alle krævede moduler under boot.
+
 
** Angiv alle sortlistede moduler i indgangen '''MOD_BLACKLIST='''. I det følgende eksempel er 'IPv6-' og 'pc-højttaler-'modulerne sortlistede.
+
af hensyn til ''gennemsigtighed og system resource kontrol''. Når du er færdig med at modificere disse filer, vil du have lært den simple måde man manuelt
** Specificér moduler i '''MODULES''', hvis du ved, at der mangler et vigtigt modul ('hwdetect' skulle have lagt de vigtigste moduler ind)
+
 
Eksempel:
+
konfigurerer Arch Linux systemet og blevet mere bekendt med grundsystemet, så du er bedre rustet til produktivt at vedligeholde din nye installation.
  # Scan hardware and load required modules at bootup
+
 
  MOD_AUTOLOAD="yes"
+
====/etc/rc.conf====
  # Module Blacklist - modules in this list will never be loaded by udev
+
 
  MOD_BLACKLIST=(net-pf-10 pcspkr)
+
Arch Linux bruger filen {{ic|/etc/rc.conf}} som hovedlokation til systemkonfiguration. Denne ene fil indeholder en bred vifte af konfigurationsinformationer,
  #
+
 
  MODULES=(e100 eepro100 mii slhc snd-ac97-codec snd-intel8x0 soundcore)
+
såsom tidszone, keymap, kernemoduler, netværk og startup daemons. Den indeholder også indstillinger, som bruges af forskellige {{ic|/etc/rc*}} filer.
* Sektionen '''NETWORKING''':
+
 
** Angiv dit værtsnavn i HOSTNAME
+
=====Sektionen LOCALIZATION=====
** Lad linjen ''lo='' være uberørt
+
 
** Justér IP-adressen, netmaske og broadcast-adresse, ''hvis'' du benytter en '''statisk IP''', ellers afkommentér denne information.
+
:; LOCALE: Dette indstiller dit lokationsmiljø, som vil blive brugt af alle programmer og værktøjer der benytter i18n. Du kan få en liste med tilgængelige
** Sæt eth0="dhcp" hvis du bruger '''DHCP'''
+
 
** Hvis du bruger '''statisk IP''', sæt gateway-adressen til den fra din router og fjern '!' foran indgangen ROUTES entry. (Lad den være, hvis du bruger DHCP.)
+
værdier ved at køre {{ic|locale -a}} fra kommandolinjen. Denne default er typisk fin for engelske brugere. Hvis du oplever problemer som at alfanummeriske
** Udkommentér indgangen '''gateway''', hvis du bruger DHCP.
+
 
Eksempel med brug af DHCP:
+
tegn erstattes af firkanter, skal du evt. ændre &quot;en_US.UTF-8&quot; til &quot;en_US&quot;. (Til dansk vælges "da_DK").
 +
:; DAEMON_LOCALE: Sættes til ''yes'' for at bruge daemon locale med environmentvariablen $LOCALE. Sættes til ''no'' for at bruge  C locale (default).
 +
:; HARDWARECLOCK: Specifiserer om hardwareklokken, som synkroniseres ved opstart og nedlukning, skal gemme '''UTC''' tid eller '''local time'''. Se [[#Set
 +
 
 +
clock|Indstil klokken]].
 +
:; TIMEZONE: Specifiser din tidszone. (Alle tilgængelige zoner findes under {{ic|/usr/share/zoneinfo/}}).
 +
:; KEYMAP: De tilgængelige keymaps er i {{ic|/usr/share/kbd/keymaps}}. Bemærk at denne indstilling kun gælder for dine TTY'ere, ikke for nogen grafisk
 +
 
 +
windowsmanager eller '''X'''.
 +
:; CONSOLEFONT : Tilgængelige alternative konsolfonte ligger i {{ic|/usr/share/kbd/consolefonts/}}. Default (blank) er god.
 +
:; CONSOLEMAP : Definerer konsoloversigten, som indlæses med setfont-programmet ved boot. Mulige værdier findes i  {{ic|/usr/share/kbd/consoletrans}}.
 +
 
 +
Default (blank) er god.
 +
:; USECOLOR : Vælg &quot;yes&quot; hvis du har en farveskærm og ønsker at bruge farver i konsolen.
 +
 
 +
'''Eksempel på LOCALIZATION:'''
 +
  LOCALE=&quot;en_US.utf8&quot;
 +
  DAEMON_LOCALE=&quot;no&quot;
 +
  HARDWARECLOCK=&quot;UTC&quot;
 +
  TIMEZONE=&quot;US/Eastern&quot;
 +
  KEYMAP=&quot;us&quot;
 +
  CONSOLEFONT=
 +
CONSOLEMAP=
 +
USECOLOR=&quot;yes&quot;
 +
 
 +
=====Sektionen HARDWARE=====
 +
 
 +
:; MODULES : Hvis du kender til et modul der mangler, kan det tilføjes her. F.eks. hvis du vil bruge loopback filsystemer, tilføjes "loop".
 +
 
 +
{{Note| Normalt indlæses alle nødvendige moduler af udev, så det er sjældent nødvendigt at tilføje noget her.}}
 +
 
 +
'''Eksempel på HARDWARE:'''
 +
# Scan hardware and load required modules at boot
 +
MODULES=()
 +
 
 +
=====Sektionen NETWORKING=====
 +
 
 +
:; HOSTNAME: Sæt hostnavnet som du ønsker. Dette er din computers navn. Det du skriver her, vil blive indsat i {{ic|/etc/hosts}}.
 +
 
 +
'''Eksempel:'''
 
  HOSTNAME="arch"
 
  HOSTNAME="arch"
lo="lo 127.0.0.1"
 
#eth0="eth0 192.168.0.2 netmask 255.255.255.0 broadcast 192.168.0.255"
 
eth0="dhcp"
 
INTERFACES=(lo eth0)
 
#gateway="default gw 192.168.0.1"
 
ROUTES=(!gateway)
 
* Sektionen '''DAEMONS''':
 
Denne sektion viser ganske enkelt navnene de scripts, der findes i /etc/rc.d/, og som skal startes under boot-processen. Hvis der er et udråbstegn (!) foran et script-navn, bliver dette ikke eksekveret, og hvis der er et 'snabel-a' (@) foran, bliver det eksekveret i baggrunden, og opstartssekvensen venter ikke på successfuld komplettering af hver dæmon, før det går videre til den næste. Denne sektion skal redigeres, hver gang der installeres nye systemtjenester, hvis du ønsker, at disse startes automatisk under boot. Denne 'BSD-stil'-initiering (én enkelt fil kontra en hel mappe) er den måde Arch Linux håndterer, hvad andre håndterer med adskillige 'symlinks' til en ''init.d''-mappe.
 
  
=====Omkring DAEMONS=====
+
:; interface: Vælg det netkort du ønsker at bruge til at forbinde til netværket.
Du behøver ikke at ændre i linjen [[daemons]] (dæmoner) i denne omgang, men det er nyttigt at forklare, hvad dæmoner er, da vi får brug for det senere i denne guide.
+
:; address: Hvis du ønsker at bruge en statisk IP til din computer, kan det specifiseres her. '''Lad det være blank for DHCP.'''
 +
:; netmask: Valgfri, default er ''255.255.255.0''. Hvis du øsnker en selvvalgt netmaske, skrives den her. '''Lad det være blank for DHCP.'''
 +
:; broadcast: Valgfri. Hvis du øsnker en selvvalgt broadcast adresse, skrives den her. '''Lad det være blank for DHCP.'''
 +
:; gateway: Hvis du øsnker en statisk IP i "address", skrives IP adressen til default gateway (f.eks. dot modem/router) her. '''Lad det være blank for
  
Ligesom en Windows-tjeneste er en dæmon et program, som kører i baggrunden og venter på at der sker en hændelse og tilbyder tjenester. Et godt eksempel er en webserver, der venter på en forespørgsel på at aflevere en side, eller en SSH-server som venter på at nogen prøver at logge ind. Mens disse er fuldt funktionsdygtige programmer, er der dæmoner, hvis aarbejde ikke er så synlige. Der kan nævnes endæmon, der skriver meddelelser til en logfil (f.eks. syslog og metalog), en dæmon der nedsætter CPU-frekvensen, når dit system ikke har noget at lave (f.eks. cpufreq), og en dæmon der tilbyder dig en grafisk login (f.eks. gdm og kdm). Alle disse programmer kan tilføjes linjen 'daemons', hvor de så startes under system-boot. Nyttige dæmoner bliver præsenteret igennem denne guide.
+
DHCP.'''
  
Afslut editoren med Ctrl+X, og gem som /etc/rc.conf.
+
:; NETWORK_PERSIST :Sættes denne til "yes" vil resultere i at brugere der er logget ind via ssh, vil blive logget pænt af hvis maskinen bliver genstartet
  
=====/etc/fstab=====
+
eller slukket. Dette er krævet hvis root-drevet er på NFS.
Filen fstab (for '''f'''ile '''s'''ystems '''tab'''le) er en del af systemkonfigurationen, der viser en liste over alle tilgængelige diske og partitioner, og samtidig indikerer den, hvordan disse skal initialiseres og på anden måde integreres i filsystemet i systemet. Filen fstab bruges almindeligvis af monteringskommandoen 'mount', til at bestemme hvilke valgmuligheder der skal anvendes, når den angivne enhed monteres.
+
:; NETWORKS: Dette er en valgfri indstilling, som kun skal bruges hvis du bruger [[netcfg]] pakken evt med pakken ''dialog''. Den slår disse netcfg-profiler
  
Et eksempel på filen /etc/fstab:
+
til ved boot-op. Det er nyttigt hvis du har brug for mere avancerede netværksfunktioner end den simple netværksservice tilbyder, som f.eks. flere
#
+
# /etc/fstab: static file system information
+
#
+
# <file system>        <dir>        <type>    <options>                <dump> <pass>
+
none                  /dev/pts      devpts    defaults                    0      0
+
none                  /dev/shm      tmpfs    defaults                    0      0
+
#/dev/cdrom            /mnt/cdrom    iso9660  ro,user,noauto,unhide      0      0
+
#/dev/dvd              /mnt/dvd      udf      ro,user,noauto,unhide      0      0
+
#/dev/fd0              /mnt/fd0      vfat      user,noauto                0      0
+
/dev/sda1              /            jfs      defaults,noatime,nodiratime 1      1
+
/dev/sda2              /home        jfs      defaults,noatime,nodiratime 1      2
+
/dev/sda3              swap        swap      defaults                    0      0
+
En brugbar /etc/fstab skulle være effektivt konfigureret af 'Hwdetect', men hvis du har planer om, at bruge 'HAL' til automatisk at montere medier som f.eks. DVD-er, vil du måske udkommentere indgangene for DVD og CDROM som forberedelse til 'HAL', som installeres senere i denne guide.
+
  
''Valgmulighederne ''''noatime'''' og ''''nodiratime'''' kan føjes sikkert til / og /home uanset dit angivne filsystem for at øge hastighed, udbytte og strømforbrug både til bærbare og stationære computere.''
+
netværkskonfigurationer (typisk brugt til bærbare).
  
=====mkinitcpio.conf, modprobe.conf og kernel26-fallback.conf=====
+
'''Eksempel med statisk IP:'''
Det burde ikke være nødvendigt at redigere i disse konfigurationer på nuværende tidspunkt. Filen mkinitcpio konfigurerer ramdisk (f.eks. boote fra RAID, krypterede enheder) - filen modprobe kan benyttes til at sætte nogle specielle vlagmuligheder for modulerne - filen kernel26-fallback.conf er til konfiguration af initramfs.
+
{{bc|1=
 +
HOSTNAME="arch"
 +
interface=eth0
 +
address=192.168.1.100
 +
netmask=255.255.255.0
 +
broadcast=192.168.1.255
 +
gateway=192.168.1.1
 +
#NETWORKS=(main)
 +
}}
  
===== /etc/fstab, mkinitcpio.conf og modprobe.conf=====
+
'''Eksempel med dynamisk IP (DHCP):'''
Det skulle ikke være nødvendigt at redigere mkinitcpio.conf, eller modprobe.conf på dette tidspunkt. mkinitcpio konfigurerer ramdisken (f.eks. boot fra RAID eller krypterede delarkiver), og modprobe kan anvendes til at sætte nogle specielle konfigurationsvalgmuligheder for modulerne.
+
{{bc|1=
 +
HOSTNAME="arch"
 +
interface=eth0
 +
address=
 +
netmask=
 +
broadcast=
 +
gateway=
 +
#NETWORKS=(main)
 +
}}
  
=====/etc/resolv.conf (for statisk IP)=====
+
'''Andre noter'''
En '''resolver''' er et sæt rutiner i C-biblioteket, der tilbyder adgang til internettets '''D'''omæne-'''N'''avne-'''S'''ystem (DNS). En af de grundlæggende funktioner er at oversætte domænenavne til IP-adresser, for at gøre nettet til et mere 'venligt' sted. Konfigurationsfilen /etc/resolv.conf indeholder information, som læses af disse 'resolver'-rutiner, første gang de kaldes af en proces.
+
*''Hvis du anvender DHCP, kan du ignorere denne fil, da den som standard oprettes og slettes dynamisk af dhcpcd''
+
  
Hvis du benytter statisk IP, skal du sætte dine DNS-servere i /etc/resolv.conf (navneserver <ip-adresse>). Du kan have så mange, som du ønsker.
+
Hvis du bruger statisk IP, skal du redigere {{ic|/etc/resolv.conf}} for at specificere de ønskede DNS servere. Se [[#/etc/resolv.conf|afsnittet nedenfor]]
  
Hvis du bruger en router, vil du sikkert specificere dine DNS-servere i selve routeren, for så blot at pege dem fra din 'resolv.conf', ved hjælp af din routers IP (som også er din gateway fra /etc/rc.conf) som f.eks.:
+
angånede denne fil.
  nameserver 192.168.1.1
+
{{Note|For automatisk at slutte til et trådløst netværk, kræver et par trin mere og det kan blive nødvendigt at sætte en netværksmanager op som f.eks. 
Alternativt kan du tilføje dine serverpræferencer en efter en som eksempelvis:
+
 
  nameserver 4.2.2.1
+
[[netcfg]] eller [[wicd]]. Læs siden [[Wireless Setup#Part II: Wireless management|Wireless Setup]] for mere information.}}
  nameserver 4.2.2.2
+
{{Tip|Hvis du bruger en ikke-standard MTU-størrelse (a.k.a. jumbo frames) OG maskinens hardware understøtter det, se [[Jumbo Frames]] wiki-artikkel for
 +
 
 +
yderligere konfiguration.}}
 +
 
 +
=====Sektionen DAEMONS=====
 +
 
 +
Denne liste indeholder simpelthen navnene på scripts der ligger i {{ic|/etc/rc.d/}}, som skal startes under boot-processen og rækkefølgen de skal startes.
 +
 
 +
Asynkron initialisering ved at køre dem i baggrunden er også understøttet og nyttigt for at forkorte bootning:
 +
 
 +
DAEMONS=(network @syslog-ng netfs @crond)
 +
 
 +
* Hvis et scriptnavn startes med et udråbstegn (!), bliver den ikke kørt.
 +
* Hvis et scriptnavn startes med et &quot;at&quot; symbol (@), skal det køres i baggrunden; startup-sekvensen venter ikke den afslutter med success før
 +
 
 +
den starter den næste. (Brugbart til at forkorte bootning). Lad være med at sætte daemons i baggrunden, som skal bruges af andre daemons. F.eks. afhænger
 +
 
 +
"mpd" af "network", derfor kan det få mpd til at fejle hvis network startes i baggrunden.
 +
* Ret i listen hvis du installerer nye services, som du ønsker bliver startet automatisk under bootning.
 +
 
 +
{{Note|Denne "BSD-style" init, er Arch's måde at håndtere hvad andre distributioner håndterer med diverse symlinks til en /etc/init.d/-mappe.}}
 +
 
 +
======Generel information======
 +
 
 +
Linjen med [[daemons]] behøver ikke blive redigeret på dette tidspunkt, men det er nyttigt at forklare hvad daemons er, da de bliver nævnt igen senere i
 +
 
 +
denne guide.
 +
 
 +
En [[Wikipedia:Daemon (computing)|daemon]] er et program, som kører i baggrunden og venter på bestemte begivenheder og reagerer på disse. Et godt eksempel er
 +
 
 +
en webserver der venter på en forespørgsel på en hjemmeside (f.eks. httpd) eller en SSH-server venter på et brugerlogin (f.eks. sshd). Disse er fuldstændige
 +
 
 +
programmer, men der er også daemons hvis opgave ikke er helt så synlige. Eksempler er daemons som skriver beskeder i en logfil (f.eks. syslog eller metalog)
 +
 
 +
eller en daemon som giver en grafisk loginskærm (f.eks. gdm eller kdm). Alle disse programmer kan tilføjes i daemons-linjen og vil blive startet når systemet
 +
 
 +
booter. Nyttige daemons bliver præsenteret i løbet af denne guide.
 +
 
 +
{{Tip|Alle Arch daemon-scripts ligger under /etc/rc.d/}}
 +
 
 +
====/etc/fstab====
 +
Filen [[Wikipedia:fstab|fstab]] (for '''f'''ile '''s'''ystems '''tab'''le) er en del af systemkonfigurationen, der viser en liste over alle tilgængelige diske og partitioner, og samtidig indikerer den, hvordan disse skal initialiseres og på anden måde integreres i filsystemet i systemet.  Filen {{ic|/etc/fstab}} bruges almindeligvis af monteringskommandoen '''mount'''. Mount kommandoen tager filsystemet på en partition/drev og tilføjer det til hovedsystemet, som du ser når du bruger systemet. '''mount -a''' kaldes fra {{ic|/etc/rc.sysinit}}, omkring 3/4 inde i boot-processen og læser {{ic|/etc/fstab}} for at se hvilke options der skal bruges ved montering. Hvis der står '''noauto''' ved et filsystem i {{ic|/etc/fstab}}, vil '''mount -a''' ikke montere den ved boot.
 +
 
 +
''Et eksempel på en {{ic|/etc/fstab}}''
 +
# <file system>                            <dir>    <type>  <options>            <dump> <pass>
 +
tmpfs                                      /tmp      tmpfs  nodev,nosuid        0      0
 +
UUID=0ddfbb25-9b00-4143-b458-bc0c45de47a0  /        ext4    defaults            0      1
 +
UUID=da6e64c6-f524-4978-971e-a3f5bd3c2c7b  /var      ext4    defaults            0      2
 +
UUID=440b5c2d-9926-49ae-80fd-8d4b129f330b  none      swap    defaults            0      0
 +
UUID=95783956-c4c6-4fe7-9de6-1883a92c2cc8  /home    ext4    defaults            0      2
 +
 
 +
{{Note|Læs [[fstab|fstab-artikel]] for mere information og performance-indstillinger som f.eks. "noatime" eller "relatime".}}
 +
 
 +
; <file system>: Beskriver en block-device eller fjern-filsystem der skal monteres. Ved almindelige mounteringer vil dette felt indeholde et link til et blok-device-punkt (som oprettes af mknod der bliver kaldt af udev under boot) for det device der skal monteres; for eksempel, {{ic|/dev/cdrom}} eller {{ic|/dev/sda1}}. {{Note | Hvis dit system har mere end en harddisk, vil installeren bruge UUID frem for sd''x''-navngivningen, for at opnå en konsistent mapning. '''[[Persistent block device naming| Brugen af UUID]] har flere fordele og bør bruges for at undgå problemer hvis der tilføjes en harddisk på et senere tidspunkt.''' Pga. aktiv udvikling af kernen og udev, kan den rækkefølge driverne til disk-kontrollerne indlæses ændres og resultere i et system der ikke kan boote/kernel panic. Nærmest alle bundkort har flere controllere (onboard SATA, onboard IDE) og pga. den omtalte udvikling kan {{ic|/dev/sda}} blive til {{ic|/dev/sdb}} ved næste reboot. For mere information, se [[Persistent block device naming]].}}
 +
 
 +
; <dir>: Beskriver monteringspunktet for filsystemet. For swap-partitionen skal der i dette felt stå 'none'; (Swap partitioner bliver faktisk ikke monteret.)
 +
 
 +
; <type>: Beskriver typen af filsystemet. Linux-kernen understøtter mange filsystem-typer. (For at se hvilke filsystemer der er understøttet af den kerne der kører i øjeblikket, se {{ic|/proc/filesystems}}). Hvis der står 'swap' betegner det en fil eller partition som bruges til swapping. Hvis der står 'ignore' vil linjen bliver ignoreret. Det er nyttigt hvis man vil vise de partitioner der ikke bruges i øjeblikket.
 +
 
 +
; <options>: Beskriver de options der er forbundet med filsystemet. Det formateres som en komma separeret liste uden mellemrum. Den indeholder som minimum monteringstypen plus et antal yderligere options passende til den type filsystem. For dokumentation på mulige options på ikke-nfs filsystemer, læs mount(8).
 +
 
 +
; <dump>: Bruges af dump(8) kommandoen til at afgøre hvilket filsystem der skal droppes. dump er et backup-værktøj. Hvis det femte felt ikke er der, returneres værdien nul og dump vil antage at filsystemet ikke skal backes up. ''Bemærk at dump ikke installeres pr. default.''
 +
 
 +
; <pass>: Bruges af programmet fsck(8) til at afgøre rækkefølgen af filsystem-check under boot. root-filsystemet bør have den højeste prioritet med <pass> på 1 og andre filsystemer du ønsker checket bør have en <pass> på 2. Filsystemer med <pass> på 0 vil ikke blive checket. Filsystemer på et drev bliver checket i rækkefølge, men filsystemer på forskellige drev bliver checket samtidigt ved at bruge den parallellitet der er tilgængelig i hardwaren. Hvis det sjette felt ikke er tilstede eller er nul returnerer et nul og fsck vil antage at filsystemet ikke behøver blive checket.
 +
 
 +
* For mere information, se [[fstab]].
 +
 
 +
====/etc/mkinitcpio.conf====
 +
 
 +
{{Note|De fleste brugere vil ikke have brug for at rette i denne fil på dette tidspunkt, men læs venligst følgende forklarende information.}}
 +
 
 +
Denne fil tillader yderligere fin-justeringer, via [[mkinitcpio]], af det initerende ram-filsystem eller initramfs (historisk også kaldt initial ramdisk eller "initrd"). initramfs er et gzipped image som læses af kernen under boot. Formålet med initramfs er at bootstrappe systemet, så det får adgang til root filsystemet. Det betyder at den må loade alle moduler der skal bruges til IDE-, SCSI- eller SATA-drev (eller USB/FW hvis du booter fra et USB/FW-drev). Når initramfs har indlæst de rigtige moduler, enten manuelt eller gennem udev, overgives kontrollen til kernen og din boot fortsætter. Derfor er det nok for initramfs at indlæse de moduler der skal til for at få adgang til root filsystemet. Den behøver ikke alle de moduler du kunne tænkes at få brug for på et eller andet tidspunkt. Størstedelen af de almindelige kernemoduler indlæses af udev lidt senere ved init-processen.
 +
 
 +
'''mkinitcpio''' er den nye generation af '''initramfs creation'''. Den har mange fordele i forhold til den gamle '''mkinitrd''' og '''mkinitramfs''' scripts.
 +
 
 +
* Den bruger '''glibc''' og '''busybox''' til at tilbyde en lille og letvægts base til tidlig userspace.
 +
* Den kan bruge '''udev''' til hardware autodetektering under afvikling og undgår på den måde at indlæse en masse unødvendigte moduler.
 +
* Dens hook-baserede init script kan nemt udvides med selvvalgte hooks, som nemt kan inkluderes i pacman uden at skulle ændre selve mkinitcpio.
 +
* Den understøtter allerede '''lvm2''', '''dm-crypt''' for både legacy og luks volumes, '''raid''', '''swsusp''' og '''TuxOnIce''' resuming og booting fra '''usb mass storage''' drev.
 +
* Mange features kan konfigureres fra kerne-kommando-linjen uden at skulle rekompilere.
 +
* '''mkinitcpio''' scriptet gør det muligt at inkludere imaget i en kerne.
 +
* Dens fleksibilitet gør det i mange tilfælde unødvendigt at rekompilere kernen.
 +
 
 +
Hvis man bruger RAID eller LVM på root filsystemet, skal de rette HOOKS konfigureres. Se wiki-siderne for [[Installing with Software RAID or LVM|LVM/RAID]] og [[Configuring mkinitcpio]] for mere information. Hvis du bruger et non-US keyboard, tilføjes {{ic|keymap}} hook for at indlæse din lokale keymap under boot. Tilføj {{ic|usbinput}} hook hvis du bruger et USB keyboard (ellers, hvis den fejler under boot af en eller anden grund, vil du blive bedt om at indtaste root's adgangskode for at komme ind og reparere systemet, men du vil ikke være i stand til det). Husk at tilføje {{ic|usb}} hook når du installere Arch på en etstern harddisk, Compact Flash eller SD kort, som er forbundet via USB, f.eks.:  
 +
 
 +
  HOOKS="base udev autodetect pata scsi sata usb filesystems keymap usbinput"
 +
 
 +
Hvis du har brug for at kunne boote fra USB-enheder, FireWire-enheder, PCMCIA-enheder, NFS shares, software RAID arrays, LVM2 partitions, krypterede partitions eller DSDT, skal dine HOOKS konfigureres tilsvarende.
 +
 
 +
====/etc/modprobe.d/modprobe.conf====
 +
 
 +
Denne fil kan bruges til at sætte specielle konfigurationer på kernemoduler. Det er unødvendigt at konfigurere denne fil i tilfælde. Artiklen om [[kernel modules]] har mere information.
 +
 
 +
====/etc/resolv.conf====
 +
 
 +
{{Note|Hvis du bruger DHCP, kan du roligt ignorere denne fil, da den som standard bliver dynamisk oprettet og slettet af dhcpcd-dæmonen. Du kan ændre denne opførsel hvis du ønsker det. Se [[Network#For DHCP IP|netwærk]] og [[resolv.conf]] sider for mere information.}}
 +
 
 +
''resolver'' er en mængde af routiner i C-biblioteket som giver adgang til  the Internet Domain Name System (DNS). En af hoved-funktionerne for DNS er at oversætte domænenavne til IP addreser for at gøre nettet til et venligere sted. Resolve konfigurationsfilen eller {{ic|/etc/resolv.conf}}, indeholder information som læses af resolver-rutinerne første gang de bliver kaldt af en process.
 +
 
 +
Hvis du bruger en statisk IP skal du sætte dine DNS servere i {{ic|/etc/resolv.conf}} (nameserver <ip-address>). Du kan have så mange som du ønsker.
 +
 
 +
Et eksempel med OpenDNS:
 +
 
 +
  nameserver 208.67.222.222
 +
  nameserver 208.67.220.220
 +
 
 +
Hvis du bruger en router, kan du specificere dine DNS servere i routeren selv og simpelthen pege på den fra din {{ic|/etc/resolv.conf}}, ved at bruge din routers IP (som også er din gateway fra {{ic|/etc/rc.conf}}). Eksempel:
  
Hvis du benytter en router, vil du sikkert angive dine DNS-servere i selve routeren, for kun at pege på den fra din '''/etc/resolv.conf''' med din routers IP (som også er din gateway fra '''/etc/rc.conf''') som f.eks.:
 
 
  nameserver 192.168.1.1
 
  nameserver 192.168.1.1
  
Bruger du '''DHCP''', kan du også angive dine DNS-servere i routeren, eller tillade automatisk overdragelse fra din ISP, hvis denne er udstyret til dette.
+
HVis du bruger '''DHCP''', kan du også specificere dine DNS servere i routeren eller tillade at de bliver automatisk tilføjet fra din ISP, hvis din ISP tilbyder det.
 +
 
 +
====/etc/hosts====
 +
 
 +
Denne fil kobler IP-adresser med hostnavne og aliaser. Hver host er repræsenteret med én linje.
 +
 
 +
<IP-address> <hostname> [aliases...]
 +
 
 +
Tilføj dit ''hostname'', som er det samme som specificeret i {{ic|/etc/rc.conf}}, som en alias, så det ser ud som:
 +
 
 +
127.0.0.1  localhost.localdomain  localhost '''yourhostname'''
 +
::1        localhost.localdomain  localhost '''yourhostname'''
 +
 
 +
{{Note|::1 er IPv6 udgaven af 127.0.0.1}}
 +
 
 +
{{Warning |Dette format, '''at inkludere "localhost" og dit faktiske host navn''', er krævet for programkompatibilitet! Så hvis du har givet
 +
 
 +
din computer navnet "arch", skal ovenstående linje se ud som følger:
 +
 
 +
127.0.0.1  localhost.localdomain  localhost arch
 +
 
 +
Fejl i denne linje kan være skyld i langsomt netværk og/eller få nogle programmer til at åbne meget langsomt eller slet ikke virke. Dette er  
 +
 
 +
en meget almindelig fejl for begyndere.}}
 +
 
 +
{{Note|Nyere versioner af Arch Linux Installeren tilføjer automatisk dit hostnavn til denne fil hvis du har skrevet det i
 +
 
 +
{{ic|/etc/rc.conf}}. Hvis det af en eller anden grund ikke er tilfældet, må du selv tilføje det som beskrevet.}}
 +
 
 +
Hvis du bruger en statisk IP-adresse, tilføjes endnu en linje med følgende syntaks: <static-IP> <hostname.domainname.org>  <hostname>
 +
 
 +
f.eks.:
 +
 
 +
192.168.1.100 '''yourhostname'''.domain.org  '''yourhostname'''
 +
 
 +
{{Tip|Du kan med fordel også bruge {{ic|/etc/hosts}} aliases til hosts på dit netværk og/eller på internettet f.eks.:
 +
 
 +
192.168.1.90 media
 +
192.168.1.88 data
 +
 
 +
Ovenstående eksempel vil at du kan tilgå en media- og data-server på dit netværk vha. navnet uden at skulle skrive deres IP-adresse.}}
 +
 
 +
====/etc/locale.gen====
 +
 
 +
Kommandoen {{ic|/usr/sbin/locale-gen}} læser fra {{ic|/etc/locale.gen}} for at generere specifikke regionaldata (locales). Disse kan så
 +
 
 +
anvendes af '''glibc''' og ethvert andet regionalbevidst program eller bibliotek til at gengive tekst, vise regionale møntenheder korrekt,
 +
 
 +
tid og datoformater, specielle tegn og bogstaver og andre lokal-specifikke standarder.
  
=====/etc/hosts=====
+
Som standard er {{ic|/etc/locale.gen}} en tom fil med kommenteret dokumentation. Når den først er redigeret, røres filen ikke igen.  
Tilføj det ønskede ''værtsnavn'' (det samme som du satte i /etc/rc.conf lige før), så det kommer til at se sådan her ud:
+
127.0.0.1  localhost.localdomain  localhost ''dit-værtsnavn''
+
''Dette format, '''inklusiv 'localhost'-indgangene''' kræves for programkompatibilitet! Fejl i denne syntaks får programmer til at åbne meget langsomt.<br>Dette er en meget almindelig begynderfejl.''
+
  
For de fleste brugere virker det med blot at føje dit ''værtsnavn'' til slutningen af standardlinjen. Dog er der mange brugere, som anbefaler den følgende syntaks:
+
{{ic|locale-gen}} køres hver gang '''glibc''' opgraderes, og genererer alle regionaldata angivet i {{ic|/etc/locale.gen}}.
127.0.0.1  ''dit-værtsnavn''.domæne.org localhost.localdomain  localhost  ''dit-værtsnavn''
+
Tilføj en anden linje med denne syntaks, hvis du anvender statisk IP: <static-ip> værtsnavn.domænenavn.org  værtsnavn
+
Eksempelvis:
+
192.168.1.100 dit-værtsnavn.domæne.org  dit-værtsnavn
+
  
=====/etc/hosts.deny og /etc/hosts.allow=====
+
Vælg de regionaldata du har brug for ved at fjerne #-tegnet foran de linjer du øsnker, f.eks.:
Du kan ændre disse konfigurationer efter behov, hvis du har planer om at benytte dæmonen [[SSH|ssh]]. Standardkonfigurationen afviser alle indkommende forbindelser - altså ikke kun ssh-forbindelser. Redigér filen '''/etc/hosts.allow ''' og tilføj:  
+
sshd:all
+
Dette tillader alle indkommende ssh-forbindelser.
+
  
Du kan ændre disse konfigurationer efter behov, hvis du har planer om at bruge SSH.
+
en_US ISO-8859-1
 +
en_US.UTF-8
  
=====/etc/locale.gen=====
+
Installationsprogrammet vil nu køre scriptet locale-gen, der genererer de regionaldata, som du angav. Du kan ændre dine regionaldata senere
Kommandoen 'locale-gen' læser fra /etc/locale.gen for at generere specifikke regionaldata (locale(s)). Disse kan så anvendes af 'glibc' og ethvert andet regionalbevidst program eller bibliotek til at gengive "besynderlig" tekst. Som standard er '/etc/locale.gen' en tom fil med kommenteret dokumentation. Når den først er redigeret, røres filen ikke igen. 'Locale-gen' kører på hver opgradering af 'glibc', hvor den genererer alle regionaldata angivet i '/etc/locale.gen'.
+
  
Vælg de regionaldata du behøver ved at fjerne '#' foran de linjer du ønsker som f.eks.:
+
ved at redigere filen {{ic|/etc/locale.gen}} og derefter køre {{ic|locale-gen}} som root.
da_DK ISO-8859-1
+
da_DK ISO-8859-15
+
('''Dine regionaldata skal stemme overens med dem, der er angivet i '/etc/rc.conf' ovenfor.''')
+
  
Installationsprogrammet vil nu køre scriptet 'locale-gen', der genererer de regionaldata, som du angav.<br>Du kan ændre dine regionaldata senere ved at redigere filen /etc/locale.gen, og derefter køre 'locale-gen' som 'root'.
+
{{Note|hvis du ikke vælger dine regionaldata, vil det medføre fejlen: "The current locale is invalid...". Dette er måske den mest almindelige
  
''Bemærk at hvis du ikke vælger dine regionaldata, vil det medføre fejlen: "The current locale is invalid...". Dette er måske den mest almindelige begynderfejl i Arch Linux, og er da også et af de mest almindelige spørgsmål i forum osv.''
+
begynderfejl i Arch Linux.}}
  
 
=====Root-adgangskode=====
 
=====Root-adgangskode=====
Line 778: Line 974:
 
  ifconfig eth0 <IP-adresse> netmask <netmaske> up  
 
  ifconfig eth0 <IP-adresse> netmask <netmaske> up  
 
og standard-gateway med
 
og standard-gateway med
  route add default gw <gatewayens IP-adresse>
+
  ip route add default via <gatewayens IP-adresse>
 
Tjek om /etc/resolv.conf indeholder din DNS-server og tilføj den, hvis den mangler.
 
Tjek om /etc/resolv.conf indeholder din DNS-server og tilføj den, hvis den mangler.
 
Tjek igen dit netværk ved at pinge www.google.com. Hvis alt virker nu, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet ovenfor (statisk IP). Hvis du har en DHCP-server/-router i dit netværk, kan du prøve
 
Tjek igen dit netværk ved at pinge www.google.com. Hvis alt virker nu, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet ovenfor (statisk IP). Hvis du har en DHCP-server/-router i dit netværk, kan du prøve
Line 888: Line 1,084:
 
   
 
   
 
  #[aur]
 
  #[aur]
  #Server = <nowiki>http://aur.archlinux.org/packages.php</nowiki>
+
  #Server = <nowiki>https://aur.archlinux.org/packages.php</nowiki>
 
Aktivér alle de ønskede software-kilder (fjern # foran linjerne "Include = /etc/pacman.d/mirrorlist" og "['software-kilde']")
 
Aktivér alle de ønskede software-kilder (fjern # foran linjerne "Include = /etc/pacman.d/mirrorlist" og "['software-kilde']")
  
Line 981: Line 1,177:
 
Installér pakken 'alsa-utils':
 
Installér pakken 'alsa-utils':
 
   pacman -S alsa-utils
 
   pacman -S alsa-utils
Har dy tilføjet din normale bruger til gruppen 'audio'? Hvis ikke; bør du gøre det nu.<br>Skriv (som 'root'):
+
Har du tilføjet din normale bruger til gruppen 'audio'? Hvis ikke; bør du gøre det nu.<br>Skriv (som 'root'):
 
  gpasswd -a yourusername audio
 
  gpasswd -a yourusername audio
 
Som normal bruger skriver du:
 
Som normal bruger skriver du:
Line 1,005: Line 1,201:
  
 
Yderliger information findes i [[ALSA]] wiki-en.
 
Yderliger information findes i [[ALSA]] wiki-en.
 
 
  
 
===Installation og konfiguration af X===
 
===Installation og konfiguration af X===
'''X''' Window System (mest omtalt som '''X11''', eller ganske enkelt '''X''') er en netværks- og skærm-protokol, der tilbyder skærmbilleder på bitmap-skærme. Det tilbyder som standard værktøjssættet og protokollen til at bygge grafiske brugerflader (GUI) på UNIX-lignende operativsystemer.
+
See [[Xorg]].
 
+
'''X''' tilbyder de basale rammer - eller grundstrukturen - for opbygning af grafiske brugerflademiljøer som f.eks. tegning og flytning af vinduer på skærmen samt interaktivitet med mus og/eller tastatur. X bestemmer ikke over brugergrænsefladen. Det er der andre klientprogrammer der tager sig af.
+
 
+
Det kaldes for '''X''', da '''W''' Window System - oprindeligt udviklet på Stanford University - kom først.
+
-----
+
*''Bemærk: Hvis du har planer om at bruge en '''open-source''' video-driver, og du har brug for 3d-acceleration, anbefales det at installere biblioteket 'libgl', før du installerer Xorg:''
+
pacman -S libgl
+
''(De proprietære video-drivere tilbyder deres egen implementation af gl-biblioteket.)''
+
-----
+
Vi vil nu installere de basale Xorg-pakker med Pacman. Dette er det første skridt til opbygning af en grafisk brugerflade.
+
 
+
pacman -S xorg
+
3d-nyttige ting som f.eks. 'glxgears' er inkluderet i '''mesa'''-pakken:
+
pacman -S mesa
+
 
+
Vi har nu de nødvendige pakker for at køre '''X'''-serveren. Du skal nu tilføje driveren til dit grafikkort (f.eks. xf86-video-<navn>).<br>Den letteste måde at konfigurere X.org på, er ved først at installere de rigtige drivere, for derefter at generere /etc/X11/xorg.conf med et script til autokonfiguration. Som 'root' kør kommandoen:
+
Xorg -configure.
+
Dette opretter konfigurationsfilen /root/xorg.conf.new
+
 
+
For at teste serveren - kør:
+
X -config /root/xorg.conf.new
+
'''X''' skulle nu starte med et hvidt hult '''X''' midt på skærmen, der skulle reagere på bevægelser fra mus, touchpad o.lign. Forlad '''X''' med CTRL+Alt+Retur.
+
 
+
Ved fejl kan du inspicere din konfigurationsfil med:
+
nano /root/xorg.conf.new
+
Hvis du har brug for en liste over alle '''open-source''' video-drivere, så kør:
+
pacman -Ss xf86-video | less
+
Hvis du ikke ved, hvilket grafikkort du har, kan du køre:
+
lspci | grep VGA
+
Her er en liste over '''open source'''-drivere - og de korresponderende video-chipsets.
+
*'''xf86-video-apm'''                  Alliance ProMotion video driver
+
*'''xf86-video-ark'''                    ark video driver
+
*'''xf86-video-ati'''                      ati video driver
+
*'''xf86-video-chips'''                  Chips and Technologies video driver
+
*'''xf86-video-cirrus'''                Cirrus Logic video driver
+
*'''xf86-video-dummy'''              dummy video driver
+
*'''xf86-video-fbdev'''                  framebuffer video driver
+
*'''xf86-video-glint'''                    GLINT/Permedia video driver
+
*'''xf86-video-i128'''                    Number 0 i128 video driver
+
*'''xf86-video-i740'''                    Intel i740 video driver
+
*'''xf86-video-i810'''                Intel i810/i830/i9xx video drivers (ikke så god, benyt -intel)
+
*'''xf86-video-intel'''              Nyere Version af Intel i810/i830/i9xx video-drivere
+
*'''xf86-video-imstt'''                    Integrated Micro Solutions Twin Turbo vidoe driver
+
*'''xf86-video-mga'''                      mga video driver  (Matrox Graphics Adapter)
+
*'''xf86-video-neomagic'''            neomagic video driver
+
*'''xf86-video-nv'''                        nvidia nv video driver
+
*'''xf86-video-rendition'''            Rendition video driver
+
*'''xf86-video-s3'''                        S3 video driver
+
*'''xf86-video-s3virge'''                S3 Virge video driver
+
*'''xf86-video-savage'''                savage video driver
+
*'''xf86-video-siliconmotion'''      siliconmotion video driver
+
*'''xf86-video-sis'''                        SiS video driver
+
*'''xf86-video-sisusb'''                  SiS USB video driver
+
*'''xf86-video-tdfx'''                      tdfx video driver
+
*'''xf86-video-trident'''                Trident video driver
+
*'''xf86-video-tseng'''                  tseng video driver
+
*'''xf86-video-unichrome'''          Unichrome video drivers
+
*'''xf86-video-v4l'''                        v4l video driver
+
*'''xf86-video-vesa'''                    vesa video driver
+
*'''xf86-video-vga'''                      VGA 16 color video driver
+
*'''xf86-video-via'''                        via video driver
+
*'''xf86-video-vmware    '''              vmware video driver
+
*'''xf86-video-voodoo    '''              voodoo video driver
+
 
+
* Bemærk at '''vesa'''-driveren er den mest almindelige, og skulle virke med næsten alle moderne video-chipset. Hvis du ikke kan finde en passende driver til dit video-chipset, så '''skulle''' 'vesa' fungere.
+
 
+
*Hvis du har en nVIDIA- eller ATI-videoadapter, vil du sikkert installere de proprietære nVIDIA- eller ATI-drivere. '''Installation af proprietære videodrivere er omtalt længer nede''' under [[Dansk_Begynderguide#Anvend_drivere_fra_nVIDIA_eller_ATI|Anvend drivere fra nVIDIA eller ATI]])
+
 
+
Installér den passende video-driver til dit videokort/onboard-video. f.eks.:
+
pacman -S xf86-video-savage
+
(for Savage-driveren.)
+
 
+
* Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken video-driver der skal installeres, kan du installere hele pakkegruppen af video-drivere, for at lade scriptet 'Xorg -configure' bestemme driveren i 'xorg.xonf':
+
pacman -S xorg-video-drivers
+
 
+
==Opret /etc/X11/xorg.conf==
+
=====Hvad er /etc/X11/xorg.conf?=====
+
Filen /etc/X11/xorg.conf er '''hovedkonfigurationsfilen''' for dit '''X''' vinduessystem - grundlaget for din grafiske brugerflade. Det er en simpel tekstfil inddelt i sektioner og undersektioner. Vigtige sektioner er ''Files (filer), InputDevice (mus, tastatur osv.), Monitor (skærm), Modes (-tilstande), Screen (skærmopløsning), Device (grafik-/video-kort, and ServerLayout''. Sektioner kan fremstå i tilfældig orden, og der kan være flere sektioner af samme slags, som f.eks. hvis du har mere end én skærm (du kan have en video-projektor eller en 'alm.' skærm sluttet til din bærbar).
+
------
+
 
+
Som standard har du  ikke en konfigurationsfil for Xorg, og med de nyeste versioner af Xorg har du heller ikke brug for en, ''hvis'' det, systemet har fundet ''virker tilfredsstillende, og du ikke behøver at aktivere specielle ting som 'aigxl' osv.
+
 
+
''Dog finder de fleste, at de behøver at generere en konfigurationsfil.''
+
 
+
Brug scriptet 'Xorg-configure' (som 'root') til at lave en basal konfigurationsfil:
+
Xorg -configure
+
Dette genererer filen /root/xorg.conf.new.<br>
+
For at teste filen køres kommandoen:
+
X -config /root/xorg.conf.new
+
'''X''' skulle så starte med et 'hult' vektor-X midt på skærmen, der reagerer på bevægelser med mus, touchpad o.lign.<br>Forlad '''X''' med CTRL-Alt-Backspace
+
 
+
*Kontrollér din konfigurationsfil:
+
nano /etc/X11/xorg.conf
+
 
+
Tjek at konfigurationsfilen /etc/X11/xorg.conf angiver din video-driver korrekt som f.eks.:
+
Section "Device"
+
Driver  "savage"
+
Du skal sikre dig, at specifikationerne for horisontal og vertikal genopfriskning findes under sektionen "Monitor". Hvis ikke - tilføj dem:
+
Section "Monitor"
+
Identifier "Monitor0"
+
VendorName "Monitor Vendor"
+
ModelName "Monitor Model"
+
HorizSync 30.0 - 130.0 # Sikkert for LCD-skærme
+
VertRefresh 50.0 - 100.0 # Sikkert for LCD- og de fleste CRT-skærme.
+
EndSection
+
(Hvis du ikke kender de rigtige værdier, kan du finde dem i dokumentationen for din skærm.)
+
 
+
Angiv standardfarvedybden i sektionen "Screen":
+
Section "Screen"
+
Identifier "Screen0"
+
Device "Card0"
+
Monitor "Monitor0"
+
DefaultDepth 24
+
(Typisk er det sat til 24 for 'ægte farver'.)
+
+
Tilføj også de foretrukne skærmopløsninger til undersektionen "Display" -  i det mindste under linjen 'Depth 24', som f.eks.:
+
SubSection "Display"
+
Viewport 0 0
+
Depth 24
+
Modes "1024x768" "800x600" "640x480"
+
Gå videre til afsnittet om [[Dansk_Begynderguide#Simpel_og_basal_X-test|simpel og basal X-test]], eller kig på de følgende sektioner om installation af proprietære drivere.
+
 
+
Når alt virker som det skal, kan du flytte den genererede konfigurationsfil til /etc/X11:
+
mv /root/xorg.conf.new /etc/X11/xorg.conf
+
Yderligere information finder du i [[Xorg_(Dansk)|artiklen om Xorg]]
+
 
+
===Anvend drivere fra nVIDIA eller ATI===
+
Du kan vælge at benytte de proprietære drivere fra nVIDIA eller ATI.
+
====nVIDIA grafikkort====
+
De proprietære drivere fra nVIDIA, er normalt anset som værende af god kvalitet, og tilbyder fremragende 3D-ydelse.
+
 
+
Før du konfigurerer dit grafikkort, skal du vide, hvilken driver der passer. Arch har for tiden 3 forskellige drivere, der hver passer til et udvalg af grafikkort:
+
 
+
'''1. nvidia-71xx''' ''for ældre grafikkort som TNT og TNT2''
+
 
+
'''2. nvidia-96xx''' ''lidt nyere grafikkort - op til GF 4''
+
 
+
'''3. nvidia'''      ''nyeste [http://en.wikipedia.org/wiki/Graphics_processing_unit GPU-er] efter GF 4''
+
 
+
Konsultér [http://www.nvidia.dk/ nVIDIA-hjemmesiden] for at se, hvilken der passer til dig. Forskellen er kun for installationen, da konfigurationen er den samma for alle drivere.
+
 
+
Installér den passende nvidia-driver som f.eks.:
+
pacman -S nvidia
+
 
+
nVIDIA-pakken har et værktøj til at opdatere din eksisterende /etc/X11/xorg.conf til at bruge nVIDIA-driveren:
+
nvidia-xconfig
+
 
+
Den har også adskillige muligheder, som yderligere angiver indhold og valgmuligheder i filen xorg.conf.
+
For eksempel,
+
nvidia-xconfig --composite --add-argb-glx-visuals
+
 
+
For mere detaljeret information, se nvidia-xconfig(1).
+
 
+
Nogle yderligere finpudsningsmuligheder i enhedssektionen er (disse virker måske ikke på dit system):
+
        Option          "RenderAccel" "true"
+
        Option          "NoLogo" "true"
+
        Option          "AGPFastWrite" "true"
+
        Option          "EnablePageFlip" "true"
+
Du skal sikre dig, at alle DRI-instanser er udkommenteret:
+
#    Load        "dri"
+
Dobbelttjek din /etc/X11/xorg.conf, for at sikre dig at dine standardindstillinger for 'depth' (farvedybde), 'horizontal refresh' (vandret genopfriskningsrate), 'vertical refresh' (lodret genopfriskningsrate)  'resolutions' (skærmopløsning) er acceptable.
+
 
+
Opdatér kernemodul-afhængigheder:
+
depmod -a
+
 
+
Avancerede instruktioner for nvidia-konfiguration kan findes i artiklen [[NVIDIA]].
+
 
+
Gå videre til afsnittet [[#Simpel og basal X-test|Simpel og basal X-test]]
+
 
+
====ATI grafikkort====
+
ATI-ejer har to driver-muligheder. Hvis du er usikker på, hvilken driver, du skal bruge, så forsøg med open-source-driveren først. Open-source-driveren passer i de fleste tilfælde, udover at den generelt er mindre problematisk.
+
 
+
Installér den '''proprietære''' ATI-driver med
+
pacman -S catalyst
+
Benyt værktøjet 'aticonfig' til at ændre xorg.conf. Bemærk: Den proprietære driver understøtter ikke [[AIGLX]]. For at kunne anvende [[Compiz]] eller [[Beryl]] med denne driver, skal du benytte [[XGL]].
+
 
+
Installér ATI's '''open-source'''-driver med
+
pacman -S xf86-video-ati
+
for tiden er ydelsen af open-source-driveren ikke helt på højde med den proprietære driver. Den mangler også 'TV-out', understøttelse af dual-link DVI og sikkert flere andre træk. På den anden side understøttes 'Aiglx', og sen har bedre understøttelse af 'dual-head' (to skærme).
+
 
+
Avancerede instruktioner for ATI-konfiguration findes i [[ATI|ATI wiki-en]].
+
 
+
===Simpel og basal X-test===
+
 
+
På dette tidspunkt skulle du gerne have Xorg installeret med en passende video-driver, og konfigurationsfilen  /etc/X11/xorg.conf burde ogaå være OK. Hvis du hurtigt vil teste din konfiguration, før du installerer et komplet skrivebordsmiljø, så anvend  '''xterm'''. Xterm er en meget simpel terminalemulator, som kører i X-miljøet. Det installeres som en del af de basale Xorg-pakker. Xterm lader dig teste, om din video-driver og din /etc/X11/xorg.conf er ordentligt konfigurerede. Alternativt vil du måske tjekke om den automatiske opdagelse af X virker tilfredsstillende uden filen /etc/X11/xorg.conf.
+
pacman -S xterm
+
===== ~/.xinitrc =====
+
Filen /home/brugernavn/.xinitrc dikterer, hvilken X-server der skal påkaldes med kommandoen 'startx':
+
 
+
su dit-brugernavn
+
 
+
nano ~/.xinitrc
+
 
+
og tilføj:
+
+
exec xterm
+
 
+
Så det kommer til at se sådan ud:
+
 
+
#!/bin/sh
+
#
+
# ~/.xinitrc
+
#
+
# Executed by startx (run your window manager from here)
+
#
+
exec xterm
+
# exec wmaker
+
# exec startkde
+
# exec icewm
+
# exec blackbox
+
# exec fluxbox
+
 
+
''Husk! Der må kun være én afkommenteret '''exec'''-linje i din ~/.xinitrc''
+
 
+
Hvis du ikke har filen ~/.xinitrc, kan du ganske enkelt oprette en med de ovenstående oplysninger, eller du kan kopiere demo-filen fra /etc/skel/ til din hjemmemappe:
+
cp /etc/skel/.xinitrc ~/
+
*BEMÆRK: ''Hvis filen ~/.xinitrc ikke findes, vil filen /etc/X11/xinit/xinitrc anvendes som 'back-up', hvilket - som standard - bruger TWM og Xterm.''
+
 
+
Start X-server som alm. bruger med:
+
startx
+
Så skulle en xterm-session åbne. Du kan forlade X-serveren med Ctrl+Alt+Backspace, eller ved at skrive "exit". Har du problemer, kan du fejlsøge i filen /var/log/Xorg.0.log, og i uddata i den konsol, hvorfra du startede X.
+
 
+
Yderligere instruktioner i konfiguration af Xorg findes i artiklen [[Xorg_%28Dansk%29|Xorg]].
+
  
 
=='''TRIN 3:''' Installation og konfiguration af dit skrivebord==
 
=='''TRIN 3:''' Installation og konfiguration af dit skrivebord==
Line 1,444: Line 1,415:
 
KDE, GNOME og XFCE bruger alle HAL-dæmonen.
 
KDE, GNOME og XFCE bruger alle HAL-dæmonen.
  
Installationsproceduren beskrives i artiklen [[HAL]]. Der er mere information i [http://en.wikipedia.org/wiki/HAL_(software) Wikipedia].
+
Installationsproceduren beskrives i artiklen [[HAL]]. Der er mere information i [[wikipedia:HAL_(software)|Wikipedia]].
  
 
===Sætte dæmoner i baggrunden under opstart===
 
===Sætte dæmoner i baggrunden under opstart===
Line 1,496: Line 1,467:
 
  /etc/rc.d/acpid start
 
  /etc/rc.d/acpid start
  
Yderliger information om Arch Linux på diverse bærbare computere findes her: [[:Category:Laptops (English)]]
+
Yderliger information om Arch Linux på diverse bærbare computere findes her: [[:Category:Laptops]]
 
===Konfiguration af CPU frekvensskalering===
 
===Konfiguration af CPU frekvensskalering===
 
Moderne processorer kan nedsætte deres frekvens og spænding for at formindske varmeudvikling og strømforbrug. Mindre varme betyder mindre støj fra systemet. Specielt brugere af bærbare computere ønsker dette, men også almindelige stationære computere høster fordele heraf. Installér 'cpufrequtils' med
 
Moderne processorer kan nedsætte deres frekvens og spænding for at formindske varmeudvikling og strømforbrug. Mindre varme betyder mindre støj fra systemet. Specielt brugere af bærbare computere ønsker dette, men også almindelige stationære computere høster fordele heraf. Installér 'cpufrequtils' med

Revision as of 06:24, 6 March 2013

Tango-view-refresh-red.pngThis article or section is out of date.Tango-view-refresh-red.png

Reason: please use the first argument of the template to provide a brief explanation. (Discuss in Talk:Beginners' guide (Dansk)#)

Tango-preferences-desktop-locale.pngThis article or section needs to be translated.Tango-preferences-desktop-locale.png

Notes: please use the first argument of the template to provide more detailed indications. (Discuss in Talk:Beginners' guide (Dansk)#)

Contents

Forord

Introduktion

Dette dokument vil guide dig igennem installation og konfiguration af Arch Linux; en simpel, letvægts GNU/Linux distribution målrettet erfarne brugere. Denne guide er rettet mod nye brugere af Arch Linux, men tilstræber at være en stærk reference og en basis for indlæring for alle.

Arch Linux distributions højdepunkter:

  • Simpel design og filosofi
  • Alle pakker kompileret til i686- og x86_64-arkitekturene
  • Rolling-release model, tillader en engangs installation og problemfri opgradering til seneste stabile installerede software
  • BSD stil opstartsscripts, med en centraliseret konfigurationsfil
  • mkinitcpio: En simpel og dynamisk initramfs-skaber
  • Pacman pakkehåndtering er letvægt og hurtigt, med et minimalt hukommelsesforbrug
  • Arch byggesystem: Et ports-lignende pakkebygningssystem; giver en simpel metode til at skabe pakker til Arch Linux
  • Arch brugerpakkelager: Tilbyder tusindvis af brugerbidragede pakkescripts samt muligheden for at dele dine egne

Licens

Arch Linux, Pacman, dokumentationen og scripts er copyrightede ©2002-2007 Judd Vinet, ©2007-2011 Aaron Griffin, og er licenserede under GNU General Public License v2.

Arch principper og filosofi

Princippet bag Arch Linux' design er at holde det enkelt.

Bemærk at 'enkelt' i denne kontekst ikke betyder, at det er let eller begyndervenligt, men nærmere at det er uden unødvendige tillæg, ændringer eller komplikationer. Kort sagt er det en elegant og minimalistisk tilnærmelse.

"Enkelt' defineres ud fra et teknisk standpunkt og ikke i brugsøjemed. Det er bedre at bære teknisk elegant med en højere indlæringskurve, end at være let anvendeligt og teknisk noget juks." -Aaron Griffin

Occam's barberblad : Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem eller "Entiteten bør ikke multiplikeres unødvendigt." Med udtrykket 'barberblad' menes: Handlingen at barbere unødvendige forudsætninger og komplikationer væk for at opnå den enkleste forklaring, metode eller teori.


  • Du vil måske printe guiden ud (ca. 52 sider). Den kan være nyttig som brugerreference.
  • Hvis du vil føje noget til denne wiki, så inkludér venligst såvel 'hvorfor' som 'hvordan', hvor det er passende. Den bedste dokumentation lærer os både 'hvordan' og 'hvorfor'!

Alt du vil vide om at installere Arch Linux, men ikke kunne få dig til at spørge om

Formålet med denne guide er, at vise dig, hvordan du opnår et fuldt konfigureret Arch Linux system (grafisk skrivebordsmiljø, afspille DVD, browse internettet, arbejde med e-mail, lytte til musik). Det er umuligt at vise, for ikke at tale om at forudsige, alle muligheder og valg. Denne guide er udformet med fokus på nogle kritiske og brugbare trin. Du vil sikkert søge mere information i Arch Linux Wiki-en eller på Arch Linux' Forum, der er på engelsk eller det danske Arch Linux forum. Du burde også læse om Arch-måden, der forklarer om de grundlæggende principper i Arch Linux.

Note: At følge denne guide er essentielt for succesfuldt at installere et rigtigt konfigureret Arch linux system, så læs den venligst igennem før du starter.

Artiklen er delt op i 5 hovedafsnit:

DON'T PANIC!

Vær klar over, at Arch Linux' installationprocedure, sikkert er noget forskellig fra de fleste andre GNU/Linux-distributioner, du har prøvet, specielt hvis du er begynder. Systemet i Arch Linux er bygget af brugeren, fra installationsprogrammet ncurses til et grundsystem med intet andet en en 'bash-skal' og basale systemværktøjer. Fra kommandolinjen tilføjer du pakker fra Arch-kilder med værktøjet pacman via din internetforbindelse, indtil systemet er tilpasset dine ønsker og krav. Dette tillader maksimal fleksibilitet, frit valg og kontrol over systemressourcer. Fordi du byggede det, vil du ufravigeligt kende 'hver en skrue og møtrik' i dit system, og du bliver fortrolig med, hvad der gemmer sig indeni.

Systemet i Arch Linux konfigureres ved at redigere tekstfiler. Det tilbyder ingen grafiske værktøjer og vil ikke "holde dig i hånden" under opsætning og tilpasning. Det er heller ikke designet til at stille dig hindringer i vejen. Husk også at Arch Linux er rettet mod kompetente brugere af GNU/Linux, ligesom det er rettet mod brugere, der er villige til at investere den fornødne tid til at lære om systemet mekanismer.

Formålet med Arch Linux' designprincipper er at holde det enkelt.

Bemærk at ordet 'enkelt' i denne kontekst ikke nødvendigvis er ensbetydende med hverken let eller brugervenligt, men nærmere 'uden unødvendige tillæg, ændringer eller komplikationer'. Kort sagt er Arch Linux en elegant og minimalistisk tilnærmelse.

Forberedelse

Note: Hvis du ønsker at installere på en anden partition fra en eksisterende GNU/Linux distribution eller LiveCD, læs denne wiki-artikel for vejledning. Dette kan være brugbart især hvis du ønsker at fjern-installere Arch via VNC eller SSH. Følgende gælder installation på traditionel vis.

Skaf det seneste installationsmedie

Du kan finde Arch's officielle installationsmedie her fra. Denne guide er lavet til version 2011.08.19.

  • Både Core og Netinstall images indeholder kun de nødvendige pakker for at oprette et Arch Linux grundsystem. Bemærk at grundsystemet ikke inkluderer et GUI. Det indeholder stort set kun GNU-værktøjer (compiler, assembler, linker, libraries, shell og utilities), Linux-kernen, pacman (Arch's pakkemanager) og nogle få ekstra libraries og moduler.
  • Core images tilbyder både installation fra CD og net.
  • Netinstall images er mindre og indeholder ingen pakker i sig selv; hele systemet hentes via nettet.
  • Arch64 FAQen kan hjælpe dig med at vælge mellem 32- og 64-bit versionerne. Dual Architecture image har pakker til begge arkitekturer, så du kan bruge en CD til at installere på både 32- og 64-bit computere.
  • Husk at downloade checksum txt-filerne sammen med den valgte ISO.

Pre-release images er også tilgængelige og kan downloades her. De er ikke-officielle releases og er derfor ikke officielt supporteret. De bør kun bruges hvis de officielle installations images ikke virker på det nuværende hardware på dit system og du tror at nyere images kan indeholde de nødvendige drivere.

Check integriteten af den downloadede fil

cd til mappen hvor de downloadede filer er placeret og kør sha1sum:

$ sha1sum --check name_of_checksum_file.txt

Det skulle returnere et "OK" for den du har. (Ignorer øvrige linjer.) Hvis ikke, så download alle filer igen.

md5sum check virker på samme måde.

CD installer

Brænd .iso image-filen til en CD- eller DVD-skive med dit foretrukne CD/DVD-brænder-drev og -software og fortsæt med Boot Arch Linux installer.

Note: Kvaliteten af optiske drev og CD-medier varierer meget. Generelt anbefales det at brænde med langsom hastighed for at få en god brænding; nogle brugere anbefaler hastigheder helt ned til 4x eller 2x. Hvis du oplever uventet opførsel fra CD'en, så prøv at brænde ved den mindste hastighed understøttet af dit system.

Flash memory device eller USB stick

Se Installer fra et USB flash drev for mere detaljerede instruktioner.

Denne metode vil virke for en hver type af flashmedie, som din BIOS kan boote fra, det gælder både fra en kortlæser eller en USB-port.

Bemærk at alle data på det flytbare medie vil blive slettet!

*nix metode
Warning: Vær meget forsigtig med hvor du sender ISO-filen hen, da dd uden varsel skrive til den destinition du udpeger, selv hvis det skulle være din harddisk (hvilket kan føre til potentiel data-tab og/eller ødelagt filsystem).

Indsæt en tom eller undværlig flash-enhed, find dens sti og skriv ISO-filen til enheden med dd-programmet:

# dd if=archlinux-2011.08.19-''{core|netinstall}''-''{i686|x86_64|dual}''.iso of=/dev/sd''x''

hvor if= er stien til ISO-filen og of= er din flash enhed. Sørg for at bruge /dev/sdx og ikke /dev/sdx1. Du har brug for en flash-enhed med plads nok til at indeholde image-filen.

For at verificere at image-filen blev rigtig skrevet til flash-enheden, noteres antallet af records (blocks) der er læst ind og skrevet ud og så udfør følgende check:

# dd if=/dev/sd''x'' count=''number_of_records'' status=noxfer | md5sum

Den md5sum der returneres skal matche md5sum'en fra den downloadede archlinux image-fil (2011.08.19); de skal begge matche md5sum'en for image-filen, som er listet i md5sum-filen på mirror-distribution-sitet. En typisk kørsel vil se sådan ud:

Skriv ISO-filen til drevet

# dd if=archlinux-2011.08.19-core-i686.iso of=/dev/sdc
 744973+0 records in
 744973+0 records out
 381426176 bytes (381 MB) copied, 106.611 s, 3.6 MB/s

Verificer integriteten:

# dd if=/dev/sdc count=744973 status=noxfer | md5sum
 4850d533ddd343b80507543536258229  -
 744973+0 records in
 744973+0 records out

Forstæt med Boot Arch Linux installer

Microsoft Windows metode

Download Disk Imager fra here. Indsæt flash-medie. Start Disk Imager og vælg image-filen (Disk Imager accepterer kun *.img filer, så du er nødt til at skrive "*.iso" i file open dialogen for at vælge Arch snapshot). Vælg drev-bogstavet der er associeret med flash-drevet. Klik "Write".

Der er også andre løsninger til at skrive bootable ISO-filer til USB-sticks. Hvis du har problemer med USB-sticks der disconnecter, så prøv med en anden USB-port og/eller kabel.

Forstæt med Boot Arch Linux installer.

Installer over netværket

Istedet for at skrive boot-mediet til en disk eller USB-drev, kan du boote ISO-filen over netværket. Det virker godt hvis du allerede har en server sat op. Læs denne artikkel for mere information og så fortsæt til Boot Arch Linux installer.

Installer på en virtuel maskine

At installere på en virtuel maskine er en god måde at stifte bekendtskab med Arch Linux og dens installationsprocedure og samtidig bevare dit nuværende operativsystem og slippe for at repartitionere harddisken. Det gør det også muligt at du kan have denne Beginners' Guide åben i din browser gennem hele installationen. Nogle brugere ser det som en fordel, at have et uafhængigt Arch Linux system på et virtuelt drev, til at teste på.

Eksempler på virtualiseringssoftware er VirtualBox, VMware, QEMU, Xen, Varch, Parallels.

Den nøjagtige metode til at forberede en virtuel maskine afhænger af softwaren, men følger generelt disse trin:

  1. Opret det virtuelle-disk-image som skal indeholde operativsystemet.
  2. Configurer parameterne til den virtuelle maskine.
  3. Boot den downloadede ISO-fil på et virtuelt CD-drev.
  4. Fortsæt med Boot Arch Linux installer.

Følgende artikler kan være nyttige:

Boot Arch Linux installer

Tip: Kravene til hukommelse på et basis-system er 64MB RAM.
Tip: Under processen kan den automatiske skærm-blanker blive aktiveret. Hvis det sker, kan man trykke på Alt-knappen for at få skærmbilledet frem igen.

Boot fra mediet

Indsæt CD- eller flash-mediet du har forberedt og boot fra den. Måske er du nødt til at ændre boot-rækkefølgen i din computers BIOS. For at gøre det, skal du trykke på en knap (typisk Template:Keypress, Template:Keypress, Template:Keypress, Template:Keypress or Template:Keypress) under POST (Power On Self-Test) fasen.

Main Menu: Hovedmenuen bør blive vist på dette tidspunkt. Vælg det menupunkt du ønsker, ved at benytte pile-tasterne til at markere det du ønsker og så trykke Template:Keypress. Menuer kan variere lidt imellem de forskellige ISO-filer.

OS system-start

Vælg "Boot Arch Linux" fra hovedmenuen og tryk Template:Keypress for at starte installationen. Systemet vil nu loade og vise en shell prompt. Du bliver automatisk logget ind som root.

Note: Brugere som ønsker at lave en Arch Linux installation remotely via en SSH forbindelse opfordres til at lave nogle små ændringer på dette tidspunkt for at tillade SSH-forbindelser direkte til live CD-miljøet. Hvis det har interesse, så læs artiklen Install from SSH.
Troubleshooting boot-problemer

Hvis du bruger Intel video chipset og skærmen bliver blank under processen, skyldes det sandsynligvis et problem med kerne-mode-settings. En mulig løsning kan opnåes ved at reboote og trykke Template:Keypress ved GRUB-menuen for at komme til kerne-options. I slutningen af kerne-linjen, tilføjes følgende:

i915.modeset=0

Alternativt, tilføj:

video=SVIDEO-1:d

som (hvis det virker) ikke disabler kerne-mode-settings.

Se Intel-artiklen for mere information.

Hvis skærmen ikke bliver blank og boot-processen hænger når den prøver at loade kernen, tryk Template:Keypress for at ændre i kerne-linjen og tilføj følgende:

acpi=off

Når du har lavet ændringer i en kommando-linje, skal du simpelthen trykke Template:Keypress for at boote med ændringerne.

Skift keymap

Hvis du har et ikke-US keyboard kan du selv vælge at din keymap/console font med kommandoen:

# km

eller brug loadkeys-kommandoen:

# loadkeys layout

hvor layout er dit keyboard-layout, som f.eks. fr or be-latin1

Dokumentation

Den officielle installations-guide (som er et andet dokument end denne uofficielle begynder-guide) er tilgængelig på live-systemet. For at tilgå den, skal du skifte til tty2 (virtuel-konsol #2) ved at trykke Template:Keypress og logge ind som root. Her kan du bruge less til at bladre igennem dokumentet:

# less /usr/share/aif/docs/official_installation_guide_en

Skift tilbage til tty1 med Template:Keypress for at følge resten af installtionsprocessen. Nu kan du til hver en tid skifte tilbage til tty2 hvis du har brug for at kigge i den officielle guide, efterhånden som du kommer igennem installtionsprocessen.

Tip: Læg venligst mærke til at den officielle guide kun dækker installation og configuration af basis-systemet. Når det er installeret anbefales det kraftigt at læse wikien for finde oplysninger omkring post-installation og andre lignende ting.

Installation

Note: Hvis du tilgår internettet gennem en HTTP og/eller FTP proxy og bruger DHCP til at configurere dit netkort, skal du måske sætte environment variables http_proxy og/eller ftp_proxy i shellen før du kører /arch/setup som vist nedensfor:
export http_proxy=http://<http_proxy_address>:<proxy_port>
export ftp_proxy=ftp://<ftp_proxy_address>:<proxy_port>

Som root køres installer-scriptet fra tty1:

# /arch/setup

Det næste du skulle se er Arch Installations-skærmbilledet.

Vælg en installationskilde

Efter en Velkommen-skærm, bliver du bedt om at vælge installationskilde.

Select Source dialogen beder dig vælge hvilke repositories du ønsker at bruge.

Netinstall
Hvis du bruger Netinstall image, vil du udelukkende være i stand til at vælge remote repositories.
Core
Hvis du har valgt Core installer og ønsker at bruge pakkerne på CD'en, vælges core-local.
Warning: Du kan også vælge flere remote repositories, men bemærk beskeden fra installeren: "DO NOT combine a local repository with remote mirrors unless you know what you're doing (this will cause BROKEN packages)!" - altså lad være med at vælge både pakker fra CD og fra nettet, med mindre du ved hvad du gør.

Hvis du er i tvivl om hvilken du skal vælge, så vælg 'extra' and 'community' sammen med 'core'. Hvis du installerer en 64-bit Arch, bør du også vælge 'multilib'. Disse indstillinger vælges for systemet senere i installationsprocessen.

Warning: Det forventes at du læser arch-dev-public mailinglisten hvis du bruger testing repositories. Du bør vide hvordan man laver downgrade packages og chroot ind i din Arch installation for reparere hvis noget ikke virker.

Netværks-setup

Note: ftp.archlinux.org er neddroslet til 50KB/s.

Du får en liste over yderligere FTP-og HTTP-mirrors.

Tip: For at opnå højest download-hastighed bør du vælge et mirror i dit eget land og som er hostet af nogen du ved er pålidelige (f.eks. universiteter). Den relative hastighed samt opdateringsstatus af source repository mirrors kan checkes her.

Hvis du valgte core-local og samtidig remote repositories, vil du nu få muligheden for at vælge enten kun at gå til remote sources hvis den ønskede pakke ikke er tilgængelig lokalt, eller omvendt.

På den næste skærm vælges Yes til at sætte netværket op. Du får tilbudt selv at indlæse netkortsdrivere manuelt hvis du ønsker det. UDev er ganske effektiv til at indlæse de nødvendige moduler, så du kan gå ud fra at det allerede er i orden. Du kan verificere det ved at trykke Template:Keypress og skrive ip addr. Når du er færdig returnerer du til tty1 ved at trykke Template:Keypress.

Tilgængelige netkort vil blive vist. Hvis et netkort og HWaddr (HardWare address) vises, så er de rette moduler allerede indlæst. Hvis dit netkort ikke vises, kan installeren søge efter det eller du kan gøre det manuelt fra en anden konsol. Vælg dit netkort for at fortsætte.

Installeren spørger så om du ønsker at benytte DHCP. Vælger du "Yes" vil den køre dhcpcd for at finde en tilgængelige gateway og efterspørger en IP-adresse; vælger du "No", bliver du bedt om at indtaste en statisk IP-adress, netmaske, broadcast (valgfri), gateway, DNS server, HTTP proxy (valgfri), og FTP proxy (valgfri).

Efterfølgende vil du returneres til hovedmenuen Main Menu

Setup ADSL bridging i live-miljøet (valgfri)

(Hvis du har et modem eller en router i bridge mode til at forbinde til din ISP (=internetudbyder))

Skift til en anden virtuel konsol (Template:Keypress), login som root og skriv:

# pppoe-setup

Hvis alt er rigtigt konfigureret vil du, når den er færdig, kunne forbinde til din ISP med:

# pppoe-start

Returner til den første virtuelle konsol (Template:Keypress) og fortsæt med Vælg editor.

Setup af trådløs i live-miljøet (valgfri)

(Hvis du har brug for trådløs forbindelse under installationsprocessen)

De trådløse drivere og værktøjer er nu tilgængelige i live-miljøet på installationesmediet. Et godt kendskab til dit trådløse hardware er vigtigt for at opnå en successfuld konfiguration. Bemærk at følgende quick-start procedure udført på dette tidspunkt i installationen vil aktivere dit trådløse hardware til brug i live-miljøet på installationsmediet. Disse trin (eller en anden form for aktivering af trådløst udstyr skal gentages i det egentlige installerede system efter at du er bootet til det.

Bemærk også at disse trin er valgfrie hvis du ikke er afhængig af trådløs forbindelse på dette sted i installationen; trådløs adgang kan også aktiveres senere.

Note: De følgende eksempler benytter wlan0 trådløs interface og linksys som ESSID. Husk at ændre disse værdier, så de svarer til dit setup.

Proceduren er som følger:

  • Skift til en ledig virtuel konsol, f.eks. Template:Keypress
  • Login som root
  • (valgfri) Identificer det trådløse interface:
# lspci | grep -i net
  • Sikr dig at udev har indlæst driveren og at driveren har oprettet et brugbart trådløs-kerne-interface med /usr/sbin/iwconfig:
# iwconfig
 lo no wireless extensions.
 eth0 no wireless extensions.
 wlan0    unassociated  ESSID:""
          Mode:Managed  Channel=0  Access Point: Not-Associated
          Bit Rate:0 kb/s   Tx-Power=20 dBm   Sensitivity=8/0
          Retry limit:7   RTS thr:off   Fragment thr:off
          Power Management:off
          Link Quality:0  Signal level:0  Noise level:0
          Rx invalid nwid:0  Rx invalid crypt:0  Rx invalid frag:0
          Tx excessive retries:0  Invalid misc:0   Missed beacon:0

wlan0 er det tilgængelige trådløse interface i dette eksempel.

Note: Hvis du ikke ser et output svarende til dette, er den trådløse driver ikke indlæst. Hvis det er tilfældet, må du indlæse driveren selv. Se Wireless Setup for mere detaljeret information.
  • Aktiver interfacet med:
# ip link set wlan0 up

En lille procentdel at trådløse chipsæt kræver også firmware sammen med den tilsvarende driver. Hvis det trådløse chipsæt kræver firmware, får du sandsynligvis denne fejl når du prøver at aktivere interfacet:

# ip link set wlan0 up
SIOCSIFFLAGS: No such file or directory

Hvis du ikke er sikker, kør kommandoen /usr/bin/dmesg for at se i kerne-loggen efter en firmware-forespørgsel fra det trådløse chipsæt. Her er et eksempel på et output fra et Intel chipsæt der kræver og har forespurgt firmware fra kernen under boot:

$ dmesg | grep firmware
firmware: requesting iwlwifi-5000-1.ucode

Hvis der ikke er noget output, kan det sluttes at systemets trådløse chipsæt ikke kræver firmware.

Note: Trådløse chipsæt-firmware-pakker (til kort som kræver dem) er pre-installeret under /lib/firmware i live-miljøet (på CD/USB sticken) men skal eksplicit installeres på dit aktuelle system for at det trådløse fungerer efter at du booter på det! Pakkevalg og installation beskrives senere i denne guide. Husk at installere både dit trådløse modul og firmware ved det trin med pakkevalg! Se Wireless Setup hvis du er usikker på om der skal installeres firmware til netop dit chipsæt. Dette er en meget almindelig fejlkilde.
  • Hvis ESSID er glemt eller ukendt, kan du bruge /sbin/iwlist <interface> scan for at scanne nærliggende netværk:
# iwlist wlan0 scan
Cell 01 - Address: 04:25:10:6B:7F:9D
                    Channel:2
                    Frequency:2.417 GHz (Channel 2)
                    Quality=31/70  Signal level=-79 dBm  
                    Encryption key:off
                    ESSID:"dlink"
                    Bit Rates:1 Mb/s; 2 Mb/s; 5.5 Mb/s; 11 Mb/s
                    Bit Rates:6 Mb/s; 9 Mb/s; 12 Mb/s; 18 Mb/s; 24 Mb/s
                              36 Mb/s; 48 Mb/s; 54 Mb/s
  • Hvis du bruger WPA kryptering:

For at bruge WPA kryptering kræves det at nøglen krypteres og gemmes i en fil sammen med ESSID, som skal bruges til at forbinde via wpa_supplicant. Derfor kræves et par ekstra trin:

For at gøre det nemt og samtidig bevare originalen, omdøbes originalfilen wpa_supplicant.conf:

# mv /etc/wpa_supplicant.conf /etc/wpa_supplicant.conf.original

Brug wpa_passphrase til at kryptere dit trådløse netværksnavn og WPA-nøgle og skrive det til /etc/wpa_supplicant.conf.

Følgende eksempel krypterer nøglen "my_secret_passkey" til det trådløse netværk "linksys" og genererer en ny konfigurationsfil (/etc/wpa_supplicant.conf) og endelig skrives den krypterede nøgle til filen:

# wpa_passphrase linksys "my_secret_passkey" > /etc/wpa_supplicant.conf
Note: Hvis ovenstående fejler med bash: event not found fejlmelding, kan det skyldes at specialtegn (f.eks. !) indgår i dit trådløse netværksnavn. Er det tilfældet, kan følgende prøves:
# sh -c 'wpa_passphrase linksys "my_secret_passkey" > /etc/wpa_supplicant.conf'

Check WPA Supplicant for yderligere information og troubleshooting.

Note: /etc/wpa_supplicant.conf gemmes i almindelig tekstformat. Det er ikke risikabelt i installationsmiljøet, men når du rebooter til dit nye system og reconfigurerer WPA, skal du huske at ændre rettighederne på /etc/wpa_supplicant.conf (f.eks. chmod 0600 /etc/wpa_supplicant.conf så den kun er læsbar af root).
  • Associér dit trådløse netkort med accesspointet du ønsker at bruge. Proceduren afhænger af hvilken kryptering der bruges (ingen, WEP eller WPA). Du skal kende navnet på det ønskede trådløse netværk (ESSID).
Kryptering Kommando
Ingen kryptering iwconfig wlan0 essid "linksys"
WEP med Hex Key iwconfig wlan0 essid "linksys" key "0241baf34c"
WEP med ASCII kodeord iwconfig wlan0 essid "linksys" key "s:pass1"
WPA wpa_supplicant -B -Dwext -i wlan0 -c /etc/wpa_supplicant.conf
Note: Netværksforbindelsesprocessen kan automatiseres senere ved at vælge en af Arch's standard netværks-daemons, netcfg, wicd eller en anden netværksmanager du foretrækker.
  • Efter at have brugt den rette metode beskrevet ovenfor, ventes et øjeblik og det kontrolleres om der er skabt forbindelse til accesspunktet før du fortsætter:
# iwconfig wlan0

Output skal indikere at der er forbindelse til det trådløse netværk.

  • Bed om en IP-adresse med /sbin/dhcpcd <interface>, f.eks.:
# dhcpcd wlan0
  • Endelig, sikr dig at du kan route vha. /bin/ping:
# ping -c 3 www.google.com
PING www.l.google.com (74.125.224.146) 56(84) bytes of data.
64 bytes from 74.125.224.146: icmp_req=1 ttl=49 time=87.7 ms
64 bytes from 74.125.224.146: icmp_req=2 ttl=49 time=87.0 ms
64 bytes from 74.125.224.146: icmp_req=3 ttl=49 time=94.6 ms

--- www.l.google.com ping statistics ---
3 packets transmitted, 3 received, 0% packet loss, time 2002ms
rtt min/avg/max/mdev = 87.052/89.812/94.634/3.430 ms

Forhåbentlig har du en fungerende netværksforbindelse. For troubleshooting, check den detaljerede side, Wireless Setup.

Returner til tty1 med (Template:Keypress) og fortsæt med Set editor.

Vælg editor

Nu bliver du spurgt hvilken teksteditor du vil bruge til at rette i konfigurationsfiler. Valget står imellem nano eller vi. nano anses generelt for at være lettest at bruge for begyndere, da dens opførsel er mere intuitiv og minder om grafiske tekstbehandlere. F.eks. gør piletasterne, backspace og delete-knappen som man må forvente. En menu for de mest almindelig kommandoer vises nederst i vinduet (f.eks. klip er Template:Keypress, indsæt er Template:Keypress, afslut er Template:Keypress). Læs wikisiderne om Nano og Vi for detaljerede oplysninger.

Indstil klokken

Indstil region og tidszone

Vælg din region og tidszone vha. piletasterne eller tast det første bogstav for at springe til den rigtige sektion. Vælg med Enter-knappen.

Indstil tid og dato

Indstil hardwareklokkens mode. Hvis dette ikke matcher indstillingen for dine øvrige operativsystemer, vil de overskrive tiden og være skyld i tidsforskydelser.

  • UTC (anbefalet)
Note: At du vælger at bruge UTC til hardwaretiden betyder ikke at tiden vises i UTC i softwaren.
  • localtime (frarådes) - Bruges default i Windows. Hvis tiden sættes til localtime, vil sommer/vintertid ikke virke i Linux.
Warning: Brug af localtime kan føre til flere kendte og uløselige fejl. På trods af det er der ikke planer om at droppe supporten på localtime.
Note: Alle andre værdier resulterer i at der ikke ændres på hardwaretiden (nyttig for virtualisering).
Indstil tiden i et Windows dual boot setup

Hvis du sætter dual-boot med Windows op på dit system, har du to valgmuligheder:

  • Anbefalet: Sæt Arch Linux til UTC og få Windows til også at bruge UTC (Det gøres med en lille hurtig registry-ændring, se this page for instruktioner). Du skal også sørge for at Windows ikke synkroniserer tiden med internettet, da det igen vil sætte hardwaretiden til localtime. Hvis du ønsker en sådan funktionalitet (NTP sync), bør du bruge ntpd på din Arch Linux installation istedet.
  • Ikke anbefalet: Sæt Arch Linux til localtime og senere (i Configure the system) fjernes hwclock fra DAEMONS arrayet i /etc/rc.conf (Windows vil tage sig af korrektioner af hardwaretiden).

Forbered harddisken

Warning: Partitionering af harddisken kan slette data. Du opfordres på det kraftigste til at tage backup af kritiske data.
Note: Partitionering kan foretages før påbegyndelse af Arch installationen ved at benytte GParted eller andre tilgængelige værktøjer. Hvis installationsdrevet allerede er partitioneret ifølge specifikationerne, fortsæt med #Mulighed 3: Konfigurer block devices, filsystemer og mountpoints manuelt.

Verificer identiteter og layout på den aktuelle disk ved at taste /sbin/fdisk med -l (lille L).

Åbn en anden konsol (Template:Keypress) og skriv:

# fdisk -l

Noter disken(e) og/eller partitionerne der skal bruges til Arch installationen.

Skift tilbage til installationsscriptet med Template:Keypress.

Vælg menupunktet "Prepare Hard Drive". En liste med fire valgmuligheder præsenteres:

Dette vil slette HELE harddiske og partitionere den automatisk . Der er mulighed for nogle ændringer.

Anbefalet. Denne mulighed benytter cfdisk og giver den mest robuste og tilpassede partitionering. Efter at partitioneringen er færdig, fortsættes til Mulighed 3.

Du kan springe direkte til denne mulighed hvis din harddisk allerede er partitioneret som du øsnker. Mulighed 3 er også næste trin forberedelse af disken. Systemet vil liste de filsystemer og monteringspunkter det har fundet og spørge om du ønsker at bruge dem. Du får mulighed for at vælge hvordan du ønsker at identificere monteringspunkterne, f.eks. ved dev, label eller uuid.

  • Mulighed 4: Rollback last filesystem changes

Vend tilbage til foregående ændringer.

Mulighed 1, 2 og 3 forklares i flere detaljer nedenfor. For at forstå hvad valgene indebærer, præsenteres en kort gennemgang af Linux-partitioneringer og filsystemer. Advanced GNU/Linux-brugere som er godt bekendt med manuelt at partitionere en disk kan springe ned til Select packages nedenfor.

Note: Hvis du installerer på en USB-nøgle, se Installing Arch Linux on a USB key.

Partitionering af hardiske: Generel information

Partition-type

Partitionering af en harddisk definerer et specifikt område på disken. Disse kaldes partitioner. Hver partition opfører sig som en separat disk og formateres med et bestemt filsystem (se nedenfor).

Der er 3 typer af disk-partitioner:

  • Primær
  • Udvidet
    • Logisk

Primære partitioner kan være bootbare og er begrænset af fire partitioner pr. disk eller RAID. Hvis det er påkrævet med mere end fire partitioner, bruges en udvidet partition indeholdende logiske partitioner. Man kan tænke på udvidede partitioner som "containers" for logiske partitioner. En harddisk kan kun indeholde én udvidet partition. En udvidet partition tæller også som en primær partition, så hvis en disk har en udvidet partition, er det kun muligt at have tre primære partitioner (dvs. tre primære partitioner og en udvidet partition). Antallet af logiske partitioner i en udvidet partition er ubegrænset. Et system som som dual-booter med Windows kræver at Windows ligger på en primær partition.

Den sædvanlige nummerering er at oprette primære partitioner sda1 til sda3 efterfulgt af en udvidet partition sda4. De logiske partitioner på sda4 nummereres sda5, sda6, osv.

Swap partition

En swap partition er et område på disken, som bruges som virtual RAM. Dette tillader kernen at tilgå data på disken, som ikke kan være i den fysiske RAM.

Historisk er det en tommelfingerregel at størrelsen af en swap partition er dobbelt så stor som den fysiske RAM. Efterhånden som computere har fået mere hukommelseskapacitet gælder denne regel ikke mere. På maskiner med op til 512MB RAM gælder reglen om 2x stadig. Hvis der er RAM nok (mere end 1024MB) kan man godt have en mindre swap partition eller helt udelade den. Med mere en 2GB fysisk RAM, kan man godt forvente god performance uden en swap partition. Det er altid muligt at oprette en swap fil efter at systemet er sat op.

Note: Hvis du bruger suspend-to-disk (hibernate), er det påkrævet med en swap partition som er mindst lig med størrelsen af fysisk RAM. Nogle Arch-brugere anbefaler endda at man laver den 10-15% større end den fysiske RAM, så der er plads til nogle bad sectors.
Valg af partitionering

Der er ingen faste regler for partitionering af en harddisk, selvom man godt kan bruge nedenstående generelle råd. En diskpartitionering afgøres af forskellige ting, såsom fleksibilitet, hastighed, sikkerhed og begrænsninger af diskplads. I bund og grund er det et spørgsmål om personlige preferencer. To simple muligheder er: i) en partition til root og en til swap eller ii) bare en root partition uden swap. Læs følgende diskussion og eksempler for at forstå fordele og ulemper ved de forskellige beslutninger. Hvis du vil lave dual boot med Arch Linux og Windows, læs Windows and Arch Dual Boot.

Følgende monteringspunkter er mulige valg til separate partitioner:

/ (root)
root-biblioteket/mappen er toppen af hierarkiet, stedet hvor det primære filsystem monteres og hvorfra alle andre filsystemer stammer. Alle filer og mapper ligger under root-mappen /, også selvom de er gemt på forskellige fysiske drev. Indholdet af root-filsystemet skal være tilstrækkelig til at boote, genskabe og/eller reparere systemet. Derfor er det ikke alle mapper under / , som kan ligge på separate partitioner (se nedenstående advarsel).
/boot
Denne mappe indeholder kernen og ramdisk-images såvel som bootloader-konfigurationsfilen og bootloader trin. Den indeholder også data, som bruges før kernen begynder at køre bruger-programmer. Dette inkluderer gemte master boot sektorer og sektor-billed-filer. Denne mappe er essentiel for at man kan boot, men den er også unik idet den kan ligge på sin egen partition.
Warning: Sammen med /boot, er følgende mapper essentielle for at man kan boote: /bin, /etc, /lib og /sbin. Ulig /boot, kan disse mapper ikke ligge på separate partitioner men skal ligge under /.
/home
Indeholder undermapper for hver systembruger. Den indeholder diverse personlige data og bruger-konfigurationsfiler til applikationer og programmer.
/tmp
Mappen er til programmer, som benytter midlertidig lagerplads til filer, som f.eks. .lck , som kan bruges til at forhindre flere samtidige brugere af et program. Når programmet afsluttes, slettes .lck filen automatisk. Programmer kan ikke antage at filer eller mapper i /tmp bliver bevaret imellem at et givet program afvikles. Filer og mapper under /tmp vil typisk blive slettet når systemet genstartes.
/var
Indeholder forskellige data såsom spool-mapper og filer, log-filer, pacman's cache, ABS træet, osv. Mappen er der for at gøre det muligt at mounte /usr som read-only. Alt som tidligere lå under /usr , som bliver skrevet til under almindelig kørsel (i modsætning til installation og softwarevedligeholdelse) skal ligge under /var.
Note: /var indeholder mange små filer. Ved valget af filsystemtype (se nedenfor) bør man tage højde for det, hvis man ønsker at bruge en separat partition.

Der er flere fordele ved at bruge enkeltvise filsystemer i modsætning til at placere alt i en partition:

  • Sikkerhed: Hvert filsystem kan konfigureres i /etc/fstab som 'nosuid', 'nodev', 'noexec', 'readonly', osv.
  • Stabilitet: En bruger eller et fejlbehæftet program kan fylde et helt filsystem med skrammel hvis de har skriverettighed til det. Kritiske programmer, som ligger på et andet filsystem forbliver upåvirket.
  • Hastighed: Et filsystem som der skrives til ofte kan blive fragmenteret. Separate filsystemer forbliver upåvirket og de kan hver især blive defragmenteret. Fragmentering kan undgåes ved at sørge for at hvert filsystem aldrig bliver helt fyldt op.
  • Integritet: Hvis et filsystem bliver ødelagt, forbliver separate filsystemer upåvirkede.
  • Alsidighed: At dele data imellem flere systemer bliver mere smart hvis man bruger uafhængige filsystemer. Man kan også vælge forskellige filsystemtyper afhængig af hvilken type data det er eller hvad de bruges til.
Hvor stor bør mine partitioner være?

Størrelsen af partitioner afhænger af personlige preferencer, men følgende information kan være til hjælp:

  • root-filsystemet (/) vil indeholde /usr mappen, som kan vokse sig meget stor afhængig af mængden af installeret software. 15-20 GB skulle være tilstrækkelig til de fleste brugere med moderne harddiske.
  • /var filsystemet vil blandt andre data indeholde ABS træet og pacman cacheen. At bevare cached pakker er nyttigt, da det giver muligheden for at nedgradere. Af den grund har /var tendens til at vokse i størrelse. Især vil pacman cacheen vokse efterhånden som systemet udvides og opdateres. Man kan dog roligt slette det hvis man kommer i pladsmangel. Hvis du bruger en SSD kan det være en god ide at lægge din /var på en HDD og beholde / og /home partitionerne på din SSD for at undgå unødige læsninger/skrivninger på din SSD. 8-12 GB på et desktop system skulle være nok til /var, afhængigt af hvor meget software der bliver installeret. Servere har tendens til at have et relativ stort /var filsystem.
  • /home-filesystemet er typisk stedet hvor brugerdata, downloads og multimedier ligger. På et desktopsystem er /home typisk det største filsystem på drevet. Hvis det bliver nødvendigt at reinstallere Arch, vil alle data på /home partitionen blive bevaret hvis det sættes op på sin egen partition.
  • En /boot-partition kræver kun ca. 100MB.
  • Hvis det er tilgængeligt vil yderligere 25% diskplads til hvert filsystem give en god elastik til fremtidige udvidelser og hjælpe på at disken bliver for fragmenteret.

Oprettelse af filsystemer: Generel information

Filesystem-typer

Individuelle drev-partitioner kan sættes op med et af de mange tilgængelige filsystemer. De har hver deres fordele, ulemper og unikke egenskaber. En kort oversigt over filsystemer følger; linkene er til wikipedia, som giver meget mere information.

  1. ext2 Second Extended Filesystem er et etableret, modent GNU/Linux filsystem som er meget stabilt. En ulempe er at det ikke har journaliseringsunderstøttelse (se nedenfor) eller barrierer. Mangel på journalisering kan resultere i tab af data i tilfælde af strømafbrydelse eller systemnedbrud. Det kan også være uhensigtsmæssigt til root (/) og /home partitioner da filsystem-check kan tage lang tid. Et ext2-filsystem kan konverteres til ext3.
  2. ext3 Third Extended Filesystem er i bund og grund ext2-systemet med journaliseringsunderstøttelse og skrive-barrierer. Det er bagudkompatibelt med ext2, godt testet og ekstremt stabilt.
  3. ext4 Fourth Extended Filesystem er et nyere filsystem, som også er kompatibelt med ext2 og ext3. Det giver support for drev-størrelser op til 1 exabyte (dvs. 1,048,576 terabytes) og filstørresler op til 16 terabytes. Den øger grænsen på 32.000 undermapper for ext3 til 64.000. Den har også mulighed for online defragmentering.
  4. ReiserFS (V3) Hans Reiser's højtydende journaliseringsfilsystem bruger en meget interessant metode med datagennemgang baseret på en ukonventionel og kreativ algoritme. ReiserFS er kendetegnet ved at være meget hurtigt, især når der er mange små filer invovleret. ReiserFS er hurtig til at formattere, men tilsvarende langsom til at mounte. Ganske moden og stabil. ReiserFS (V3) bliver ikke aktivt udviklet for tiden. Generelt anset for at være et godt valg til /var.
  5. JFS IBM's Journaled File System var det første filsystem der tilbød journalisering. Det blev udviklet i mange år i IBM AIX® styresystem før det blev overført til GNU/Linux. JFS er det GNU/Linux filsystem der kræver mindst CPU-ressourcer. Det er meget hurtigt til at formatere, mounte og filsystem-check (fsck). JFS tilbyder meget god all-around ydelse især i forbindelse med deadline I/O scheduler. Det er ikke så udbredt som ext-serien eller ReiserFS, men stadig meget modent og stabilt.
    Note: JFS filsystemet kan ikke formindskes af disk-værktøjer som f.eks. gparted eller parted magic.
  6. XFS er endnu et journaliserings filsystem, som oprindeligt udviklet af Silicon Graphics for IRIX operativsystemet og oversat til GNU/Linux. Det leverer meget hurtig adgang til store filer og filsystemer og er meget hurtigt til at formatere og mounte. Sammenlignende benchmark-tests har vist at det er langsommere når det skal håndtere mange små filer. XFS er meget modent og tilbyder online defragmentering.
    Note: XFS filsystemet kan ikke formindskes af disk-værktøjer som f.eks. gparted eller parted magic.
  7. vfat eller Virtual File Allocation Table er teknisk simpelt og supporteres af stort set alle eksisterende operativsystemer. Det gør det til et brugbart format til solid-state hukommelseskort og en nem måde at dele data mellem operativsystemer. VFAT understøtter lange filnavne.
  8. Btrfs Også kendt som "Better FS", Btrfs er et nyt filsystem med stærke egenskaber som Sun/Oracle's udmærkede ZFS. Disse indbefatter snapshots, multi-disk striping og mirroring (software RAID uden mdadm), checksums, incremental backup, og on-the-fly compression som kan give et signifikant performance boost såvel som spare plads. I skrivende stund, januar 2011, anses Btrfs for at være ustabil selvom det er kommet med i mainline kernen med en eksperimentel status. Btrfs tyder på at blive fremtiden indenfor GNU/Linux filsystemer og tilbydes som root-filsystem i alle større distributioner.
    Warning: Btrfs har endnu ikke implementeret et fsck-værktøj. Filsystemet kan ikke repareres hvis der opstår fejl.
  9. nilfs2 New Implementation of a Log-structured File System blev udviklet af NTT. Det gemmer alle data i et kontinuert log-lignende format, som kun tilføjer og aldrig overskriver. Det er designet til at reducere søgetid og minimere typen af datatab, som opstår efter at et konventionelt Linux-filsystem går ned.
Journalisering

Alle ovenstående filsystemer med undtagelse af ext2 bruger journalisering. Journalisering giver fejlsikkerhed ved at logge ændringer før de udføres på filsystemet. I tilfælde af systemnedbrud eller strømsvigt er sådanne filsystemer hurtigere online igen og der er mindre sandsynlighed for fejl. Logningen finder sted i et dedikeret område af filsystemet.

Ikke alle journaliseringstekniker er ens. Kun ext3 og ext4 tilbyder data-mode journalisering, som logger både data og metadata. Data-mode journalisering koster noget hastighed og er ikke slået til som standard. De andre filsystemer tilbyder ordered-mode journalisering, som kun logger meta-data. Selvom alle journaliseringssystemer vil returnere et brugbart filsystem efter et nedbrud, vil data-mode give den bedste beskyttelse mod fejl og datatab. Der er dog et konpromis i systemydelse, da data-mode journalisering udfører to skrive-operationer: først til journalen og så til disken. Man bør overveje hvad man vægter af systemhastighed eller datasikkerhed når man vælger filsystemtype.

Mulighed 1: Auto prepare

Auto-Prepare sletter hele drevet og inddeler den i følgende fire partitioner:

  • En /boot partition formateret med ext2. Defaultstørreslen på 100MB kan ændres.
  • En /swap partition med defaultstørrelse på 256MB (justerbar).
  • Separér / og /home partitioner med justerbare størrelser og filsystemer. Tilgængelige filsystemer er ext2, ext3, ext4, reiserfs, xfs, jfs, vfat, nilfs2 (experimentel), og btrfs (experimentel). Både / og /home får samme filsystem-type hvis man vælger Auto Prepare-muligheden.

Vær opmærksom på at Auto Prepare formaterer og sletter hele harddisken. Læs advarslen fra installeren meget nøjagtigt og sørg for at det er det rigtige drev der er valgt til at blive partitioneret.

Hvis du ikke ønsker at bruge standard-konfigurationen fra Auto Prepare, kan du manuelt vælge partitioneringen. Dette er f.eks. nødvendigt hvis du konfigurerer et dual-boot system med en eksisterende Windows-partition. Manuel partitionering fåes ved at vælge mulighed Manual partitioning can be accomplished with Option 2 (followed by Option 3) or by using a live media utility such as GParted.

Mulighed 2: Manually partition hard drives

Når du vælger disken der manuelt skal partitioneres, åbnes cfdisk (hvis du har et SSD drev er programmer som gdisk eller GNU Parted ønskelige). Virkemåden kan illustreres med et eksempel, hvor der laves fire partitioner til root, var, swap og home på et 160 GB drev. Ifølge ovenstående guidelines, vil eksempel-systemet få en 15GB root (/) partition, en 10GB /var partition, en 1GB swap partition og en /home partition til den resterende diskplads. Det skal atter fremhæves at partitionering er spørgsmål om personligt valg og dette eksempel er kun til illustration.

Vælg New -> 'Primary' og tast den ønskede størrelse (15.44 GB i dette eksempel) til root (/) filsystemet. Partitionen vil blive placeret i starten af disken. Vælg Type og gør den til 83 Linux. Den oprettede / partition vil optræde som sda1.

På tilsvarende vis oprettes en anden primær partition med en størrelse på 10.256 GB til /var med Type 83 Linux. Den oprettede /var partition vil optræde som sda2.

Nu oprettes en tredje partition til swap. Vælg en passende størrelse (~1 GB her) og vælg Type til 82 (Linux swap / Solaris). Den oprettede swap-partition vil optræde som sda3.

Den resterende plads bruges til at oprette en fjerde partition til /home. Sæt den som primær partition vælg størrelsen. Vælg Type som 83 Linux. Den oprettede /home partition vil optræde som sda4.

Dette er som eksemplet vil se ud:

Name    Flags     Part Type    FS Type           [Label]         Size (MB)
-------------------------------------------------------------------------
sda1               Primary     Linux                             15440 #root
sda2               Primary     Linux                             10256 #/var
sda3               Primary     Linux swap / Solaris              1024  #swap
sda4               Primary     Linux                             133000 #/home

Vælg Write og skriv yes. Vær opmærksom på at denne operation kan destruere data på din disk. Vælg Quit for at lade partitionerne være som de var.

Gør dig bekendt med de forskellige filsystemer, som blev diskutteret ovenfor og fortsæt til Mulighed 3.

Note: Siden den seneste udvikling af Linux-kernen, som indeholder libata og PATA moduler, er alle IDE, SATA og SCSI drev gået over til navngivningen sdx. Det er meningen at det skal være sådan, så det skal ikke vække bekymring.

Mulighed 3: Manually configure block devices, filesystems, and mountpoints

Denne mulighed kræver at der allerede eksisterer partitioner (genereret i Mulighed 2 f.eks.) og vises som dev, label eller UUID. Listen af genkendte partitioner vil blive vist. Hver partition identificeres med et nummer. F.eks. betyder sda1 den første partition på et drev, mens sda betegner hele drevet.

Formater hver partition med det ønskede filsystem og specifiser monteringspunkterne. Du kan vælge en lavel og yderligere options til mkfs.

Note: Hvis du ikke har oprettet og ikke ønsker en separat /boot partition, kan du roligt ignorere advarslen om at den ikke eksisterer.

Returner til hovedmenuen.


Vælg pakker

Alle softwarepakker, som er tilgængelige under installation er fra [core] arkivet. De er yderligere delt i base (i686|x86_64) og base-devel (i686|x86_64) grupper. Pakkeinformation og en kort beskrivelse for [core] kan findes her.

Bootloader

Du bliver bedt om at vælge enten GRUB eller syslinux som bootloader.

Pakkegrupper

Nu skal du vælge pakkekategori:

Note: Af praktiske hensyn er alle pakker i base valgt på forhånd. Brug mellemrums-tasten til at vælge eller fravælge pakker.
  • base: Softwarepakker fra [core]-arkivet, som giver et minimal basesystem. Vælg altid dette og lad være med at fravælge nogen af dem, da alle pakker i Arch Linux antager at base er installeret.
  • base-devel: Ekstra værktøjer fra [core] såsom make og automake. De fleste nybegyndere bør vælge at installere den, da det sikkert skal bruges til at udvide dit nye system. base-devel-gruppen skal bruges for at kunne installere software fra Arch User Repository.

Efter valg af kategori vil du få vist en liste af tilgængelige pakker, så du kan finjustere dine valg. Brug mellemrums-tasten til at vælge og fravælge. Hvis du usikker på hvilke yderligere pakker du skal installere på dette tidspunkt, kan du bare springe det over og tilføje dem senere med pacman.

Note: Hvis det er påkrævet at komme på trådløst netværk, husk at installere wireless_tools-pakken. Nogle trådløse netkort kræver også ndiswrapper og/eller en specifik firmware. Hvis du ønsker at bruge WPA kryptering, får du brug for wpa_supplicant. På siden Wireless Setup vil du finde mere hjælp til at vælge de rigtige pakker til dit trådløse netkort. Du bør også kraftigt overveje at installere netcfg, som bruges til at sætte netværksforbindelsen op og lave profiler når du rebooter til dit nye system.

Efter at have valgt de ønskede pakker, fortsætter du til næste trin, Installér pakker.

Installér pakker

Install Packages vil installere de valgte pakker på dit nye system. Hvis du vælger lokale kilder, vil pakkeversionerne fra CD-ROM/USB blive installeret.

Hvis du valgte fjern-kilder vil du få den nyeste tilgængelige pakke downloadet og installeret af pacman.

Note: Med nogle installere vil du blive spurgt om du ønsker at gemme pakkerne i pacman cachen, som ligger i /var/cache/pacman/pkg. Hvis du vælger

"yes", vil du have muligheden for at downgrade pakker til tidligere versioner. Dette er anbefalet hvis der er tilstrækkelig med diskplads. Med tiden vil

cachen vokse efterhånden som systemet bliver opdateret, men kan tømmes efter behov vha. pacman

Konfigurér systemet

Tip: Det er meget vigtigt at følge og forstå disse trin for at sikre et ordentligt konfigureret system.

På dette sted i installationen skal du konfigurere de primære konfigurationsfiler til dit Arch Linux grundsystem.

Du vil blive præsenteret for en menu, som indeholder de vigtigste konfigurationsfiler til dit system.

Note: Det er meget vigtigt at rette eller i hvert fald åbne alle konfigurationsfiler. Installer-scriptet har brug for dit input for at oprette disse filer på dit system. Det er en almindelig fejl at springe let hen over dette kritiske trin i konfigurationen.

Kan installeren håndtere dette mere automatisk?

At skjule processen med systemkonfiguration er direkte i strid med The Arch Way. Selvom det er sandt at de seneste versioner af kernen og

hardware-registrerings-værktøjer yder god hardwaresupport og auto-konfiguration, vil Arch vise brugeren alle vigtige konfigurationsfiler under installationen

af hensyn til gennemsigtighed og system resource kontrol. Når du er færdig med at modificere disse filer, vil du have lært den simple måde man manuelt

konfigurerer Arch Linux systemet og blevet mere bekendt med grundsystemet, så du er bedre rustet til produktivt at vedligeholde din nye installation.

/etc/rc.conf

Arch Linux bruger filen /etc/rc.conf som hovedlokation til systemkonfiguration. Denne ene fil indeholder en bred vifte af konfigurationsinformationer,

såsom tidszone, keymap, kernemoduler, netværk og startup daemons. Den indeholder også indstillinger, som bruges af forskellige /etc/rc* filer.

Sektionen LOCALIZATION
LOCALE
Dette indstiller dit lokationsmiljø, som vil blive brugt af alle programmer og værktøjer der benytter i18n. Du kan få en liste med tilgængelige

værdier ved at køre locale -a fra kommandolinjen. Denne default er typisk fin for engelske brugere. Hvis du oplever problemer som at alfanummeriske

tegn erstattes af firkanter, skal du evt. ændre "en_US.UTF-8" til "en_US". (Til dansk vælges "da_DK").

DAEMON_LOCALE
Sættes til yes for at bruge daemon locale med environmentvariablen $LOCALE. Sættes til no for at bruge C locale (default).
HARDWARECLOCK
Specifiserer om hardwareklokken, som synkroniseres ved opstart og nedlukning, skal gemme UTC tid eller local time. Se [[#Set

clock|Indstil klokken]].

TIMEZONE
Specifiser din tidszone. (Alle tilgængelige zoner findes under /usr/share/zoneinfo/).
KEYMAP
De tilgængelige keymaps er i /usr/share/kbd/keymaps. Bemærk at denne indstilling kun gælder for dine TTY'ere, ikke for nogen grafisk

windowsmanager eller X.

CONSOLEFONT 
Tilgængelige alternative konsolfonte ligger i /usr/share/kbd/consolefonts/. Default (blank) er god.
CONSOLEMAP 
Definerer konsoloversigten, som indlæses med setfont-programmet ved boot. Mulige værdier findes i /usr/share/kbd/consoletrans.

Default (blank) er god.

USECOLOR 
Vælg "yes" hvis du har en farveskærm og ønsker at bruge farver i konsolen.

Eksempel på LOCALIZATION:

LOCALE="en_US.utf8"
DAEMON_LOCALE="no"
HARDWARECLOCK="UTC"
TIMEZONE="US/Eastern"
KEYMAP="us"
CONSOLEFONT=
CONSOLEMAP=
USECOLOR="yes"
Sektionen HARDWARE
MODULES 
Hvis du kender til et modul der mangler, kan det tilføjes her. F.eks. hvis du vil bruge loopback filsystemer, tilføjes "loop".
Note: Normalt indlæses alle nødvendige moduler af udev, så det er sjældent nødvendigt at tilføje noget her.

Eksempel på HARDWARE:

# Scan hardware and load required modules at boot
MODULES=()
Sektionen NETWORKING
HOSTNAME
Sæt hostnavnet som du ønsker. Dette er din computers navn. Det du skriver her, vil blive indsat i /etc/hosts.

Eksempel:

HOSTNAME="arch"
interface
Vælg det netkort du ønsker at bruge til at forbinde til netværket.
address
Hvis du ønsker at bruge en statisk IP til din computer, kan det specifiseres her. Lad det være blank for DHCP.
netmask
Valgfri, default er 255.255.255.0. Hvis du øsnker en selvvalgt netmaske, skrives den her. Lad det være blank for DHCP.
broadcast
Valgfri. Hvis du øsnker en selvvalgt broadcast adresse, skrives den her. Lad det være blank for DHCP.
gateway
Hvis du øsnker en statisk IP i "address", skrives IP adressen til default gateway (f.eks. dot modem/router) her. Lad det være blank for

DHCP.

NETWORK_PERSIST 
Sættes denne til "yes" vil resultere i at brugere der er logget ind via ssh, vil blive logget pænt af hvis maskinen bliver genstartet

eller slukket. Dette er krævet hvis root-drevet er på NFS.

NETWORKS
Dette er en valgfri indstilling, som kun skal bruges hvis du bruger netcfg pakken evt med pakken dialog. Den slår disse netcfg-profiler

til ved boot-op. Det er nyttigt hvis du har brug for mere avancerede netværksfunktioner end den simple netværksservice tilbyder, som f.eks. flere

netværkskonfigurationer (typisk brugt til bærbare).

Eksempel med statisk IP:

HOSTNAME="arch"
interface=eth0
address=192.168.1.100
netmask=255.255.255.0
broadcast=192.168.1.255
gateway=192.168.1.1
#NETWORKS=(main)

Eksempel med dynamisk IP (DHCP):

HOSTNAME="arch"
interface=eth0
address=
netmask=
broadcast=
gateway=
#NETWORKS=(main)

Andre noter

Hvis du bruger statisk IP, skal du redigere /etc/resolv.conf for at specificere de ønskede DNS servere. Se afsnittet nedenfor

angånede denne fil.

Note: For automatisk at slutte til et trådløst netværk, kræver et par trin mere og det kan blive nødvendigt at sætte en netværksmanager op som f.eks. netcfg eller wicd. Læs siden Wireless Setup for mere information.
Tip: Hvis du bruger en ikke-standard MTU-størrelse (a.k.a. jumbo frames) OG maskinens hardware understøtter det, se Jumbo Frames wiki-artikkel for yderligere konfiguration.
Sektionen DAEMONS

Denne liste indeholder simpelthen navnene på scripts der ligger i /etc/rc.d/, som skal startes under boot-processen og rækkefølgen de skal startes.

Asynkron initialisering ved at køre dem i baggrunden er også understøttet og nyttigt for at forkorte bootning:

DAEMONS=(network @syslog-ng netfs @crond)
  • Hvis et scriptnavn startes med et udråbstegn (!), bliver den ikke kørt.
  • Hvis et scriptnavn startes med et "at" symbol (@), skal det køres i baggrunden; startup-sekvensen venter ikke på den afslutter med success før

den starter den næste. (Brugbart til at forkorte bootning). Lad være med at sætte daemons i baggrunden, som skal bruges af andre daemons. F.eks. afhænger

"mpd" af "network", derfor kan det få mpd til at fejle hvis network startes i baggrunden.

  • Ret i listen hvis du installerer nye services, som du ønsker bliver startet automatisk under bootning.
Note: Denne "BSD-style" init, er Arch's måde at håndtere hvad andre distributioner håndterer med diverse symlinks til en /etc/init.d/-mappe.
Generel information

Linjen med daemons behøver ikke blive redigeret på dette tidspunkt, men det er nyttigt at forklare hvad daemons er, da de bliver nævnt igen senere i

denne guide.

En daemon er et program, som kører i baggrunden og venter på bestemte begivenheder og reagerer på disse. Et godt eksempel er

en webserver der venter på en forespørgsel på en hjemmeside (f.eks. httpd) eller en SSH-server venter på et brugerlogin (f.eks. sshd). Disse er fuldstændige

programmer, men der er også daemons hvis opgave ikke er helt så synlige. Eksempler er daemons som skriver beskeder i en logfil (f.eks. syslog eller metalog)

eller en daemon som giver en grafisk loginskærm (f.eks. gdm eller kdm). Alle disse programmer kan tilføjes i daemons-linjen og vil blive startet når systemet

booter. Nyttige daemons bliver præsenteret i løbet af denne guide.

Tip: Alle Arch daemon-scripts ligger under /etc/rc.d/

/etc/fstab

Filen fstab (for file systems table) er en del af systemkonfigurationen, der viser en liste over alle tilgængelige diske og partitioner, og samtidig indikerer den, hvordan disse skal initialiseres og på anden måde integreres i filsystemet i systemet. Filen /etc/fstab bruges almindeligvis af monteringskommandoen mount. Mount kommandoen tager filsystemet på en partition/drev og tilføjer det til hovedsystemet, som du ser når du bruger systemet. mount -a kaldes fra /etc/rc.sysinit, omkring 3/4 inde i boot-processen og læser /etc/fstab for at se hvilke options der skal bruges ved montering. Hvis der står noauto ved et filsystem i /etc/fstab, vil mount -a ikke montere den ved boot.

Et eksempel på en /etc/fstab

# <file system>                            <dir>     <type>  <options>            <dump> <pass>
tmpfs                                      /tmp      tmpfs   nodev,nosuid         0      0
UUID=0ddfbb25-9b00-4143-b458-bc0c45de47a0  /         ext4    defaults             0      1
UUID=da6e64c6-f524-4978-971e-a3f5bd3c2c7b  /var      ext4    defaults             0      2
UUID=440b5c2d-9926-49ae-80fd-8d4b129f330b  none      swap    defaults             0      0
UUID=95783956-c4c6-4fe7-9de6-1883a92c2cc8  /home     ext4    defaults             0      2
Note: Læs fstab-artikel for mere information og performance-indstillinger som f.eks. "noatime" eller "relatime".
<file system>
Beskriver en block-device eller fjern-filsystem der skal monteres. Ved almindelige mounteringer vil dette felt indeholde et link til et blok-device-punkt (som oprettes af mknod der bliver kaldt af udev under boot) for det device der skal monteres; for eksempel, /dev/cdrom eller /dev/sda1.
Note: Hvis dit system har mere end en harddisk, vil installeren bruge UUID frem for sdx-navngivningen, for at opnå en konsistent mapning. Brugen af UUID har flere fordele og bør bruges for at undgå problemer hvis der tilføjes en harddisk på et senere tidspunkt. Pga. aktiv udvikling af kernen og udev, kan den rækkefølge driverne til disk-kontrollerne indlæses ændres og resultere i et system der ikke kan boote/kernel panic. Nærmest alle bundkort har flere controllere (onboard SATA, onboard IDE) og pga. den omtalte udvikling kan /dev/sda blive til /dev/sdb ved næste reboot. For mere information, se Persistent block device naming.
<dir>
Beskriver monteringspunktet for filsystemet. For swap-partitionen skal der i dette felt stå 'none'; (Swap partitioner bliver faktisk ikke monteret.)
<type>
Beskriver typen af filsystemet. Linux-kernen understøtter mange filsystem-typer. (For at se hvilke filsystemer der er understøttet af den kerne der kører i øjeblikket, se /proc/filesystems). Hvis der står 'swap' betegner det en fil eller partition som bruges til swapping. Hvis der står 'ignore' vil linjen bliver ignoreret. Det er nyttigt hvis man vil vise de partitioner der ikke bruges i øjeblikket.
<options>
Beskriver de options der er forbundet med filsystemet. Det formateres som en komma separeret liste uden mellemrum. Den indeholder som minimum monteringstypen plus et antal yderligere options passende til den type filsystem. For dokumentation på mulige options på ikke-nfs filsystemer, læs mount(8).
<dump>
Bruges af dump(8) kommandoen til at afgøre hvilket filsystem der skal droppes. dump er et backup-værktøj. Hvis det femte felt ikke er der, returneres værdien nul og dump vil antage at filsystemet ikke skal backes up. Bemærk at dump ikke installeres pr. default.
<pass>
Bruges af programmet fsck(8) til at afgøre rækkefølgen af filsystem-check under boot. root-filsystemet bør have den højeste prioritet med <pass> på 1 og andre filsystemer du ønsker checket bør have en <pass> på 2. Filsystemer med <pass> på 0 vil ikke blive checket. Filsystemer på et drev bliver checket i rækkefølge, men filsystemer på forskellige drev bliver checket samtidigt ved at bruge den parallellitet der er tilgængelig i hardwaren. Hvis det sjette felt ikke er tilstede eller er nul returnerer et nul og fsck vil antage at filsystemet ikke behøver blive checket.
  • For mere information, se fstab.

/etc/mkinitcpio.conf

Note: De fleste brugere vil ikke have brug for at rette i denne fil på dette tidspunkt, men læs venligst følgende forklarende information.

Denne fil tillader yderligere fin-justeringer, via mkinitcpio, af det initerende ram-filsystem eller initramfs (historisk også kaldt initial ramdisk eller "initrd"). initramfs er et gzipped image som læses af kernen under boot. Formålet med initramfs er at bootstrappe systemet, så det får adgang til root filsystemet. Det betyder at den må loade alle moduler der skal bruges til IDE-, SCSI- eller SATA-drev (eller USB/FW hvis du booter fra et USB/FW-drev). Når initramfs har indlæst de rigtige moduler, enten manuelt eller gennem udev, overgives kontrollen til kernen og din boot fortsætter. Derfor er det nok for initramfs at indlæse de moduler der skal til for at få adgang til root filsystemet. Den behøver ikke alle de moduler du kunne tænkes at få brug for på et eller andet tidspunkt. Størstedelen af de almindelige kernemoduler indlæses af udev lidt senere ved init-processen.

mkinitcpio er den nye generation af initramfs creation. Den har mange fordele i forhold til den gamle mkinitrd og mkinitramfs scripts.

  • Den bruger glibc og busybox til at tilbyde en lille og letvægts base til tidlig userspace.
  • Den kan bruge udev til hardware autodetektering under afvikling og undgår på den måde at indlæse en masse unødvendigte moduler.
  • Dens hook-baserede init script kan nemt udvides med selvvalgte hooks, som nemt kan inkluderes i pacman uden at skulle ændre selve mkinitcpio.
  • Den understøtter allerede lvm2, dm-crypt for både legacy og luks volumes, raid, swsusp og TuxOnIce resuming og booting fra usb mass storage drev.
  • Mange features kan konfigureres fra kerne-kommando-linjen uden at skulle rekompilere.
  • mkinitcpio scriptet gør det muligt at inkludere imaget i en kerne.
  • Dens fleksibilitet gør det i mange tilfælde unødvendigt at rekompilere kernen.

Hvis man bruger RAID eller LVM på root filsystemet, skal de rette HOOKS konfigureres. Se wiki-siderne for LVM/RAID og Configuring mkinitcpio for mere information. Hvis du bruger et non-US keyboard, tilføjes keymap hook for at indlæse din lokale keymap under boot. Tilføj usbinput hook hvis du bruger et USB keyboard (ellers, hvis den fejler under boot af en eller anden grund, vil du blive bedt om at indtaste root's adgangskode for at komme ind og reparere systemet, men du vil ikke være i stand til det). Husk at tilføje usb hook når du installere Arch på en etstern harddisk, Compact Flash eller SD kort, som er forbundet via USB, f.eks.:

HOOKS="base udev autodetect pata scsi sata usb filesystems keymap usbinput"

Hvis du har brug for at kunne boote fra USB-enheder, FireWire-enheder, PCMCIA-enheder, NFS shares, software RAID arrays, LVM2 partitions, krypterede partitions eller DSDT, skal dine HOOKS konfigureres tilsvarende.

/etc/modprobe.d/modprobe.conf

Denne fil kan bruges til at sætte specielle konfigurationer på kernemoduler. Det er unødvendigt at konfigurere denne fil i tilfælde. Artiklen om kernel modules har mere information.

/etc/resolv.conf

Note: Hvis du bruger DHCP, kan du roligt ignorere denne fil, da den som standard bliver dynamisk oprettet og slettet af dhcpcd-dæmonen. Du kan ændre denne opførsel hvis du ønsker det. Se netwærk og resolv.conf sider for mere information.

resolver er en mængde af routiner i C-biblioteket som giver adgang til the Internet Domain Name System (DNS). En af hoved-funktionerne for DNS er at oversætte domænenavne til IP addreser for at gøre nettet til et venligere sted. Resolve konfigurationsfilen eller /etc/resolv.conf, indeholder information som læses af resolver-rutinerne første gang de bliver kaldt af en process.

Hvis du bruger en statisk IP skal du sætte dine DNS servere i /etc/resolv.conf (nameserver <ip-address>). Du kan have så mange som du ønsker.

Et eksempel med OpenDNS:

nameserver 208.67.222.222
nameserver 208.67.220.220

Hvis du bruger en router, kan du specificere dine DNS servere i routeren selv og simpelthen pege på den fra din /etc/resolv.conf, ved at bruge din routers IP (som også er din gateway fra /etc/rc.conf). Eksempel:

nameserver 192.168.1.1

HVis du bruger DHCP, kan du også specificere dine DNS servere i routeren eller tillade at de bliver automatisk tilføjet fra din ISP, hvis din ISP tilbyder det.

/etc/hosts

Denne fil kobler IP-adresser med hostnavne og aliaser. Hver host er repræsenteret med én linje.

<IP-address> <hostname> [aliases...]

Tilføj dit hostname, som er det samme som specificeret i /etc/rc.conf, som en alias, så det ser ud som:

127.0.0.1   localhost.localdomain   localhost yourhostname
::1         localhost.localdomain   localhost yourhostname
Note: ::1 er IPv6 udgaven af 127.0.0.1
Warning: Dette format, at inkludere "localhost" og dit faktiske host navn, er krævet for programkompatibilitet! Så hvis du har givet

din computer navnet "arch", skal ovenstående linje se ud som følger:

127.0.0.1   localhost.localdomain   localhost arch

Fejl i denne linje kan være skyld i langsomt netværk og/eller få nogle programmer til at åbne meget langsomt eller slet ikke virke. Dette er

en meget almindelig fejl for begyndere.
Note: Nyere versioner af Arch Linux Installeren tilføjer automatisk dit hostnavn til denne fil hvis du har skrevet det i /etc/rc.conf. Hvis det af en eller anden grund ikke er tilfældet, må du selv tilføje det som beskrevet.

Hvis du bruger en statisk IP-adresse, tilføjes endnu en linje med følgende syntaks: <static-IP> <hostname.domainname.org> <hostname>

f.eks.:

192.168.1.100 yourhostname.domain.org  yourhostname
Tip: Du kan med fordel også bruge /etc/hosts aliases til hosts på dit netværk og/eller på internettet f.eks.:
192.168.1.90 media
192.168.1.88 data
Ovenstående eksempel vil at du kan tilgå en media- og data-server på dit netværk vha. navnet uden at skulle skrive deres IP-adresse.

/etc/locale.gen

Kommandoen /usr/sbin/locale-gen læser fra /etc/locale.gen for at generere specifikke regionaldata (locales). Disse kan så

anvendes af glibc og ethvert andet regionalbevidst program eller bibliotek til at gengive tekst, vise regionale møntenheder korrekt,

tid og datoformater, specielle tegn og bogstaver og andre lokal-specifikke standarder.

Som standard er /etc/locale.gen en tom fil med kommenteret dokumentation. Når den først er redigeret, røres filen ikke igen.

locale-gen køres hver gang glibc opgraderes, og genererer alle regionaldata angivet i /etc/locale.gen.

Vælg de regionaldata du har brug for ved at fjerne #-tegnet foran de linjer du øsnker, f.eks.:

en_US ISO-8859-1
en_US.UTF-8

Installationsprogrammet vil nu køre scriptet locale-gen, der genererer de regionaldata, som du angav. Du kan ændre dine regionaldata senere

ved at redigere filen /etc/locale.gen og derefter køre locale-gen som root.

Note: hvis du ikke vælger dine regionaldata, vil det medføre fejlen: "The current locale is invalid...". Dette er måske den mest almindelige begynderfejl i Arch Linux.
Root-adgangskode

Tilsidst angiver du en 'root'-adgangskode, som du absolut ikke må glemme senere. Gå tilbage til hovedmenuen, hvor du fortsætter med at installere en opstartsindlæser (bootloader).

Pacman-spejle

Vælg en spejl-kilde til Pacman. Husk at archlinux.org er indskrænket, så download begrænses til 50KB/s.

  • Hvis du ikke kender de præsenterede spejle og deres respektive placeringer, kan du vælge et hvilket som helst spejl. Du får lejlighed til at køre scriptet rankmirrors senere i denne guide, for automatisk at konfigurere de nærmeste spejle.

Gå tilbage til hovedmenuen.

Installér bootloader

Da vi ikke har et andet operativsystem i vores eksempel, har vi brug for en bootloader, hvor GNU GRUB anbefales. Alternativt kan du vælge LILO. Den viste konfiguration af GRUB (/boot/grub/menu.lst) burde være tilstrækkelig. Det eneste du måske vil ændre er skærmopløsningen. Tilføj vga=<nummer> til den første kernel-linje (en tabel over skærmopløsninger og de tilsvarende numre findes i /boot/grub/menu.lst)

title  Arch Linux (Main)
root   (hd0,0)
kernel /boot/vmlinuz26 root=/dev/sda1 ro vga=773
initrd /boot/kernel26.img

Argumentet "vga=773" giver en opløsning på 1024x768 med 256 farver.
Installér GRUB bootloaderen i Master Boot Record (I vores tilfælde 'sda').

Forlad installationsprogrammet, tag CD-en ud og skriv det magiske ord:

reboot

Dit nye Arch Linux system booter nu op og afslutte med en login-prompt (du vil måske ændre boot-rækkefølgen i BIOS tilbage til at boote fra harddisk).

Tillykke og velkommen til dit skinnende nye Arch Linux grundsystem!

Konfigurere grundsystemet

Dit nye Arch Linux grundsystem er nu et funktionsdygtigt GNU/Linux-miljø klar til at blive tilpasset dine ønsker og behov. Herfra kan du bygge dette elegante sæt værktøj om til netop det, du har brug for eller kræver.

Lad os komme i gang.


Log ind med din root-konto. Vi vil konfigurere 'Pacman' og opdatere systemet som 'root', for derefter at tilføje en alm. bruger.


Netværkskonfiguration (hvis nødvendigt)

  • Dette afsnit hjælper dig med at konfigurere de fleste typer netværk, hvis installations-scriptets autokonfiguration ikke virker for dig.

Hvis alt gik godt, burde du have et fungernede netværk. Prøv at pinge www.google.com for at tjekke.

ping -c 3 www.google.com

Hvis det lykkedes at etablere en netværksforbindelse, kan du gå videre til Opdatering, Synkronisering og opgradering med Pacman

Hvis du, efter at have prøvet at pinge www.google.com, får en "unknown host"-fejlmelding, kan du konkludere, at dit netværk ikke er konfigureret ordentligt. Du kan vælge at dobbelttjekke indstillingerne og integriteten i følgende filer:

/etc/rc.conf # Tjek specielt afsnittene HOSTNAME= og NETWORKING for fejl.

/etc/hosts # Dobbelttjek dit format. (Se ovenfor.)

/etc/resolv.conf # Hvis du benytter statisk IP. Hvis du anvender DHCP, bliver denne fil dynamisk oprettet og slettet som standard, men kan dog ændres som du ønsker. (Se eventuelt Network, som er på engelsk.)

Avancerede instruktioner for konfiguration af netværk findes i artiklen Network.

Kablet LAN

Tjek dit 'ethernet' med

ifconfig

hvor du skulle se en indgang for 'eth0'. Hvis det kræves, kan du sætte en ny statisk IP med

ifconfig eth0 <IP-adresse> netmask <netmaske> up 

og standard-gateway med

ip route add default via <gatewayens IP-adresse>

Tjek om /etc/resolv.conf indeholder din DNS-server og tilføj den, hvis den mangler. Tjek igen dit netværk ved at pinge www.google.com. Hvis alt virker nu, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet ovenfor (statisk IP). Hvis du har en DHCP-server/-router i dit netværk, kan du prøve

dhcpcd eth0

Hvis dette virker, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet i afsnit 2.6 (dynamisk IP).

Trådløs LAN

Detaljeret opsætningsguide: Wireless Setup

Analogt modem

For at kunne bruge et eksternt Hayes-kompatibelt analog modem, skal du i det mindste have pakken 'ppp' installeret. Ændr filen /etc/ppp/options så den passer til dine behov ifølge 'man pppd'. Du skal definere et 'chat-script' til at give dit brugernavn og adgangskode til din ISP (Internet Service Provider = udbyder) efter etablering af den initierende forbindelse. 'man'-siderne for 'pppd' og 'chat' indeholder eksempler, der skulle række til at få en forbindelse op at køre, hvis du enten er erfaren eller stædig nok. Med 'udev' er dine serielle porte normalt /dev/tts/0 og /dev/tts/1. Vink: Læs Dialup without a dialer HOWTO.

I stedet for at kæmpe en indædt kamp med den enkle 'pppd', vil du måske hellere installere 'wvdial' eller et lignende værktøj, for at lettte opsætningsprocessen betydeligt. Hvis du har et såkaldt 'WinModem', hvilket i grunden er et PCI plugin-kort, der virker som et internt analog-modem, skulle du prøve at føje den rigelige information på hjemmesiden LinModem.

ISDN

Opsætning af ISDN gøres i tre trin:

  1. Installér og konfigurér hardware
  2. Installér og konfigurér ISDN-værktøjer
  3. Tilføj indstillinger for din ISP

Den nuværende kerne i Arch inkluderer de nødvendige ISDN-moduler, hvilket betyder, at du ikke behøves at rekompilere din kerne medmindre du vil benytte noget meget specielt ISDN-hardware. Når du fysisk har installeret dit ISDN-kort eller koblet din USB ISDN-boks til, kan du prøve at indlæse modulerne med 'modprobe'. Næsten alle passive ISDN PCI-kort behandles af modulet 'hisax', som behøver 2 parametre: 'type' og 'protocol'. Du skal sætte 'protocol' til '1' hvis di land benytter standarden 1TR6, '2' hvid det benytter EuroISDN (EDSS1), '3' hvis du er hægtet på en såkaldt 'leased-line' uden 'D-channel' og '4' for US NI1.

Detaljer omkring alle disse indstillinger, og hvordan de sættes, er inkluderet i dokumentationen for kernen i undermappen 'isdn'. De er også tilgængelige online. Parameteren 'type' afhænger af dit kort. En liste over alle mulige typer findes i kernedokumentationen README.HiSax. Vælg dit kort og indlæs modulet med de passende valgmuligheder som i dette eksempel:

modprobe hisax type=18 protocol=2

Dette indlæser 'hisax'-modulet for mit ELSA Quickstep 1000PCI, der anvendes i Tyskland med EDSS1-protokollen. Du kan finde hjælpsomt 'debugging-output' i filen /var/log/everything.log, hvor du burde se at dit kort forberedes. Bemærk at du sikkert skal indlæse nogle USB-moduler, før du kan få en ekstern USB ISDN-Adapter til at virke.

Når det bekræftes, at dit kort virker med bestemte indstillinger, kan du føje modulvalgmulighederne til din /etc/modprobe.d/modprobe.conf:

alias ippp0 hisax
options hisax type=18 protocol=2

Alternativt kan du nøjes med kun at tilføje linjen med valgmuligheder her, og føje 'hisax' til 'MODULES' i rc.conf. Det er dit valg, men dette eksempel har den fordel, at modulet ikke indlæses, før det er nødvendigt.

Når dette er gjort, burde du have et fungerende og understøttet hardware. Nu mangler du så de basale værktøjer, for at kunne bruge det.

Installér pakken 'isdn4k-utils' og læs 'man'-siden for 'isdnctrl', der vil få dig i gang. Længere nede på 'man'-siden kan du finde enforklaring på, hvordan du opretter en konfigurationsfil, der kan fortolkes af 'isdnctrl', lige som nogle opsætningseksempler. Bemærk at du skal føje din 'SPID' til din MSN-indstilling adskilt med ':', hvis du bruger US NI1.

Efter at du har konfigureret dit ISDN-kort med værktøjet 'isdnctrl', skulle du kunne kalde den maskine, du har angivet med parameteren PHONE_OUT, men få en fejl ved autentificering af brugernavn og adgangskode. For at få det til at virke, skal du føje brugernavn og adgangskode til /etc/ppp/pap-secrets eller /etc/ppp/chap-secrets, som hvis du konfigurerede et normalt analogt PPP-link, afhængig af hvilken protokol din ISP benytter til autentificering. Hvis du er i tvivl, så læg dine data ind i begge filer.

Hvis du har sat det hele rigtigt op, skulle du kunne etablere en opkaldsforbindelse med

isdnctrl dial ippp0

som root. Hvis du har problemer, så husk at tjekke dine logfiler!

DSL (PPPoE)

Disse instruktioner er relevante, hvis det er din PC, der håndterer forbindelsen til din ISP. Du behøver blot at at definere en korrekt standard-gateway, hvis du benytter en separat router til at klare ISP-tilslutningen.

Du skal fysisk installere det netværkskort, der skal tilsluttes dit DSL-modem, før du kan bruge din DSL-forbindelse. Når du har tilføjet dit nyinstallerede netværkskort i modules.conf/modprobe.conf eller i MODULES-linjen, skal du installere pakken 'rp-pppoe' og køre scriptet 'pppoe-setup' for at konfigurere tin tilslutning. Når du har angivet alle data, kan du tilslutte din linje med

/etc/rc.d/adsl start

og afbryde igen med

/etc/rc.d/adsl stop

Opsætningen er ret let og ligetil, men du kan sikkert finde et par fif i man-siderne. Hvis du ønsker automatisk tilslutning ved boot, skal du føje 'adsl' til din DAEMONS-linje.

Opdatering synkronisering og opgradering med Pacman

Vi vil nu opdatere systemet med Pacman.

Hvad er Pacman ?

Pacman - fra engelsk package manager - er Arch Linux' pakkehåndtering. Pacman er skrevet i C, og er hurtig, enkel og ekstremt kraftfuld. Det håndterer hele dit pakkesystem og tager sig af installation, fjernelse og nedgradering (gennem cache) af pakker. Udover dette tager Pacman sig af brugerkompileret pakkehåndtering, automatisk afhængighedsløsning, ekstern og lokal søgning og meget meget mere. Vi vil bruge Pacman til at downloade software-pakker fra eksterne kilder (repositories) og installere dem på dit system.

Pacman er det vigtigste af alle værktøjer i Arch Linux til at bygge kernesystemet om til, hvad som helst du har lyst til.

Opdatér Pacman

Du kan blive promptet for at opdatere selve Pacman, afhængig af hvor gammel dit installationsmedie er:

pacman -Syu

Lad Pacman opdatere sig selv. Der kan forekomme konfigurationsændringer, så læs derfor uddata fra opgraderingen.

  • Bemærk: Vær sikker på, at du benytter kommandoen 'pacman -Syu' på dette punkt, da det ellers kan forårsage utallige problemer for førstegangsbrugere.

Konfigurationsændringer forekommer, der kræver en indsats af brugeren under opdateringer. Læs derfor uddata fra 'Pacman' for relevant information.

Konfigurering af Pacman

Pakkekilder og /etc/pacman.conf

Arch Linux tilbyder for tiden de følgende software-kilder, der er tilgængelige gennem 'Pacman':

[core]

Princippet bag [core] er ganske enkelt at tilbyde ét af hvert af de nødvendige værktøjer for et basalt Arch Linux-system. En vindueshåndtering, en browser osv. Der er dog undtagelser. For eksempel er der to editorer - 'nano' og 'vi' - hvor brugeren kan vælge den ene eller begge.

HER MANGLER TEKST - RESTEN FINDES UNDER DISKUSSIONSFANEBLADET HER PÅ SIDEN

/etc/pacman.conf

Pacman prøver at læse filen /etc/pacman.conf, hver gang den påkaldes. Denne konfigurationsfil er inddelt i sektioner - eller software-kilder. Hver sektion angiver en software-kilde, som Pacman kan benytte, når der søges efter pakker. Undtagelsen til dette er sektionen for valgmuligheder (options), der angiver globale valgmuligheder.

nano -w /etc/pacman.conf

Eksempel:

[core]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

[extra]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

[community]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

#[unstable]
# Add your preferred servers here, they will be used first
#Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

#[aur]
#Server = https://aur.archlinux.org/packages.php

Aktivér alle de ønskede software-kilder (fjern # foran linjerne "Include = /etc/pacman.d/mirrorlist" og "['software-kilde']")

  • Hvis linjerne "Server =" er afkommenterede, tvinges søgning på den angivne server først og fremmest. Yderligere konfiguration af kilder er under /etc/pacman.d/
  • VINK: Du kan roligt inkludere software-kilden [Unstable], da pakkerne på dit system fra alle de andre software-kilder kan sameksistere med pakkerne fra [Unstable].

* Bemærk: Husk at afkommentere både overskriftlinjen i firkantede paranteser '[ ]' og Include=-linjerne, når du vælger software-kilder. Hvis du ikke gør dette, udelades de valgte software-kilder. Dette er en meget almindelig fejl.

/etc/pacman.d/mirrorlist

Hurtigere serverspejle (mirrors) forbedrer Pacmans ydelse væsentligt, samt helhedsoplevelsen af Arch Linux.

Scriptet rankmirrors rangerer automatisk software-spejlene efter hastighed. Redigér filen /etc/pacman.d/mirrorlist:

nano /etc/pacman.d/mirrorlist

Fjern alle spejle, der ikke er på dit kontinent, eller ligger særligt langt væk. (Hvis du bruger 'nano', kan du anvende 'Ctrl+K' til at fjerne hver unødvendig linje). Gem filen og afslut.

Eftersom 'rankmirrors' er et Python-script, skal du have Python installeret. Hent det med:

pacman -S python

Sæt så rankmirrors til at vælge spejl efter hastighed med:

rankmirrors -v /etc/pacman.d/mirrorlist

Uddata viser så en liste over alle spejlene og deres respektive hastighed - Eksempelvis:

# United States
# http://mirrors.easynews.com/linux/archlinux/core/os/i686 ... 1.14
# ftp://ftp.archlinux.org/core/os/i686 ... 1.38
# ftp://ftp.nethat.com/pub/linux/archlinux/core/os/i686 ... unreachable
# ftp://locke.suu.edu/linux/dist/archlinux/core/os/i686 ... 2.42
# ftp://mirrors.unixheads.org/archlinux/core/os/i686 ... 1.91
# ftp://ftp-linux.cc.gatech.edu/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686 ... 1.42
# ftp://mirror.cs.vt.edu/pub/ArchLinux/core/os/i686 ... 1.12
# ftp://ftp.ibiblio.org/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686 ... 1.39

Scriptet sorterer så disse spejle efter hastighed - Eksempelvis:

Server = ftp://mirror.cs.vt.edu/pub/ArchLinux/core/os/i686
Server = http://mirrors.easynews.com/linux/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp.archlinux.org/core/os/i686
Server = ftp://ftp.ibiblio.org/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp-linux.cc.gatech.edu/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://mirrors.unixheads.org/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://locke.suu.edu/linux/dist/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp.nethat.com/pub/linux/archlinux/core/os/i686

Bemærk at dette er kun en løs henvisning til, hvordan du skal arrangere filen - spejle tættest på din bopæl, eller med laveste svarhastighed, er ikke nødvendigvis det bedste valg. Du vinder intet med et hurtigtsvarende ikke-opdateret spejl, eller et spejl med lille forsinkelse men med dårlig båndbredde.

Redigér filen /etc/pacman.d/mirrorlist ved at placere det bedste spejl øverst i listen. Du vilsikkert vende tilbage til denne konfigurationsfil for at forsøge med forskellige spejle. Tænk dig om og vælg klogt.

Opdatere systemet

Opdatér, synkronisér og opgradér hele dit nye system med:

pacman -Syu

Pacman henter nu den seneste information om tilgængelige pakker og udfører alle tilgængelige opdateringer. (Du kan også blive promptet for at opgradere selve Pacman. Hvis det sker så acceptér og gentag kommandoen 'pacman -Syu', når den er færdig.)

Læg mærke til, om der sker en større kerneopdatering.

Hvis (Linux-)kernen gennemgår en større opgradering, sættes moduler som f.eks nvidia og madwifi (som installeres senere i denne guide, hvis det er nødvendigt) ud af funktion, da de opgraderede pakkeversioner af disse moduler er bygget til den nye kerne, og dit system stadig bruger den ældre kerne. Det vil være nødvendigt at genstarte.

Det gode ved 'Rolling Release'

Glem ikke, at Arch er en rolling release-distribution. (Rolling Release = rullende/dynamisk udgivelse.) Dette betyder, at der aldrig er grund til at geninstallere eller udføre detaljerede genopbygninger af systemet, for at opgradere til den nyeste version. Ved blot en gang imellem at køre kommandoen pacman -Syu, kan du holde dit system opdateret til 'det sidste nye'. Efter en sådan opgradering er dit system 100% aktuelt.

Lær Pacman at kende

Pacman er Arch-brugerens bedste ven. Det anbefales på det kraftigste at læse om - og lære at bruge - værktøjet Pacman. Prøv:

man pacman

Se i bunden af denne artikel og tag dig tid til et kig på wiki-en om Pacman.


Tilføj en bruger og sæt grupper op

Du bør ikke lave dit daglige arbejde som brugeren 'root'. Det er ikke kun meget dårlig praksis, det er direkte farligt. 'Root' er til administrative opgaver. I stedet tilføjer du en brugerkonto med:

adduser

Selv om det er udmærket at benytte standardmulighederne, vil du sikkert tilføje 'storage', 'audio', 'video', 'optical', og 'wheel' til dine yderligere grupper - især hvis du har planer om at have et fuldt funktionsdygtigt skrivebordsmiljø.

Grupper og deres brugere angives i /etc/group.

De inkluderer:

  • audio - for opgaver der involverer lydkort og det relaterede software
  • wheel - for at bruge 'sudo'
  • storage - for håndtering af lagringsenheder
  • video - for videoopgaver og 3d-acceleration
  • optical - for håndtering af opgaver relaterede til optiske drev
  • floppy - for adgang til et floppy-drev (hvis nødvendigt)
  • lp - for håndtering af printer-opgaver
  • hal & dbus - for automontering

Se artiklen om grupper for at forstå, hvilke grupper du bør tilmeldes. Du kan også føje din bruger til de ønskede grupper sådan her (som 'root'):

usermod -aG audio,video,floppy,lp,optical,network,storage,wheel,dbus,hal BRUGERNAVN

Kig man-siderne for 'usermod' og 'gpasswd' for mere information.

TRIN 2: Installation af X og konfiguration af ALSA

Konfigurér lydkortet med 'alsamixer'

Den avancerede linux lydarkitektur ALSA (Advanced Linux Sound Architecture) er en Linux kernekomponent, hvis hensigt er at erstatte den originale OSS (Open Sound System), for at tilbyde enheds-drivere til lydkort. Udover drivere til lydenheder, indeholder ALSA et bibliotek med brugerområde til programudviklere, der ønsker at trække de interaktive faciliteter fra kerne-driverne op til en programbrugerflade på et højere niveau. Pakken 'alsa-utils' indeholder 'alsamixer', som tillader os at konfigurere lydenheden fra terminalen. (Du kan senere køre 'alsamixer' fra et X-miljø.)


Enhedshåndteringen udev undersøger automatisk dit hardware under boot, og indlæser det korresponderende modul for dit lydkort. Din lyd burde allerede virke, men du kan sikkert ikke høre noget, da det - som standard - er lydløst.

Installér pakken 'alsa-utils':

 pacman -S alsa-utils

Har du tilføjet din normale bruger til gruppen 'audio'? Hvis ikke; bør du gøre det nu.
Skriv (som 'root'):

gpasswd -a yourusername audio

Som normal bruger skriver du:

alsamixer

Ved hjælp af piletasterne højre/venstre vælger du kanalerne 'Master' og 'PCM', hvorefter du sætter 'lyd på' ved at trykke M. Skru op for lyden med piletasten 'op'. (70-90 er et godt valg.) Forlad 'alsamixer' ved at trykke ESC.

Test af lyden

Test din lydkonfiguration som normal bruger med 'aplay':

aplay /usr/share/sounds/alsa/Front_Center.wav

Så skulle du høre en meget veltalende dame sige "Front center".

Som 'root' kør kommandoen:

alsactl store

Dette opretter filen /etc/asound.state, og gemmer indstillingerne.

Tilføj også 'alsa' til sektionen DAEMONS i /etc/rc.conf, for automatisk at genoprette mixer-indstillingerne under boot.

nano /etc/rc.conf
DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa)

Bemærk: Dæmonen 'alsa' genopretter kun dine lydindstillinger under opstart. Den er adskilt fra lydbiblioteket i 'Alsa' (og API på kerneniveau).

Yderliger information findes i ALSA wiki-en.

Installation og konfiguration af X

See Xorg.

TRIN 3: Installation og konfiguration af dit skrivebord

Hvis du spørger to mennesker om, hvilket skrivebordsmiljø - eller vindueshåndtering - er det bedste, vil du få seks forskellige svar. Vælg det miljø, der passer bedst til dine behov.

  • Hvis du vil have et 'fuldblods', der svarer til Windows eller Mac OSX er KDE et godt valg.
  • Hvis du vil have et lidt mere minimalistisk, der bedre følger K.I.S.S.-princippet, er GNOME sikkert det rigtige.
  • Xfce4 opfattes generelt som lignende GNOME, men lettere og kræver mindre systemressourcer, men giver stadigt et komplet skrivebordsmiljø.
  • Hvis du vil have noget endnu 'lettere', er det openbox, fluxbox eller fvwm2, du skal kigge på (for ikke at nævne alle de andre letvægtere som f.eks. windowmaker og twm).
  • Hvis du vil have noget totalt anderledes, så prøv ion, wmii, eller dwm.

Installér fonte

På dette tidspunkt vil du sikkert installere nogle pæne fonte, før du installerer et skrivebordsmiljø eller vindueshåndtering. 'Dejavu' og 'bitstream-vera' er nogle pæne font-sæt. Til web-sider vil du sikkert også have nogle Microsoft fonte. Installér med:

pacman -S ttf-ms-fonts ttf-dejavu ttf-bitstream-vera

~/.xinitrc

Denne konfigurationsfil kontrollerer, hvad der sker, når du skriver 'startx'.

Skift til 'normal bruger' med:

su dit-brugernavn

Redigér din /home/brugernavn/.xinitrc for at anvende det ønskede skrivebordsmiljø:

nano ~/.xinitrc

Afkommentér eller tilføj linjen 'exec ..' for det rette skrivebordsmiljø/vindueshåndtering:

#!/bin/sh
#
# ~/.xinitrc
#
# Executed by startx (run your window manager from here)
#
# exec xterm
# exec wmaker
# exec startkde
# exec gnome-session
exec startxfce4
# exec icewm
# exec blackbox
# exec fluxbox

(For Xfce4 skrivebordsmiljøet.)

Hvis du ikke har filen ~/.xinitrc, kan du ganske enkelt oprette én med den ovenfor viste information, eller du kan kopiere fileksemplet fra /etc/skel/ til din hjemmemappe med:

cp /etc/skel/.xinitrc ~/

Husk kuin at have én afkommenteret 'exec...'-linje i din ~/.xinitrc.

GNOME

Om GNOME

GNU Network Object Model Environment. GNOME-projektet tilbyder to ting:

  1. GNOME-skrivebordsmiljøet - et intuitivt og attraktivt skrivebord til slutbrugere
  2. GNOME udviklingsplatform - et udvidet rammeværk til programbygning der integrerer ind i resten af miljøet

Installation

Installér det komplette GNOME-miljø med:

pacman -S gnome gnome-extra

Du kan roligt vælge alle de viste pakker. Alternativt kan du installere et mere basalt og skrabet GNOME:

pacman -S gnome
Nyttige GNOME-dæmoner

Længere oppe i guiden blev det beskrevet, at en dæmon er et program, der kører i baggrunden, og venter på at der sker en handling, hvor den så tilbyder service. Her er et par af de vigtigste dæmoner:

  • hal automatiserer bl.a. montering af diske, optiske drev og USB-drev/sticks til brug i den grafiske brugerflade.
  • fam tillader realtidsvisning af filændringer i den grafiske brugerflade, ved straksat tillade adgang til nyinstallerede programmer eller ændringer i filsystemet.

Både hal og fam gør livet lettere for GNOME-brugeren. Pakkerne hal og fam installeres, når du installerer GNOME, men de skal kaldes, før de kan benyttes.

Du vil sikkert også have en grafisk login-håndtering. Til GNOME er dæmonen gdm et godt valg. Installér gdm with

pacman -S gdm

Du vil elt sikkert have dæmonerne hal og fam.

Start hal og fam:

/etc/rc.d/hal start
/etc/rc.d/fam start

Tilføj dem i sektionen DAEMONS i filen /etc/rc.conf, så de kaldes under opstart:

nano /etc/rc.conf
DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa hal fam gdm)

(Hvis du foretrækker, at gå direkte i konsol, og derfra manuelst starte X - i bedste 'Slackware-tradition' - skal du blot udelade gdm.)


Start X som 'normal bruger':

startx

Du vil sikkert installere en terminal og en editor. Jeg vil anbefale 'gnome-terminal' (en del af pakkegruppen 'gnome-extra') og 'geany':

pacman -S geany gnome-terminal

Avancerede instruktioner i installation og konfiguration af GNOME findes i artiklen GNOME.

Guf for øjet

Måske finder du ikke standardtemaet i GNOME særligt attraktivt. Et pænt tema er 'murrine'. Installér det med:

pacman -S gtk-engine-murrine

Vælg det ved at gå i System->Preferæncer->Tema. Du finder flere temaer, ikoner og baggrundsbilleder på GNOME Look.

KDE

Om KDE

K Desktop Environment. KDE er et kraftfuldt fri-software grafisk skrivebordsmiljø til GNU/Linux- og UNIX-arbejdsstationer. Det kombinerer brugervenlighed, funktionalitet og enestående grafisk design med den teknologiske overlegenhed i UNIX-agtige operativsystemer.

Installation

Arch tilbyder følgende versioner af KDE: kde, kdebase og KDEmod. Vælg én af de følgende, og fortsæt længere nede med "Nyttige KDE-dæmoner":

1.) Pakken kde er den kompklette vanilla-KDE, ~300MB.

pacman -S kde

2.) Pakken kdebase er en skrabet version med mindre programmer, ~80MB.

pacman -S kdebase

3.) Den sidste pakke KDEmod er et Arch Linux eksklusivt fællesskabsdrevet system, der er ændret med henblik på ekstrem god ydelse og tilpasningsmuligheder. Projektet KDEmod har sin hjemmeside her http://kdemod.ath.cx/ http://kdemod.ath.cx/ .
KDEmod er ekstremt hurtigt letvægtet og modtageligt med et behageligt tilpasset tema.

Nyttige KDE-dæmoner

KDE kræver dæmonerne hal (Hardware Abstraction Layer) og fam (File Alteration Monitor). Dæmonen kdm (K Display Manager) tilbyder grafisk login, hvis dette ønskes.

Længere oppe i guiden blev det beskrevet, at en dæmon er et program, der kører i baggrunden, og venter på at der sker en handling, hvor den så tilbyder service. Her er et par af de vigtigste dæmoner:

  • hal automatiserer bl.a. montering af diske, optiske drev og USB-drev/sticks til brug i den grafiske brugerflade.
  • fam tillader realtidsvisning af filændringer i den grafiske brugerflade, ved straksat tillade adgang til nyinstallerede programmer eller ændringer i filsystemet.

Både hal og fam gør livet lettere for KDE-brugeren. Pakkerne hal, fam og kdm installeres, når du installerer KDE, men de skal kaldes, før de kan benyttes.


Start hal og fam:

/etc/rc.d/hal start
/etc/rc.d/fam start
  • BEMÆRK: Dæmonen 'hal' afhænger af og starter automatisk dæmonen 'dbus'.

Redigér sektionen DAEMONS i din /etc/rc.conf:

nano /etc/rc.conf

Tilføj hal and fam for at kalde dem under opstart. Tilføj også kdm, hvis du foretrækker grafisk logind:

DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa hal fam kdm)
  • På denne måde starter systemet i kørselsniveau 3, (/etc/inittab default, multiuser mode), og starter så KDM som dæmon.
  • Nogle brugere foretrækker at starte skærmhåndteringen - som f.eks. KDM - op på en alternativ måde, nemlig ved at benytte kørselsniveau-5 i /etc/inittab. Se Display Manager for yderligere information.
  • Hvis du hellere vil logge ind i konsollen på kørselsniveau 3, og derfra manuelt starte X i bedste 'Slackware tradition', skal du udelade 'kdm', eller udkommentere det med et udråbstegn ( ! ).

Start X som 'normal bruger':

startx

Avancerede instruktioner i installation og konfiguration af KDE findes i artiklen KDE.

Tillykke! Velkommen til dit KDE skrivebordsmiljø på dit nye Arch Linux system! Du kan fortsætte med at kigge på Tilretning og finpudsning eller resten af informationen længer nede.
Artiklen Post Installation Tips kunne også være af interesse.

Xfce

Om Xfce

Xfce er - som GNOME og KDE - et skrivebordsmiljø. Det indeholder en vifte af programmer som f.eks. et rodvindues-applet, en vindueshåndtering, filhåndtering, panel osv. Xfce er skrevet ved hjælp af værktøjssættet GTK2, og indeholder dets eget udviklingsmiljø (biblioteker, dæmoner osv.), ligesom de store skrivebordsmiljøer. Til forskel fra GNOME og KDE er Xfce meget letvægtigt og designet mere omkring CDE end Windows eller Mac. Det har en langsommere udviklingscyklys, men er meget stabil og ekstremt hurtigt. Xfce er ideel til ældre hardware.

Installation

Installér et komplet xfce skrivebordsmiljø med temaer og ekstra 'guf':

pacman -S xfce4 xfce4-goodies gtk2-themes-collection

Hvis du benytter 'kdm' eller 'gdm', skulle en ny Xfce-session komme frem. Alternativt kan du bruge

startxfce4

Avancerede instruktioner for installation og konfiguration af Xfce findes i artiklen Xfce.

*box

Fluxbox

Fluxbox © er endnu en vindueshåndteringfor X. Det er baseret på kode fra Blackbox 0.61.1. Fluxbox ligner Blackbox og behandler stile, farver, vinduesplacering og lignende ting nøjagtigt som Blackbox (100% tema-/stil-kompatibilitet).

Installér Fluxbox med

pacman -S fluxbox fluxconf

Hvis du benytter 'kdm' eller 'gdm', skulle en ny Fluxbox-session komme frem.
Ellers skal du ændre din brugers .xinitrd og tilføje:

exec startfluxbox 

Mere information er tilgængelig i artiklen Fluxbox.

Openbox

Openbox følger standarder, og er en hurtig og letvægts vindueshåndtering med mulighed for udvidelser.

Openbox virker med dine programmer, og gør det nemmere at håndtere dit skrivebord. Dette fordi det i udviklingen - modsat de fleste andre vindueshåndteringer - først blev skrevet til at rette sig efter standarder og fungere ordentligt. Først da dette var i orden, gik holdet over til arbejdet med den visuelle brugerflade.

Openbox er fuldt funktionelt som eneste arbejdsmiljø, eller det kan anvendes som en indsættelserstatning for standard-vindueshåndteringen i GNOME eller KDE skrivebordsmiljøerne.

Installér Openbox med

pacman -S openbox obconf obmenu

Når Openbox er installeret, får du besked på at flytte menu.xml & rc.xml til ~/.config/openbox/ i din hjemmemappe:

mkdir -p ~/.config/openbox/
cp /etc/xdg/openbox/rc.xml ~/.config/openbox/
cp /etc/xdg/openbox/menu.xml ~/.config/openbox/

I filen "rc.xml" kan du ændre flere indstillinger for Openbox (eller du kan benytte OBconf). I "menu.xml" kan du ændre din højre-klik-menu.

For at kunne logge ind i Openbox, kan du enten foretage grafisk logind med KDM/GDM eller kommandoen 'startx', Hvor du så skal have ændret din fil ~/.xinitrc (som bruger) og tilføje/afkommentere følgende:

exec openbox

Med KDM behøver du ikke at gøre mere. Openbox bliver vist i sessionsmenuen i KDM.

Nogle nyttige programmer for Openbox:

  • PyPanel eller LXpanel - hvis du vil have et panel
  • feh - Hvis du vil indstille baggrunden
  • ROX - hvis du vil have en simpel filhåndtering og skrivebordsikoner

Mere information i artiklen Openbox.

fvwm2

FVWM er en ekstremt kraftfuld og multivirtuel skrivebords- og vindueshåndtering for X vinduessystemet, der retter sig efter ICCCM. Udviklingen er meget aktiv, og der er god understøttelse.

Installér fvwm2 med

pacman -S fvwm 

FVWM listes automatisk i sessionsmenuen i KDM/GDM. Ellers tilføj eller afkommenter:

exec fvwm 

Til din brugers .xinitrc.

Bemærk! Den stabile version a FVWM er et par år gammel. Hvis du vil have en nyere version, findes pakken 'fvwm-devel' i softwarekilden 'Unstable'.

Tilretning og finpudsning

HAL

Når du nu har installeret et skrivebordsmiljø, og hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu på tide at installere HAL. HAL tillader 'plug-and-play' (tilslut og spil) for din mobiltelefon, din iPod, dine eksterne lagringsmedier os.. Det monterer enheden og laver et pænt og synligt ikon på dit skrivebord og/eller 'Min computer', der giver dig adgang til enheden, uden først manuelt at skulle konfigurere filen /etc/fstab eller 'udev'-regler for hver enkel ny enhed.

KDE, GNOME og XFCE bruger alle HAL-dæmonen.

Installationsproceduren beskrives i artiklen HAL. Der er mere information i Wikipedia.

Sætte dæmoner i baggrunden under opstart

Du kan sætte dine dæmoner i /etc/rc.conf i baggrunden, således at opstartsproceduren bliver hurtigere ved at sætte et snabel-a - @ - foran, som f.eks.:

DAEMONS=(@syslog-ng @network crond @alsa @hal @fam @kdm)

Dette gør, at dæmoner indlæses i baggrunden, uden at vente på at den foranstående indlæses først.

Sæt et udråbstegn - ! - foran de dæmoner, du ikke behøver som f.eks.:

DAEMONS=(@syslog-ng @network !crond @alsa @hal @fam @kdm)

Pænere fonte for LCD-er

Se artiklen om fonte. (Engelsk)

Musehjul

Selv om din mus burde virke ud-af-æsken, vil du sikkert bruge musehjulet. Tilføj dette til sektionen 'Input' (mouse0):

       Option      "ZAxisMapping" "4 5 6 7"

evdev

Hvis du har en moderne USB-mus med flere knapper og/eller funktioner, kan du installere musedriveren 'evdev', der tillader dig at nyde den fulde funktionalitet af din mus:

pacman -S xf86-input-evdev

Indlæs driveren:

modprobe evdev

Find navnet på din mus ved at skrive nøjagtigt sådan her:

cat /proc/bus/input/devices | egrep "Name"

Ved hjælp af navnet på musen, konfigurér sektionen 'InputDevice' i din /etc/X11/xorg.conf som f.eks.:

Section "InputDevice"
 Identifier      "Evdev Mouse"
 Driver          "evdev"
 Option          "Name" "Logitech USB-PS/2 Optical Mouse"
 Option          "CorePointer"
EndSection

Du kan kun have én "CorePointer"-enhed angivet i /etc/X11/xorg.conf, så husk at udkommentere enhver anden museindgang, indtil du føler dig sikker nok til at fjerne de gamle og ubrugte indgange.

Redigér også sektionen 'ServerLayout' til at inkludere 'Evdev Mouse* som din CorePointer som f.eks.:

Section "ServerLayout"
   Identifier     "Layout0"
   Screen      0  "Screen0"
   InputDevice    "Keyboard0" "CoreKeyboard"
   InputDevice    "Evdev Mouse" "CorePointer"

Tastaturlayout

Hvis du vil ændre dit tastaturlayout, skal du redigere din /etc/X11/xorg.conf, og tilføje disse linjer sektionen 'Input' i (keyboard0) (Eksemplet viser et dansk tastaturlayout uden 'døde taster' - ændr dette efter behov).

       Option          "XkbLayout"     "dk"
       Option          "XkbVariant"    "nodeadkeys"

Yderligere tilretninger til bærbare computere

ACPI-understøttelse er nødvendigt, hvis du vil benytte nogle specielle funktioner på din bærbare computer som f.eks. slumringstilstand, - når låget lukkes, specielle taster osv. Installér 'acpid'

pacman -S acpid

og føj det til dæmonerne i /etc/rc.conf (acpid). Start det med

/etc/rc.d/acpid start

Yderliger information om Arch Linux på diverse bærbare computere findes her: Category:Laptops

Konfiguration af CPU frekvensskalering

Moderne processorer kan nedsætte deres frekvens og spænding for at formindske varmeudvikling og strømforbrug. Mindre varme betyder mindre støj fra systemet. Specielt brugere af bærbare computere ønsker dette, men også almindelige stationære computere høster fordele heraf. Installér 'cpufrequtils' med

pacman -S cpufrequtils

og føj 'cpufreq' til dine dæmoner i /etc/rc.conf. Redigér konfigurationsfilen /etc/conf.d/cpufreq og ændr

governor="conservative"

der dynamisk øger CPU-frekvensen, når det er nødvendigt, hvilket også er en fordel på stationære systemer. Ret 'min_freq' og 'max_freq' så det matcher CPU-specifikationerne på dit system. Hvis du ikke kender frekvenserne, kan du køre cpufreq-info, når du har indlæst et af modulerne for frekvensskalering. Du kan også slette eller udkommentere linjerne 'min_freq' og 'max_freq', hvorefter tingene fungerer automatisk. Føj modulet til modullinjen i din /etc/rc.conf. De fleste moderne bærbare og stationære computere er i stand til ganske enkelt at anvende driveren acpi-cpufreq. Andre valgmuligheder inkluderer driverne p4-clockmod, powernow-k6, powernow-k7, powernow-k8 og speedstep-centrino. Indlæs modulet med

modprobe <modulnavn> 

og start 'cpufreq' med

/etc/rc.d/cpufreq start

For flere detaljer se Cpufrequtils

Nyttige programmer

Denne sektion bliver aldrig komplet. Den viser blot nogle gode programmer til hverdagsbrug.

Bemærkning til KDE-brugere: Da KDE ligger i /opt, skal du sikkert logge ud og ind efter første installation for at opdatere dine søgestier, før du kan anvende disse programmer.

Internet

Firefox

Den altid populære web-browser - Firefox - er tilgængelig igennem Pacman. Installér med

pacman -S firefox

Husk også at installere 'flashplugin', 'mplayer', 'mplayer-plugin' og 'codecs'-pakken for en komplet web-oplevelse:

pacman -S flashplugin mplayer mplayer-plugin codecs

(Pakken 'codecs' indeholder kodeks til Quicktime- og Realplayer-indholdet.)

Mozilla's Thunderbird håndterer dine e-mail. Hvis du bruger GNOME, vil du sikkert kigge på Epiphany og Evolution. Hvis du bruger KDE, vælger du sikkert Konqueror og KMail. Hvis du ønsker noget anderledes, kan du stadig benytte Opera. Og til sidst - hvis du arbejder fra systemkonsollen (eller i en terminal-session) kan du vælge mellem flere tekstbaserede browsere som ELinks, Links og Lynx, og du kan håndtere dine e-mail med Mutt. Pidgin (tidligere kendt som Gaim) og Kopete er gode til kvikbeskeder (Instant Messenger) til hhv. GNOME og KDE. PSI og Gajim er ideelle, hvis du kun bruger Jabber eller Google Talk.

Kontor

OpenOffice er en komplet ifte af kontorprogrammer (i stil med Microsoft Office). Abiword er en god lille alternativ tekstbehandler og Gnumeric et godt regneark til GNOME. KOffice er en komplet kontorpakke til KDE. GIMP (eller GIMPShop) er et pixel-baseret grafikprogram (i stil med Adobe Photoshop), mens Inkscape er et program til vektor-baseret grafik (som Adobe Illustrator). Og - selvfølgelig - Arch kommer med et fuldt sæt af LaTex-programmer: Programmet 'tetex' har været populær i mange år (og virker stadig), og dets efterfølger Texlive er tilgængelig fra software-kilden AUR.

Multimedie

Videoafspiller

VLC

VLC Player er en multimedieafspiller til Linux. Installér det med

pacman -S vlc

(TODO) Instructions for VLC mozilla plug-in

Mplayer

MPlayer er en multimedieafspiller til Linux. Installér det med

pacman -S mplayer

Det har også en Mozilla plug-in til video og indlejrede strømme i web-sider. Installér det med

pacman -S mplayer-plugin

Bruger du KDE, er KMplayer et bedre valg. Det kommer med plug-in til video og indlejrede strømme i web-sider, der virker med Konqueror. Installér det med

pacman -S kmplayer

(TODO) GMPlayer instructions

Xine

Xine er en glimrende afspiller - specielt til DVD-er.

pacman -S xine-ui

Biblioteket 'libdvdcss' afkoder krypterede DVD-er. Vær sikker på, at det ikke er i strid med loven, hvor du bor, før du installerer!

pacman -S libdvdcss

GNOME

Totem

Totem er den officielle filmafspiller til GNOME skrivebordsmiljøet. Det er baseret på 'xine-lib' eller GStreamer (som standard installeres GStreamer med Arch-pakken 'totem'). Det tilbyder spilleliste, fuldskærmstilstand, søgefunktion, volumen-kotrol samt tastaturnavigation. Det kommer med ekstrafunktioner såsom:

  • Video-miniaturer i din filhåndtering
  • Nautilus egenskabsfaneblad
  • Epiphany / Mozilla (Firefox) plugin til at se film i din browser
  • Webcam-værktøj (Under udvikling)

Totem-xine er stadig det bedste valg, hvis du vil se DVD.

Totem er en del af pakkegruppen 'gnome-extra group' - Totem webbrowser-plugin er ikke.

For at installere separat:

pacman -S totem

For at installere Totem webbrowser-plugin:

pacman -S totem-plugin

KDE

Kaffeine

Kaffeine er et godt valg for KDE-brugere. Installér det med

pacman -S kaffeine

Lydafspillere

GNOME/Xfce

Exaile

Exaile er en musikafspiller skrevet i Python, der gør brug af GTK+ værktøjssættet. Den prøver at ligne Amarok, men i Gtk. Den findes i [community], så den kan installeres med:

pacman -S exaile
Rhythmbox

Rhythmbox er et integreret musikhåndteringsprogram, der originalt er inspireret af Apple's iTunes. Det er frit software, designet til at arbejde godt under GNOME, og baseret på det kraftfulde rammeværk i GStreamer-mediet.

Rhythmbox tilbyder bl.a.:

  • Letanvendelig musikbrowser
  • Søgning og sortering
  • Omfattende understøttelse af lydformater gennem GStreamer
  • Understøtter internetradio
  • Spillelister

Installér rhythmbox:

pacman -S rhythmbox
Quod Libet

Quod Libet er en musikhåndtering, der benytter medierammeværket fra GStreamer til at afspille lydfiler. Dette sætter den i stand til at spille alle lydfiler, som Rhythmbox (der benytter samme rammeværk) kan afspille.
Quod Libet er mere egnet til ikke-GNOME skrivebordsmiljøer, da sætter mindre spor og har mindre afhængigheder end Rhythmbox, der er afhængig af Nautilus, der igen kræver at store dele af GNOME installeres.

Ud over afspiller og musikhåndtering inkludere Quod Libet tillige Ex Falso, der er en editor til mærker.

Funktionerne i Quod Libet inkluderer:

  • Let anvendelig musikgennemsøger.
  • Søgefunktion.
  • Omfattende understøttelse af lydformater gennem Rhythmbox.
  • Let håndtering af spillelister.

Installér Quod Libet:

pacman -S quodlibet

Andre gode lydafspillere er: Banshee og Listen. Se Gnomefiles for at sammenligne dem.

KDE

Amarok

Amarok er en af de bedste systemer af lydafspillere og musikbiblioteker tilgængelige for KDE. Installér det med

pacman -S amarok-base

Konsol

Moc er en 'ncurses'-baseret lydafspiller til konsollen.
Et andet godt valg er mpd. Og et tredje er cmus.

Andre X-baserede

(TODO) Xmms, audacious, bmpx.

Kodeks og andre typer af multimedieindhold

DVD

Du kan bruge 'xine-ui', 'totem-xine', MPlayer eller Kaffeine (for blot at nævne nogle af de store) til at se DVD. Det eneste, du måske mangler, er filen 'libdvdcss'. Vær opmærksom på, at det i visse lande kan være ulovligt at benytte den.

Flash

Installér flash-plugin med

pacman -S flashplugin

for at aktivere Macromedia (nu Adobe) Flash i din browser.

Quicktime

Quicktime-kodeks er med i pakken codecs. Skriv blot

pacman -S codecs

for at installere dem.

Realplayer

Kodeks til Realplayer 9 s er med i pakken codecs. Skriv blot

pacman -S codecs

for at installere dem. Realplayer 10 er tilgængelig som binær pakke til Linux. Du kan få den fra AUR: realplayerAUR.

CD- og DVD-brænding

GNOME

Brasero

Brasero er et program, der brænder CD/DVD i GNOME. Det er designet til at være så enkelt som muligt, og har nogle unikke særpræg, der tillader brugere at oprette deres diske let og hurtigt.

Installér med:

pacman -S brasero

KDE

K3b

K3b (fra KDE Burn Baby Burn) er et fri-software CD- og DVD-udviklingsprogram for GNU/Linux og andre Unix-lignende operativsystemer, der er designet for KDE. Som det er tilfældet med de fleste KDE-programmer, er K3b skrevet i C++ programsproget og anvender Qt GUI-værktøjssættet. K3b tilbyder en grafisk brugergrænseflade til at udføre de fleste CD-/DVD-brændingsopgaver såsom at brænde en lyd-CD udfra et sæt af lydfiler eller at kopiere en CD/DVD, ligesom de mere avancerede opgaver, som at brænde 'eMoviX'-CD/DVD. Det kan også lave direkte disk-til-disk kopiering. Programmet har mange standardindstillinger, der kan tilpasses af de mere erfarne brugere. Selve diskoptagelsen i K3b foretages af kommandolinje-værktøjet 'cdrecord' eller 'wodim', 'cdrdao' og 'growisofs'. Fra version 1.0 har K3b indbygget en DVD-ripper, der er under GPL-licens

K3b blev valgt som årets multimedieværktøj i 2006 på LinuxQuestions.org af flertallet af brugere (70%).


Installér K3b med

pacman -S k3b
(Todo) cdrecord, graveman...

De fleste programmer til CD-brænding er bygget op omkring 'cdrecord':

pacman -S cdrkit

Når du installerer programpakker til CD-/DVD-brænding som Brasero og K3b, installeres CD-/DVD-brændingsbiblioteket til det også, såsom 'libburn' eller 'cdrkit'.

Et godt DVD-brænderprogram til kommandolinjen er 'growisofs':

pacman -S dvd+rw-tools

TV-kort

Der er flere ting, der skal gøres, hvis du vil se TV under (Arch) Linux. Den vigtigste opgave er at finde ud af, hvilket chipset din tuner anvender. En del er imidlertid understøttet. Husk at tjekke en hardware database som f.eks. denne liste. Når du kender din model, er du kun nogle få skridt fra at det virker.

I de fleste tilfælde vil du få brug for 'bttv'-driverne (andre eksisterer såsom V4L) sammen med I2C-modulerne. At konfigurere disse er den sværeste opgave. Hvis du er heldig vil

modprobe bttv

automatisk opdage kortet (tjek 'dmesg' for resultater). I så fald kan du nøjes med at installere et program til at se TV med. Det ser vi på senere. Hvis det ikke lykkedes at finde kortet automatisk, skal du tjekke filen 'CARDLIST', som er inkluderet i tar-arkivet i bttv, for at finde ud af de rette parametre for dit kort. Et 'PV951' uden understøttelse for radio skal bruge denne linje:

modprobe bttv card=42 radio=0

Nogle kort skal bruge cenne linje, for at kunne producere lyd:

modprobe tvaudio

Dette varierer imidlertid, så prøv dig frem! Nogle kort kræver følgende linje:

modprobe tuner

Dette er også en ting til at forsøge-og-fejle.

TODO: Redegøre for installationsproceduren


For egentlig at se TV installeres pakken 'zawtv' med

pacman -S xawtv 

og læs man-siderne.

TODO: Redegøre for nogle mulige problemer. Introduktion til XAWTV - evt. på anden side?

Digitale kameraer

De fleste nyere digitalkameraer understøttes som USB-lagringsenheder, hvilket betyder, at du blot skal slutte det til og kopiere billederne. Ældre kameraer anvender måske protokollen PTP (Picture Transfer Protocol), som kræver en "speciel driver". 'gPhoto2' leverer denne driver og tillader en skal-baseret overførsel af billederne. Programmerne 'digikam' ( KDE) og 'gthumb' (GNOME - 'gtkam' kunne være et andet valg) benytter denne og tilbyder en god grafisk brugerflade.

USB-hukommelsessticks og -harddiske

USB-hukommelsessticks og -harddiske understøttes ud-af-æsken med driveren for USB-lagringsenheder, og kommer frem som nye SCSI-enheder (/dev/sdX). Hvis du bruger KDE eller GNOME, skal du bruge dæmonerne 'dbus' og 'hal' (tilføj dem i /etc/rc.conf), og de monteres automatisk. Hvis du bruger et andet skrivebordsmiljø, skulle du måske kigge på 'ivman'.

Systemvedligeholdelse

Pacman

Pacman er både en binær- og en kildepakkehåndtering, der kan downloade, installere og opdatere pakker fra både eksterne og lokale software-kilder. Den har fuld afhængighedsbehandling udover letforståelige værktøjer til fremstilling af dine egne pakker.

En mere detaljeret bekrivelse findes i artiklen om Pacman.

Nyttige kommandoer

Til synkronisering og opdatering af den lokale pakkedatabase med de eksterne software-kilder (Det er en god idé, at gøre dette for du installerer/opgraderer pakker):

pacman -Sy

For at opgradere alle pakker på dit system:

pacman -Su

Synkronisér, opdatér og opgradér alle pakker på dit system med én kommando:

pacman -Syu

For at installere/opgradere en pakke/flere pakker (inklusiv afhængigheder):

pacman -S pakke-A pakke-B

Du kan også synkronisere, opdatere og installere pakker med én kommando:

pacman -S pakke-A pakke-B

For at fjerne en enkelt pakke, uden at fjerne dens afhængigheder:

pacman -R pakke

For at fjerne enpakke og alle dens afhængigheder (der ikke benyttes af andre installerede pakker):

pacman -Rs pakke

For at fjerne alle pakkens nu unødvendige afhængigheder og også slette konfigurationsfiler:

pacman -Rsn pakke

For at søge i den eksterne (software-kilde) pakkedatabase efter en liste over pakker, der matcher et givet nøgleord:

pacman -Ss nøgleord

Få en liste over alle pakker på dit system med

pacman -Q

Lav en forespørgsel (query) i den lokale pakkedatabase (din maskine) efter en given pakke:

pacman -Q pakke

Lav en forespørgsel (query) i den lokale pakkedatabase (din maskine) efter en given pakke med en liste over alle relevante oplysninger:

pacman -Qi pakke

For at defragmentere Pacmans cache-database og optimere hastigheden:

pacman-optimize

For at tælle hvor mange pakker, der i øjeblikket er på dit system:

pacman -Q | wc -l

For at installere en pakke, der er kompileret fra kilde med ABS og 'makepkg':

pacman -U pakkenavn.pkg.tar.gz

Bemærk: Der er yderligt utallige funktioner opg kommandoer i Pacman. Prøv

man pacman

og se iøvrigt wiki-indgangene i pacman.

Finpudsning og yderligere information

Yderligere information og hjælp:
Arch Linux' hjemmeside, eller søge her på wiki.
Det engelske og det danske Arch Linux forum
ArchChannel IRC-kanal og mailing-lister.

Ofte stillede spørgsmål

Se artiklen om ofte stillede spørgsmål for nybegyndere. (Engelsk)

Terminologi

For yderligere information om jargongen i Arch Linux kan du læse denne artikel. (Engelsk)

Efter installation er du måske også interesseret i: