Beginners' guide (Dansk)

From ArchWiki
Revision as of 02:37, 20 December 2011 by Jstjohn (Talk | contribs) (updated some formatting)

Jump to: navigation, search

This template has only maintenance purposes. For linking to local translations please use interlanguage links, see Help:i18n#Interlanguage links.


Local languages: Català – Dansk – English – Español – Esperanto – Hrvatski – Indonesia – Italiano – Lietuviškai – Magyar – Nederlands – Norsk Bokmål – Polski – Português – Slovenský – Česky – Ελληνικά – Български – Русский – Српски – Українська – עברית – العربية – ไทย – 日本語 – 正體中文 – 简体中文 – 한국어


External languages (all articles in these languages should be moved to the external wiki): Deutsch – Français – Română – Suomi – Svenska – Tiếng Việt – Türkçe – فارسی

Tango-view-refresh-red.pngThis article or section is out of date.Tango-view-refresh-red.png

Reason: please use the first argument of the template to provide a brief explanation. (Discuss in Talk:Beginners' guide (Dansk)#)

Tango-preferences-desktop-locale.pngThis article or section needs to be translated.Tango-preferences-desktop-locale.png

Notes: please use the first argument of the template to provide more detailed indications. (Discuss in Talk:Beginners' guide (Dansk)#)

Contents

Forord

Introduktion

Dette dokument vil guide dig igennem installation og konfiguration af Arch Linux; en simpel, letvægts GNU/Linux distribution målrettet erfarne brugere. Denne guide er rettet mod nye brugere af Arch Linux, men tilstræber at være en stærk reference og en basis for indlæring for alle.

Arch Linux distributions højdepunkter:

  • Simpel design og filosofi
  • Alle pakker kompileret til i686- og x86_64-arkitekturene
  • BSD stil opstartsscripts, med en centraliseret konfigurationsfil
  • mkinitcpio: En simpel og dynamisk initramfs-skaber
  • Pacman pakkehåndtering er letvægt og hurtigt, med et minimalt hukommelsesforbrug
  • Arch byggesystem: Et ports-lignende pakkebygningssystem; giver en simpel metode til at skabe pakker til Arch Linux
  • Arch brugerpakkelager: Tilbyder tusindvis af brugerbidragede pakkescripts samt muligheden for at dele dine egne

Licens

Arch Linux, Pacman, dokumentationen og scripts er copyrightede ©2002-2007 Judd Vinet, ©2007-2011 Aaron Griffin, og er licenserede under GNU General Public License v2.

Arch principper og filosofi

Princippet bag Arch Linux' design er at holde det enkelt.

Bemærk at 'enkelt' i denne kontekst ikke betyder, at det er let eller begyndervenligt, men nærmere at det er uden unødvendige tillæg, ændringer eller komplikationer. Kort sagt er det en elegant og minimalistisk tilnærmelse.

"Enkelt' defineres ud fra et teknisk standpunkt og ikke i brugsøjemed. Det er bedre at bære teknisk elegant med en højere indlæringskurve, end at være let anvendeligt og teknisk noget juks." -Aaron Griffin

Occam's barberblad : Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem eller "Entiteten bør ikke multiplikeres unødvendigt." Med udtrykket 'barberblad' menes: Handlingen at barbere unødvendige forudsætninger og komplikationer væk for at opnå den enkleste forklaring, metode eller teori.


  • Du vil måske printe guiden ud (ca. 52 sider). Den kan være nyttig som brugerreference.
  • Hvis du vil føje noget til denne wiki, så inkludér venligst såvel 'hvorfor' som 'hvordan', hvor det er passende. Den bedste dokumentation lærer os både 'hvordan' og 'hvorfor'!

Alt du vil vide om at installere Arch Linux, men ikke kunne få dig til at spørge om

Formålet med denne guide er, at vise dig, hvordan du opnår et fuldt konfigureret Arch Linux system (grafisk skrivebordsmiljø, afspille DVD, browse internettet, arbejde med e-mail, lytte til musik). Det er umuligt at vise, for ikke at tale om at forudsige, alle muligheder og valg. Denne guide er udformet med fokus på nogle kritiske og brugbare trin. Du vil sikkert søge mere information i Arch Linux Wiki-en eller på Arch Linux' Forum, der er på engelsk eller det danske Arch Linux forum. Du burde også læse om Arch-måden, der forklarer om de grundlæggende principper i Arch Linux.

Note: At følge denne guide er essentielt for succesfuldt at installere et rigtigt konfigureret Arch linux system, så læs den venligst igennem før du starter.

Artiklen er delt op i 3 hovedafsnit:

DON'T PANIC!

Vær klar over, at Arch Linux' installationprocedure, sikkert er noget forskellig fra de fleste andre GNU/Linux-distributioner, du har prøvet, specielt hvis du er begynder. Systemet i Arch Linux er bygget af brugeren, fra installationsprogrammet ncurses til et grundsystem med intet andet en en 'bash-skal' og basale systemværktøjer. Fra kommandolinjen tilføjer du pakker fra Arch-kilder med værktøjet pacman via din internetforbindelse, indtil systemet er tilpasset dine ønsker og krav. Dette tillader maksimal fleksibilitet, frit valg og kontrol over systemressourcer. Fordi du byggede det, vil du ufravigeligt kende 'hver en skrue og møtrik' i dit system, og du bliver fortrolig med, hvad der gemmer sig indeni.

Systemet i Arch Linux konfigureres ved at redigere tekstfiler. Det tilbyder ingen grafiske værktøjer og vil ikke "holde dig i hånden" under opsætning og tilpasning. Det er heller ikke designet til at stille dig hindringer i vejen. Husk også at Arch Linux er rettet mod kompetente brugere af GNU/Linux, ligesom det er rettet mod brugere, der er villige til at investere den fornødne tid til at lære om systemet mekanismer.

Formålet med Arch Linux' designprincipper er at holde det enkelt.

Bemærk at ordet 'enkelt' i denne kontekst ikke nødvendigvis er ensbetydende med hverken let eller brugervenligt, men nærmere 'uden unødvendige tillæg, ændringer eller komplikationer'. Kort sagt er Arch Linux en elegant og minimalistisk tilnærmelse.

TRIN 1: Installation af grundsystemet

Hent den seneste Core ISO

Du kan hente Arch's seneste officielle øjebliksbillede her.

Du kan hente Arch's seneste RC ISO her.

Det anbefales at vælge core-iso, eftersom denne guide er tilpasset 'core' installationsprocessen.

Denne 'core-iso' indeholder kun de nødvendige pakker til at oprette et minimalt GNU/Linux grundsystem. Bemærk at et minimalt grundsystem ikke indeholder en grafisk brugerflade. Resten af Arch Linux-systemet - inklusiv en grafisk brugerflade - bygges fra kommandolinjen ved anvendelse af i686-binære paker og konfigurationsfiler. Denne process dækkes i detaljer nedenunder.

Brænd ISO-en til en CD. Generelt anbefales det at brænde med maksimumhastighed 16x for at få en pålidelig brænding.

Boot Arch Linux CD-en

Selv om du følger disse retningslinjer, vil du sikkert også finde den officielle installationsguide værdifuld. Yderligere findes en html-side, som du kan printe ud.

Sæt CD-en i dit drev og boot fra den. Du skal måske først ændre boot-rækkefølgen i BIOS, eller trykke en tast (normalt Template:Keypress eller Template:Keypress) under BIOS-fasen
Nogle nyttige valgmuligheder når du booter fra Arch Linux CD-en:

  • ide-legacy hvis du har problemer med IDE-drev.
  • noapic acpi=off pci=routeirq nosmp hvis dit system hænger under boot-processen.
  • memtest86+ hvis du vil tjekke for hukommelsesfejl.
  • lowmem er nyttig for ældre maskiner.

lowmem kræver:

  • 96MB RAM til x86_64, hvis alle pakker vælges.
  • 86MB RAM til i686, hvis alle pakker vælges.
  • 64MB RAM til i686, hvis kun de basale pakker vælges

Vælg "Arch Linux Installation / Rescue System". Hvis du skal ændre boot-valgmuligheder, tryk 'e' for at redigere boot-linjerne.
Systemet booter nu op og viser en velkomstskærm med nogen forklaring, når det er færdigt.

Ændre 'keymap'

Tryk 'enter' ved velkomstskærmen. Hvis du har et 'ikke-US' tastatur, skriver du ved prompten:

km

og vælger den rigtige 'keymap'.

For eksempel for dansk tastatur:

I konsollen 'keymap' vælges:

dk.map.gz

I konsollen 'font screen' vælges:

cp850-8x16

Start installationen

Skriv:

/arch/setup 

for at starte installationen.

Vælg en installationskilde

Du bliver bedt om at vælge en installationskilde. Vælg CD, hvis du anvender en 'core-ISO', eller vælg 'FTP', hvis det er en 'FTP-ISO'.

Forbered harddisken

Vælg den første indgang "Prepare Hard Drive" (forbered harddisk).

  • Valgmulighed 1: Auto Prepare (auto-forbered)

Denne valgmulighed partitionerer automatisk din harddisk i tre partitioner: /boot, swap og en rodpartition (/).
Ligeledes oprettes automatisk filsystemer på disse tre.

Partitionerne monteres også passende, som det dikteres af /etc/fstab.
Helt eksakt opretter denne valgmulighed flg.:

  • 32 MB ext2 /boot-partition
  • 256 MB swap-partition
  • rod (/) og /home-partition med det resterende plads.

De faktiske størrelser kan dog variere lidt pga. forskellige harddisk-geometrier.
Du kan vælge denne valgmulighed, hvis du ikke ved så meget om harddisk-partitioner.

ADVARSEL !!
Valgmuligheden AUTO-PREPARE sletter alle data på den valgte harddisk.
Læs advarslen, der vises, meget nøje igennem, og vær sikker på, at det er den rigtige harddisk, der partitioneres!

Selvfølgelig - hvis du kun har én harddisk, og du vil anvende det hele til Arch Linux, er det jo ikke noget at bekymre sig om.

  • Valgmulighed 2: (Anbefalet) Manually Partition Hard Drives (Partitionér harddisken manuelt)

Vælg den harddisk, du vil installere på (/dev/sdx).

Installationsprogrammet i Arch Linux anvender værktøjet 'cfdisk' til at partitionere harddiske.

Her vil de mere erfarne GNU/Linux-brugere måske springe ned til Vælg pakker.

Partitions-info

En partition er en sektion af harddiskpladsen, der vil fremstå som en separat harddisk, der kan tilføjes dit Arch Linux filsystem. Partitioner er delt op i 'primære', 'udvidede' og 'logiske' drev. Primære partitioner kan bootes og er begrænset til 4. For eksempel hvis du har en PC med en enkelt SATA-harddisk, vil den første 'primære' partition kaldes 'sda1'. Den anden 'primære' partition kaldes 'sda2' os.. Udover 4 partitioner tvinges vi til at benytte 'udvidede' partitioner, der så indeholder 'logiske' partitioner.

'Udvidede' partitioner er i sig selv ubrugelige, da de blot fungerer som 'beholdere' for de logiske partitioner. 'Logiske' partitioner skal holdes indenfor denne 'udvidede' partition. Når man partitionerer en harddisk, kan man se dette nummereringsskema ved at oprette de 'primære' partitioner sda1-3, den 'udvidede' partition sda4 og den/de 'logiske' partition(er) sda5, sda6 osv.

Root, Home og Swap

Enhver har sin egen mening, om hvordan det er bedst at partitionere sin harddisk. Du skal mindst have én 'primær' partition, som indeholder filsystemet 'root' ( / ) og en til 'swap'. Andre kandidater for separate partitioner er /boot, som først og fremmest indeholder kernen, og en /home, der indeholder brugerdata. Det er god praksis at have / og /home på separate partitioner. Det gør det muligt at geninstallere Arch Linux (eller en anden distro), hvis det skulle blive nødvendigt, mens du beholder dine data, musik, billeder og dine præferencer for skrivebordsmiljøet.

I denne guide vil vi holde os til 3 partitioner - en til /, en til /home og endelig en swap-partition.

Swap-partition

Swap-partitionen er det sted på din harddisk, hvor den virtuelle hukommelse ligger. Hvis dine processer kræver mere en den tilgængelige fysiske RAM, kan Linux ikke opfylde kravet, og der opstår en fejl. En swap-partition hjælper i denne situation ved at suplementere den fysiske RAM med virtuel RAM. Linux bruger dette område på harddisken til at lagre de informationer, der ikke mere har plads i den fysiske RAM (det er faktisk noget mere kompliceret, da Linux prøver at lagre den information i swap-området, der ikke bruges regelmæssigt). Da harddisken er meget langsom, sammenlignet med fysisk RAM, er det kun en nødløsning.

Spørg 2 mennesker om en swap-partition, og du vil få 4 forskellige svar. Hvis du har rigeligt med RAM (mere end 1024 MB), er det sikkert muligt ikke at bruge nogen swap-partition overhovedet. Nogle foreslår det dobbelte af mængden af fysisk RAM, mens andre anbefaler højst at bruge 1024 MB. Jeg tror på, at en swap-partition på mellem 512 MB og 1 GB er et godt valg. Derfor vil vi oprette en 1 GB swap-partition i dette eksempel.

  • BEMÆRK: Hvis du har planer om at anvende 'Suspendér til disk', skal du have en swap-partition, der mindst svarer til de fysiske RAM. Nogle brugere anbefaler at sætte størrelsen til 15% mere end de fysiske RAM.
Partitionering

Lad os starte med at oprette den primære partition, der skal indeholde root-filsystemet. Vælg New -> Primary og angiv den størrelse, du ønsker (noget mellem 4 og 8 GB er et godt valg til et fuldt opsat Linux-system). Læg partitionen på begyndelsen af harddisken. Vælg den nyligt oprettede partition og markér den "Bootable", for at kunne boote fra den. Ligeledes skal du definere filsystemtypen til 83 Linux.

Tilføj en anden partition til din hjemmemappe - /home. Vælg endnu en 'primær' partition ogg sæt størrelsen til den værdi du ønsker. Størrelsen afhænger af, hvad dine brugere gemmer i deres hjemmemapper, så jeg kan ikke komme med noget konkret forslag. Størrelsen kan variere mellem et par hundrede MB til nogle kontordokumenter til flere hundrede GB til film og musikfiler. Hvis du blot vil bruge hele harddisken, kan du vælge resten minus 512 MB - 1 MB. Her skal du også vælge filsystem som type 83 Linux.

Til sidst opretter vi en tredje partition til swap. Vælg - som sagt - en størrelse mellem 512 MB og 1 GB, hvor du vælger typen til 82 (Linux swap / Solaris).

Så skulle dit layout gerne se sådan ud (størrelserne afhænger af dine valg):

Name    Flags  Part Type   FS Type         [Label]         Size (MB)
-------------------------------------------------------------------------
sda1    Boot   Primary     Linux                           (4096 - 8192)
sda2           Primary     Linux                           (> 100)
sda3           Primary     Linux swap / Solaris            (512 - 1024)

Vælg 'Write' og skriv 'yes'. Bemærk at denne operation kan ødelægge data på din harddisk, hvis du har slettet partitioner. Vælg 'Quit' for at forlade partitioneringsværktøjet.
Vælg 'Done' for at forlade denne menu og fortsætte med "Set Filesystem Mountpoints", hvor du sætter filsystemets monteringspunkter.

Jeg har IDE-enheder - hvorfor ser de ud som SCSI-enheder?

Siden de seneste udviklinger af Linux-kernen, der indeholder modulerne libata og PATA, har alle IDE-, SATA- og SCSI-enheder adopteret navneskemaet sdx. Det er helt normalt, og burde ikke give anledning til bekymring.

Sæt filsystemets monteringspunkter

Først spørges du om din swap-partition. Vælg den passende partition (sda3 i vores eksempel). Du bliver så spurgt, om du vil oprette et filsystem. Dette bekræfter du så (yes).

Derefter vælger du, hvor rodmappen (/) skal være (sda1 i vores eksempel. Du bliver så spurgt om, hvilket filsystem du ønsker.

Husk også at vælge en partition og filsystem til hjemmemappen (/home).

Et par ord omkring filsystemer:

Teknisk er et filsystem to forskellige ting. Det er et dataformat til informationsgennemstrømning, men det er også et udtryk, der henviser til layoutet af alle filer og mapper på et givet system. Derfor, når du bliver spurgt, om du vil oprette et filsystem, bliver du egentlig spurgt om, du vil formatere en partition.
Når du bliver spurgt om monteringspunkter, informerer du om, hvor en given partition skal befinde sig i filsystemet i Arch Linux.

Lad os begynde.

Filsystemtyper

Først bliver du spurgt om din swap-partition. Markér den passende partition (sda3 i dette eksempel). Du bliver spurgt, om du vil oprette et swap-filsystem. Vælg 'yes'. Vælg derefter, hvor du vil montere / (root som i dette eksempel er sda1), hvorefter du spørges om, hvilket filsystem du vil have.

Igen - hvis du spørger 2 mennesker, hvilket filsystem, du skal vælge, får du 5 forskellige svar. Hvert filsystem har deres fordele og ulemper. Her er en kort oversigt over understøttede filsystemer:

  1. ext2 - Gammelt og pålideligt GNU/Linux filsystem. Hurtigt og meget stabilt, men uden journalisering. Er måske lidt ubekvem pga. de meget lange tjek af filsystemet. Et ext2-system kan let konverteres til ext3.
  2. ext3 - Egentlig ext2-systemet - men med journaliseringsunderstøttelse. En smule langsommere end ext2 og andre filsystemer, men ekstremt stabil og langt det mest udbredte, understøttede og udviklede GNU/Linux filsystem.
  3. ReiserFS - Hans Reiser's højtydende og journaliserende filsystem benytter en ret interessant metode til datagennemstrømning. ReiserFS er vældig hurtig, specielt med mange små filer, men er meget langsom under montering. Rimeligt veletableret og stabilt, men bliver ikke aktivt udviklet for tiden (det nye Reiser filsystem hedder Reiser4).
  4. JFS - IBM's journaliserende filsystem. JFS er meget hurtig og bruger mindst CPU-ressourcer af alle filsystemer. JFS er også meget hurtig ved montering og filsystemtjek. Det har en gennemgående god ydelse, specielt i sammen med funktionen 'Deadline Scheduler' (Se [[JFS|artiklen om JFS). Er ikke så bredt understøttet som ext- og Reiserfs.
  5. XFS - Meget hurtigt journaliserende filsystem, der passer bedst til større filer. Langsommere med små filer, men meget hurtigt ved montering. Det er ikke så godt et valg til '/var'-partitionen, da Pacman arbejder med mange små filer. Det er det eneste GNU/Linux filsystem med mulighed for online-defragmentering. Er ikke så bredt understøttet som ext- og Reiserfs.

En vigtig forskel er journalisering (noget lignende transaktionslogge i databasemiljøer). Alle filsystemer udover ext2 benytter journalisering. Filsystemet ext3 er fuldt ud kompatibelt med ext2, så du kan montere det med meget gamle rednings-CDer. Et sikkert valg til rodpartitionen (/) er ext3. ReiserFS, XFS, og JFS er også udmærkede at anvende, da 'GRUB' (boot-håndteringen som vi installerer senere) også kan boote fra dem. Opret filsystemet (formatér partitionen) ved at vælge 'yes'. Du vil nu bleve promptet for at tilføje nogle yderligere partitioner. I vores eksempel er der kun sda2 tilbage, så vælg et filsystem og montér det som '/home'. Opret igen filsystemet og vælg så 'Done'.
Tilbage til hovedmenuen.

Vælg pakker

Vi skal nu vælge pakker til installation i vores system. Vælg CD som kilde og det passende CD-drev, hvis du har mere end ét. Vælg kategorien 'base' (det er mest sikkert at vælge alle pakker). Hvis du er helt sikker på, at du ikke får brug for nogle specielle pakker (f.eks. et filsystem du ikke behøves,PCMCIA, ISDN, eller PPPoE-understøttelse), kan du blot fravælge dem i pakkeudvalget i 'base'.

Pakkevalget er delt i to trin. Først vælger du pakkekategorien, så præsenteres du for den fulde liste i den valgte kategori, hvor du så kan udvælge de enkelte pakker. Mellemrumstasten vælger og fravælger kategorier.

  • BASE: Indeholder det minimale pakkesæt - lige nok til et 'nøgent' system.
  • SUPPORT: Yderligere pakker til netværk og filsystemer osv. som f.eks: gpm, fuse, dnsutils, madwifi, ndiswrapper, ntfs-3g, etc.
  • DEVEL: Værktøjer til bygning af software eks.: GCC, autoconf, automake og make.
  • LIB: Forskellige biblioteker som f.eks: gmp, lebelf, libevent, etc.

For nuværende svarer du blot ja (yes) til at vælge alle pakkerne som standard (Select all packages by default).

Det næste vindue giver dig en oversigt over de valgte pakker indenfor de valgte kategorier. Det er sikrest for begyndere ikke at fravælge pakker, hvorimod mere erfarne brugere sikkert vil trimme udvalget ved at fravælge enkelte unødvendige pakker (For eksempel værktøjer til filsystemer der ikke er behov for, unødvendige drivere osv.).

Installér Pakker

Herefter vælger du 'Install Packages' for at installere pakkerne. Du bliver spurgt, om du vil beholde pakkerne i Pacmans mellemlager (cache). Hvis du vælger at beholde pakkerne, har du et mere fleksibelt system, hvor du kan nedgradere til den korresponderende pakkeversion i fremtiden, så dette anbefales. (Du kan altid slette dette mellemlager på et senere tidspunkt).
Installationsscriptet vil nu installere de valgte pakker til dit system. Pakkerne er binære i686-optimiserede og grundsystemet fylder kun ca. 100MB, så de installeres ret hurtigt.

Konfigurér systemet

Du bliver spurgt, om du vil anvende 'hwdetect' til at indhente noget information til din konfiguration. Dette anbefales, så du burde vælge denne mulighed.

Du bliver dernæst spurgt, om du behøver understøttelse for at boote fra USB-enheder, FireWire-enheder, PCMCIA-enheder, NFS-deling, software RAID arrays, LVM2-delarkiver, og krypterede arkiver. Vælg det, du har brug for - i vores eksempel behøver vi ikke noget.
Vælg også at benytte 'hwdetect'-resultaterne til oprettelse af /etc/mkinitcpio/kernel26-fallback.conf. Dette tilsikrer en følgerigtig orden i dine harddisk-styreenheder.

Nu bliver du spurgt, hvilken teksteditor du vil bruge. Vælg nano, hvis du ikke er bekendt med vi/vim.
Du får så en liste over de vigtigste konfigurationsfiler i dit system. Vi vil kun lave et par mindre ændringer her og nu. Hvis du vil undersøge de tilgængelige valgmuligheder, der findes i 'rc.conf', kan du blot trykke 'Alt+F2' for at få en skal, find det og skift tilbage med 'Alt+F1'.

/etc/rc.conf

Arch Linux følger traditionen fra FreeBSD, ved at anvende /etc/rc.conf som det principielle sted for systemkonfiguration. Denne ene fil indeholder et bredt spekter af konfigurationsinformation, principielt benyttet ved systemopstart. Som navnet direkte hentyder, indeholder den også indstillinger for /etc/rc*-filerne. Filen /etc/rc.conf tilbyder en enkel og elegant måde at strømline konfiguration af systemressourcer ved at dække over et stort kontrolområde, der allerede er tilgængelig for Arch-brugeren.

  • Sektionen LOCALIZATION:
    • LOCALE=: Dette indstiller dit systems lokalisering, der benyttes af alle i18n-baserede programmer og værktøjer. Du får en liste over tilgængelige værdier ved at køre locale -a fra kommandolinien. (Til dansk er det "da_DK").
    • HARDWARECLOCK=: Angiver om hardware-uret, der synkroniseres under boot og nedlukning, gemmer UTC- eller lokal-tid. UTC er et fornuftigt valg, da det letter ændringer af tidszoner og sommertid. Lokaltid (localtime) er dog nødvendigt, hvis du dual-booter med et operativsystem som f.eks. Windows, der kun gemmer lokaltid i hardware-uret.
    • TIMEZONE=: Angiv din tidszone. Alle tilgængelige zoner findes i /usr/share/zoneinfo/. (For Danmark er værdien Europe/Copenhagen).
    • KEYMAP=: Tilgængelige værdier findes i /usr/share/kbd/keymaps. Bemærk at denne indstilling kun gælder for TTY-er og ikke for nogen grafisk vindueshåndtering eller X! For dansk er værdien dk.map.gz.
    • CONSOLEFONT=: Tilgængelige konsolfonte findes under /usr/share/kbd/consolefonts/. For dansk benyttes værdien cp850-8x16.
    • CONSOLEMAP=: Angiver konsoloversigten, der indlæses med setfont-programmet under opstart. Mulige oversigter findes i /usr/share/kbd/consoletrans. For dansk er værdien 8859-15.
    • USECOLOR=: Vælg "yes" (ja), hvis du har en farveskærm, og du vil have farver i dine konsoller.

Eksempel:

LOCALE="da_DK"
HARDWARECLOCK="localtime"
TIMEZONE="Europe/Copenhagen"
KEYMAP=dk.map.gz
CONSOLEFONT=cp850-8x16
CONSOLEMAP=8859-15
USECOLOR="yes"
  • Sektionen HARDWARE:
    • Lad indgangen MOD_AUTOLOAD="yes" være uændret, da dette lader 'udev' automatisk søge efter hardware, for derefter at indlæse alle krævede moduler under boot.
    • Angiv alle sortlistede moduler i indgangen MOD_BLACKLIST=. I det følgende eksempel er 'IPv6-' og 'pc-højttaler-'modulerne sortlistede.
    • Specificér moduler i MODULES, hvis du ved, at der mangler et vigtigt modul ('hwdetect' skulle have lagt de vigtigste moduler ind)

Eksempel:

# Scan hardware and load required modules at bootup
MOD_AUTOLOAD="yes"
# Module Blacklist - modules in this list will never be loaded by udev
MOD_BLACKLIST=(net-pf-10 pcspkr)
#
MODULES=(e100 eepro100 mii slhc snd-ac97-codec snd-intel8x0 soundcore)
  • Sektionen NETWORKING:
    • Angiv dit værtsnavn i HOSTNAME
    • Lad linjen lo= være uberørt
    • Justér IP-adressen, netmaske og broadcast-adresse, hvis du benytter en statisk IP, ellers afkommentér denne information.
    • Sæt eth0="dhcp" hvis du bruger DHCP
    • Hvis du bruger statisk IP, sæt gateway-adressen til den fra din router og fjern '!' foran indgangen ROUTES entry. (Lad den være, hvis du bruger DHCP.)
    • Udkommentér indgangen gateway, hvis du bruger DHCP.

Eksempel med brug af DHCP:

HOSTNAME="arch"
lo="lo 127.0.0.1"
#eth0="eth0 192.168.0.2 netmask 255.255.255.0 broadcast 192.168.0.255" 
eth0="dhcp"
INTERFACES=(lo eth0)
#gateway="default gw 192.168.0.1"
ROUTES=(!gateway)
  • Sektionen DAEMONS:

Denne sektion viser ganske enkelt navnene de scripts, der findes i /etc/rc.d/, og som skal startes under boot-processen. Hvis der er et udråbstegn (!) foran et script-navn, bliver dette ikke eksekveret, og hvis der er et 'snabel-a' (@) foran, bliver det eksekveret i baggrunden, og opstartssekvensen venter ikke på successfuld komplettering af hver dæmon, før det går videre til den næste. Denne sektion skal redigeres, hver gang der installeres nye systemtjenester, hvis du ønsker, at disse startes automatisk under boot. Denne 'BSD-stil'-initiering (én enkelt fil kontra en hel mappe) er den måde Arch Linux håndterer, hvad andre håndterer med adskillige 'symlinks' til en init.d-mappe.

Omkring DAEMONS

Du behøver ikke at ændre i linjen daemons (dæmoner) i denne omgang, men det er nyttigt at forklare, hvad dæmoner er, da vi får brug for det senere i denne guide.

Ligesom en Windows-tjeneste er en dæmon et program, som kører i baggrunden og venter på at der sker en hændelse og tilbyder tjenester. Et godt eksempel er en webserver, der venter på en forespørgsel på at aflevere en side, eller en SSH-server som venter på at nogen prøver at logge ind. Mens disse er fuldt funktionsdygtige programmer, er der dæmoner, hvis aarbejde ikke er så synlige. Der kan nævnes endæmon, der skriver meddelelser til en logfil (f.eks. syslog og metalog), en dæmon der nedsætter CPU-frekvensen, når dit system ikke har noget at lave (f.eks. cpufreq), og en dæmon der tilbyder dig en grafisk login (f.eks. gdm og kdm). Alle disse programmer kan tilføjes linjen 'daemons', hvor de så startes under system-boot. Nyttige dæmoner bliver præsenteret igennem denne guide.

Afslut editoren med Ctrl+X, og gem som /etc/rc.conf.

/etc/fstab

Filen fstab (for file systems table) er en del af systemkonfigurationen, der viser en liste over alle tilgængelige diske og partitioner, og samtidig indikerer den, hvordan disse skal initialiseres og på anden måde integreres i filsystemet i systemet. Filen fstab bruges almindeligvis af monteringskommandoen 'mount', til at bestemme hvilke valgmuligheder der skal anvendes, når den angivne enhed monteres.

Et eksempel på filen /etc/fstab:

#
# /etc/fstab: static file system information
#
# <file system>        <dir>         <type>    <options>                <dump> <pass>
none                   /dev/pts      devpts    defaults                    0      0
none                   /dev/shm      tmpfs     defaults                    0      0
#/dev/cdrom            /mnt/cdrom    iso9660   ro,user,noauto,unhide       0      0
#/dev/dvd              /mnt/dvd      udf       ro,user,noauto,unhide       0      0
#/dev/fd0              /mnt/fd0      vfat      user,noauto                 0      0
/dev/sda1              /             jfs       defaults,noatime,nodiratime 1      1 
/dev/sda2              /home         jfs       defaults,noatime,nodiratime 1      2
/dev/sda3               swap         swap      defaults                    0      0

En brugbar /etc/fstab skulle være effektivt konfigureret af 'Hwdetect', men hvis du har planer om, at bruge 'HAL' til automatisk at montere medier som f.eks. DVD-er, vil du måske udkommentere indgangene for DVD og CDROM som forberedelse til 'HAL', som installeres senere i denne guide.

Valgmulighederne 'noatime' og 'nodiratime' kan føjes sikkert til / og /home uanset dit angivne filsystem for at øge hastighed, udbytte og strømforbrug både til bærbare og stationære computere.

mkinitcpio.conf, modprobe.conf og kernel26-fallback.conf

Det burde ikke være nødvendigt at redigere i disse konfigurationer på nuværende tidspunkt. Filen mkinitcpio konfigurerer ramdisk (f.eks. boote fra RAID, krypterede enheder) - filen modprobe kan benyttes til at sætte nogle specielle vlagmuligheder for modulerne - filen kernel26-fallback.conf er til konfiguration af initramfs.

/etc/fstab, mkinitcpio.conf og modprobe.conf

Det skulle ikke være nødvendigt at redigere mkinitcpio.conf, eller modprobe.conf på dette tidspunkt. mkinitcpio konfigurerer ramdisken (f.eks. boot fra RAID eller krypterede delarkiver), og modprobe kan anvendes til at sætte nogle specielle konfigurationsvalgmuligheder for modulerne.

/etc/resolv.conf (for statisk IP)

En resolver er et sæt rutiner i C-biblioteket, der tilbyder adgang til internettets Domæne-Navne-System (DNS). En af de grundlæggende funktioner er at oversætte domænenavne til IP-adresser, for at gøre nettet til et mere 'venligt' sted. Konfigurationsfilen /etc/resolv.conf indeholder information, som læses af disse 'resolver'-rutiner, første gang de kaldes af en proces.

  • Hvis du anvender DHCP, kan du ignorere denne fil, da den som standard oprettes og slettes dynamisk af dhcpcd

Hvis du benytter statisk IP, skal du sætte dine DNS-servere i /etc/resolv.conf (navneserver <ip-adresse>). Du kan have så mange, som du ønsker.

Hvis du bruger en router, vil du sikkert specificere dine DNS-servere i selve routeren, for så blot at pege på dem fra din 'resolv.conf', ved hjælp af din routers IP (som også er din gateway fra /etc/rc.conf) som f.eks.:

nameserver 192.168.1.1

Alternativt kan du tilføje dine serverpræferencer en efter en som eksempelvis:

nameserver 4.2.2.1
nameserver 4.2.2.2

Hvis du benytter en router, vil du sikkert angive dine DNS-servere i selve routeren, for kun at pege på den fra din /etc/resolv.conf med din routers IP (som også er din gateway fra /etc/rc.conf) som f.eks.:

nameserver 192.168.1.1

Bruger du DHCP, kan du også angive dine DNS-servere i routeren, eller tillade automatisk overdragelse fra din ISP, hvis denne er udstyret til dette.

/etc/hosts

Tilføj det ønskede værtsnavn (det samme som du satte i /etc/rc.conf lige før), så det kommer til at se sådan her ud:

127.0.0.1   localhost.localdomain   localhost dit-værtsnavn

Dette format, inklusiv 'localhost'-indgangene kræves for programkompatibilitet! Fejl i denne syntaks får programmer til at åbne meget langsomt.
Dette er en meget almindelig begynderfejl.

For de fleste brugere virker det med blot at føje dit værtsnavn til slutningen af standardlinjen. Dog er der mange brugere, som anbefaler den følgende syntaks:

127.0.0.1  dit-værtsnavn.domæne.org localhost.localdomain   localhost  dit-værtsnavn

Tilføj en anden linje med denne syntaks, hvis du anvender statisk IP: <static-ip> værtsnavn.domænenavn.org værtsnavn Eksempelvis:

192.168.1.100 dit-værtsnavn.domæne.org  dit-værtsnavn
/etc/hosts.deny og /etc/hosts.allow

Du kan ændre disse konfigurationer efter behov, hvis du har planer om at benytte dæmonen ssh. Standardkonfigurationen afviser alle indkommende forbindelser - altså ikke kun ssh-forbindelser. Redigér filen /etc/hosts.allow og tilføj:

sshd:all 

Dette tillader alle indkommende ssh-forbindelser.

Du kan ændre disse konfigurationer efter behov, hvis du har planer om at bruge SSH.

/etc/locale.gen

Kommandoen 'locale-gen' læser fra /etc/locale.gen for at generere specifikke regionaldata (locale(s)). Disse kan så anvendes af 'glibc' og ethvert andet regionalbevidst program eller bibliotek til at gengive "besynderlig" tekst. Som standard er '/etc/locale.gen' en tom fil med kommenteret dokumentation. Når den først er redigeret, røres filen ikke igen. 'Locale-gen' kører på hver opgradering af 'glibc', hvor den genererer alle regionaldata angivet i '/etc/locale.gen'.

Vælg de regionaldata du behøver ved at fjerne '#' foran de linjer du ønsker som f.eks.:

da_DK ISO-8859-1
da_DK ISO-8859-15

(Dine regionaldata skal stemme overens med dem, der er angivet i '/etc/rc.conf' ovenfor.)

Installationsprogrammet vil nu køre scriptet 'locale-gen', der genererer de regionaldata, som du angav.
Du kan ændre dine regionaldata senere ved at redigere filen /etc/locale.gen, og derefter køre 'locale-gen' som 'root'.

Bemærk at hvis du ikke vælger dine regionaldata, vil det medføre fejlen: "The current locale is invalid...". Dette er måske den mest almindelige begynderfejl i Arch Linux, og er da også et af de mest almindelige spørgsmål i forum osv.

Root-adgangskode

Tilsidst angiver du en 'root'-adgangskode, som du absolut ikke må glemme senere. Gå tilbage til hovedmenuen, hvor du fortsætter med at installere en opstartsindlæser (bootloader).

Pacman-spejle

Vælg en spejl-kilde til Pacman. Husk at archlinux.org er indskrænket, så download begrænses til 50KB/s.

  • Hvis du ikke kender de præsenterede spejle og deres respektive placeringer, kan du vælge et hvilket som helst spejl. Du får lejlighed til at køre scriptet rankmirrors senere i denne guide, for automatisk at konfigurere de nærmeste spejle.

Gå tilbage til hovedmenuen.

Installér bootloader

Da vi ikke har et andet operativsystem i vores eksempel, har vi brug for en bootloader, hvor GNU GRUB anbefales. Alternativt kan du vælge LILO. Den viste konfiguration af GRUB (/boot/grub/menu.lst) burde være tilstrækkelig. Det eneste du måske vil ændre er skærmopløsningen. Tilføj vga=<nummer> til den første kernel-linje (en tabel over skærmopløsninger og de tilsvarende numre findes i /boot/grub/menu.lst)

title  Arch Linux (Main)
root   (hd0,0)
kernel /boot/vmlinuz26 root=/dev/sda1 ro vga=773
initrd /boot/kernel26.img

Argumentet "vga=773" giver en opløsning på 1024x768 med 256 farver.
Installér GRUB bootloaderen i Master Boot Record (I vores tilfælde 'sda').

Forlad installationsprogrammet, tag CD-en ud og skriv det magiske ord:

reboot

Dit nye Arch Linux system booter nu op og afslutte med en login-prompt (du vil måske ændre boot-rækkefølgen i BIOS tilbage til at boote fra harddisk).

Tillykke og velkommen til dit skinnende nye Arch Linux grundsystem!

Konfigurere grundsystemet

Dit nye Arch Linux grundsystem er nu et funktionsdygtigt GNU/Linux-miljø klar til at blive tilpasset dine ønsker og behov. Herfra kan du bygge dette elegante sæt værktøj om til netop det, du har brug for eller kræver.

Lad os komme i gang.


Log ind med din root-konto. Vi vil konfigurere 'Pacman' og opdatere systemet som 'root', for derefter at tilføje en alm. bruger.


Netværkskonfiguration (hvis nødvendigt)

  • Dette afsnit hjælper dig med at konfigurere de fleste typer netværk, hvis installations-scriptets autokonfiguration ikke virker for dig.

Hvis alt gik godt, burde du have et fungernede netværk. Prøv at pinge www.google.com for at tjekke.

ping -c 3 www.google.com

Hvis det lykkedes at etablere en netværksforbindelse, kan du gå videre til Opdatering, Synkronisering og opgradering med Pacman

Hvis du, efter at have prøvet at pinge www.google.com, får en "unknown host"-fejlmelding, kan du konkludere, at dit netværk ikke er konfigureret ordentligt. Du kan vælge at dobbelttjekke indstillingerne og integriteten i følgende filer:

/etc/rc.conf # Tjek specielt afsnittene HOSTNAME= og NETWORKING for fejl.

/etc/hosts # Dobbelttjek dit format. (Se ovenfor.)

/etc/resolv.conf # Hvis du benytter statisk IP. Hvis du anvender DHCP, bliver denne fil dynamisk oprettet og slettet som standard, men kan dog ændres som du ønsker. (Se eventuelt Network, som er på engelsk.)

Avancerede instruktioner for konfiguration af netværk findes i artiklen Network.

Kablet LAN

Tjek dit 'ethernet' med

ifconfig

hvor du skulle se en indgang for 'eth0'. Hvis det kræves, kan du sætte en ny statisk IP med

ifconfig eth0 <IP-adresse> netmask <netmaske> up 

og standard-gateway med

route add default gw <gatewayens IP-adresse>

Tjek om /etc/resolv.conf indeholder din DNS-server og tilføj den, hvis den mangler. Tjek igen dit netværk ved at pinge www.google.com. Hvis alt virker nu, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet ovenfor (statisk IP). Hvis du har en DHCP-server/-router i dit netværk, kan du prøve

dhcpcd eth0

Hvis dette virker, skal du rette /etc/rc.conf som beskrevet i afsnit 2.6 (dynamisk IP).

Trådløs LAN

Detaljeret opsætningsguide: Wireless Setup

Analogt modem

For at kunne bruge et eksternt Hayes-kompatibelt analog modem, skal du i det mindste have pakken 'ppp' installeret. Ændr filen /etc/ppp/options så den passer til dine behov ifølge 'man pppd'. Du skal definere et 'chat-script' til at give dit brugernavn og adgangskode til din ISP (Internet Service Provider = udbyder) efter etablering af den initierende forbindelse. 'man'-siderne for 'pppd' og 'chat' indeholder eksempler, der skulle række til at få en forbindelse op at køre, hvis du enten er erfaren eller stædig nok. Med 'udev' er dine serielle porte normalt /dev/tts/0 og /dev/tts/1. Vink: Læs Dialup without a dialer HOWTO.

I stedet for at kæmpe en indædt kamp med den enkle 'pppd', vil du måske hellere installere 'wvdial' eller et lignende værktøj, for at lettte opsætningsprocessen betydeligt. Hvis du har et såkaldt 'WinModem', hvilket i grunden er et PCI plugin-kort, der virker som et internt analog-modem, skulle du prøve at føje den rigelige information på hjemmesiden LinModem.

ISDN

Opsætning af ISDN gøres i tre trin:

  1. Installér og konfigurér hardware
  2. Installér og konfigurér ISDN-værktøjer
  3. Tilføj indstillinger for din ISP

Den nuværende kerne i Arch inkluderer de nødvendige ISDN-moduler, hvilket betyder, at du ikke behøves at rekompilere din kerne medmindre du vil benytte noget meget specielt ISDN-hardware. Når du fysisk har installeret dit ISDN-kort eller koblet din USB ISDN-boks til, kan du prøve at indlæse modulerne med 'modprobe'. Næsten alle passive ISDN PCI-kort behandles af modulet 'hisax', som behøver 2 parametre: 'type' og 'protocol'. Du skal sætte 'protocol' til '1' hvis di land benytter standarden 1TR6, '2' hvid det benytter EuroISDN (EDSS1), '3' hvis du er hægtet på en såkaldt 'leased-line' uden 'D-channel' og '4' for US NI1.

Detaljer omkring alle disse indstillinger, og hvordan de sættes, er inkluderet i dokumentationen for kernen i undermappen 'isdn'. De er også tilgængelige online. Parameteren 'type' afhænger af dit kort. En liste over alle mulige typer findes i kernedokumentationen README.HiSax. Vælg dit kort og indlæs modulet med de passende valgmuligheder som i dette eksempel:

modprobe hisax type=18 protocol=2

Dette indlæser 'hisax'-modulet for mit ELSA Quickstep 1000PCI, der anvendes i Tyskland med EDSS1-protokollen. Du kan finde hjælpsomt 'debugging-output' i filen /var/log/everything.log, hvor du burde se at dit kort forberedes. Bemærk at du sikkert skal indlæse nogle USB-moduler, før du kan få en ekstern USB ISDN-Adapter til at virke.

Når det bekræftes, at dit kort virker med bestemte indstillinger, kan du føje modulvalgmulighederne til din /etc/modprobe.d/modprobe.conf:

alias ippp0 hisax
options hisax type=18 protocol=2

Alternativt kan du nøjes med kun at tilføje linjen med valgmuligheder her, og føje 'hisax' til 'MODULES' i rc.conf. Det er dit valg, men dette eksempel har den fordel, at modulet ikke indlæses, før det er nødvendigt.

Når dette er gjort, burde du have et fungerende og understøttet hardware. Nu mangler du så de basale værktøjer, for at kunne bruge det.

Installér pakken 'isdn4k-utils' og læs 'man'-siden for 'isdnctrl', der vil få dig i gang. Længere nede på 'man'-siden kan du finde enforklaring på, hvordan du opretter en konfigurationsfil, der kan fortolkes af 'isdnctrl', lige som nogle opsætningseksempler. Bemærk at du skal føje din 'SPID' til din MSN-indstilling adskilt med ':', hvis du bruger US NI1.

Efter at du har konfigureret dit ISDN-kort med værktøjet 'isdnctrl', skulle du kunne kalde den maskine, du har angivet med parameteren PHONE_OUT, men få en fejl ved autentificering af brugernavn og adgangskode. For at få det til at virke, skal du føje brugernavn og adgangskode til /etc/ppp/pap-secrets eller /etc/ppp/chap-secrets, som hvis du konfigurerede et normalt analogt PPP-link, afhængig af hvilken protokol din ISP benytter til autentificering. Hvis du er i tvivl, så læg dine data ind i begge filer.

Hvis du har sat det hele rigtigt op, skulle du kunne etablere en opkaldsforbindelse med

isdnctrl dial ippp0

som root. Hvis du har problemer, så husk at tjekke dine logfiler!

DSL (PPPoE)

Disse instruktioner er relevante, hvis det er din PC, der håndterer forbindelsen til din ISP. Du behøver blot at at definere en korrekt standard-gateway, hvis du benytter en separat router til at klare ISP-tilslutningen.

Du skal fysisk installere det netværkskort, der skal tilsluttes dit DSL-modem, før du kan bruge din DSL-forbindelse. Når du har tilføjet dit nyinstallerede netværkskort i modules.conf/modprobe.conf eller i MODULES-linjen, skal du installere pakken 'rp-pppoe' og køre scriptet 'pppoe-setup' for at konfigurere tin tilslutning. Når du har angivet alle data, kan du tilslutte din linje med

/etc/rc.d/adsl start

og afbryde igen med

/etc/rc.d/adsl stop

Opsætningen er ret let og ligetil, men du kan sikkert finde et par fif i man-siderne. Hvis du ønsker automatisk tilslutning ved boot, skal du føje 'adsl' til din DAEMONS-linje.

Opdatering synkronisering og opgradering med Pacman

Vi vil nu opdatere systemet med Pacman.

Hvad er Pacman ?

Pacman - fra engelsk package manager - er Arch Linux' pakkehåndtering. Pacman er skrevet i C, og er hurtig, enkel og ekstremt kraftfuld. Det håndterer hele dit pakkesystem og tager sig af installation, fjernelse og nedgradering (gennem cache) af pakker. Udover dette tager Pacman sig af brugerkompileret pakkehåndtering, automatisk afhængighedsløsning, ekstern og lokal søgning og meget meget mere. Vi vil bruge Pacman til at downloade software-pakker fra eksterne kilder (repositories) og installere dem på dit system.

Pacman er det vigtigste af alle værktøjer i Arch Linux til at bygge kernesystemet om til, hvad som helst du har lyst til.

Opdatér Pacman

Du kan blive promptet for at opdatere selve Pacman, afhængig af hvor gammel dit installationsmedie er:

pacman -Syu

Lad Pacman opdatere sig selv. Der kan forekomme konfigurationsændringer, så læs derfor uddata fra opgraderingen.

  • Bemærk: Vær sikker på, at du benytter kommandoen 'pacman -Syu' på dette punkt, da det ellers kan forårsage utallige problemer for førstegangsbrugere.

Konfigurationsændringer forekommer, der kræver en indsats af brugeren under opdateringer. Læs derfor uddata fra 'Pacman' for relevant information.

Konfigurering af Pacman

Pakkekilder og /etc/pacman.conf

Arch Linux tilbyder for tiden de følgende software-kilder, der er tilgængelige gennem 'Pacman':

[core]

Princippet bag [core] er ganske enkelt at tilbyde ét af hvert af de nødvendige værktøjer for et basalt Arch Linux-system. En vindueshåndtering, en browser osv. Der er dog undtagelser. For eksempel er der to editorer - 'nano' og 'vi' - hvor brugeren kan vælge den ene eller begge.

HER MANGLER TEKST - RESTEN FINDES UNDER DISKUSSIONSFANEBLADET HER PÅ SIDEN

/etc/pacman.conf

Pacman prøver at læse filen /etc/pacman.conf, hver gang den påkaldes. Denne konfigurationsfil er inddelt i sektioner - eller software-kilder. Hver sektion angiver en software-kilde, som Pacman kan benytte, når der søges efter pakker. Undtagelsen til dette er sektionen for valgmuligheder (options), der angiver globale valgmuligheder.

nano -w /etc/pacman.conf

Eksempel:

[core]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

[extra]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

[community]
# Add your preferred servers here, they will be used first
Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

#[unstable]
# Add your preferred servers here, they will be used first
#Include = /etc/pacman.d/mirrorlist

#[aur]
#Server = http://aur.archlinux.org/packages.php

Aktivér alle de ønskede software-kilder (fjern # foran linjerne "Include = /etc/pacman.d/mirrorlist" og "['software-kilde']")

  • Hvis linjerne "Server =" er afkommenterede, tvinges søgning på den angivne server først og fremmest. Yderligere konfiguration af kilder er under /etc/pacman.d/
  • VINK: Du kan roligt inkludere software-kilden [Unstable], da pakkerne på dit system fra alle de andre software-kilder kan sameksistere med pakkerne fra [Unstable].

* Bemærk: Husk at afkommentere både overskriftlinjen i firkantede paranteser '[ ]' og Include=-linjerne, når du vælger software-kilder. Hvis du ikke gør dette, udelades de valgte software-kilder. Dette er en meget almindelig fejl.

/etc/pacman.d/mirrorlist

Hurtigere serverspejle (mirrors) forbedrer Pacmans ydelse væsentligt, samt helhedsoplevelsen af Arch Linux.

Scriptet rankmirrors rangerer automatisk software-spejlene efter hastighed. Redigér filen /etc/pacman.d/mirrorlist:

nano /etc/pacman.d/mirrorlist

Fjern alle spejle, der ikke er på dit kontinent, eller ligger særligt langt væk. (Hvis du bruger 'nano', kan du anvende 'Ctrl+K' til at fjerne hver unødvendig linje). Gem filen og afslut.

Eftersom 'rankmirrors' er et Python-script, skal du have Python installeret. Hent det med:

pacman -S python

Sæt så rankmirrors til at vælge spejl efter hastighed med:

rankmirrors -v /etc/pacman.d/mirrorlist

Uddata viser så en liste over alle spejlene og deres respektive hastighed - Eksempelvis:

# United States
# http://mirrors.easynews.com/linux/archlinux/core/os/i686 ... 1.14
# ftp://ftp.archlinux.org/core/os/i686 ... 1.38
# ftp://ftp.nethat.com/pub/linux/archlinux/core/os/i686 ... unreachable
# ftp://locke.suu.edu/linux/dist/archlinux/core/os/i686 ... 2.42
# ftp://mirrors.unixheads.org/archlinux/core/os/i686 ... 1.91
# ftp://ftp-linux.cc.gatech.edu/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686 ... 1.42
# ftp://mirror.cs.vt.edu/pub/ArchLinux/core/os/i686 ... 1.12
# ftp://ftp.ibiblio.org/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686 ... 1.39

Scriptet sorterer så disse spejle efter hastighed - Eksempelvis:

Server = ftp://mirror.cs.vt.edu/pub/ArchLinux/core/os/i686
Server = http://mirrors.easynews.com/linux/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp.archlinux.org/core/os/i686
Server = ftp://ftp.ibiblio.org/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp-linux.cc.gatech.edu/pub/linux/distributions/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://mirrors.unixheads.org/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://locke.suu.edu/linux/dist/archlinux/core/os/i686
Server = ftp://ftp.nethat.com/pub/linux/archlinux/core/os/i686

Bemærk at dette er kun en løs henvisning til, hvordan du skal arrangere filen - spejle tættest på din bopæl, eller med laveste svarhastighed, er ikke nødvendigvis det bedste valg. Du vinder intet med et hurtigtsvarende ikke-opdateret spejl, eller et spejl med lille forsinkelse men med dårlig båndbredde.

Redigér filen /etc/pacman.d/mirrorlist ved at placere det bedste spejl øverst i listen. Du vilsikkert vende tilbage til denne konfigurationsfil for at forsøge med forskellige spejle. Tænk dig om og vælg klogt.

Opdatere systemet

Opdatér, synkronisér og opgradér hele dit nye system med:

pacman -Syu

Pacman henter nu den seneste information om tilgængelige pakker og udfører alle tilgængelige opdateringer. (Du kan også blive promptet for at opgradere selve Pacman. Hvis det sker så acceptér og gentag kommandoen 'pacman -Syu', når den er færdig.)

Læg mærke til, om der sker en større kerneopdatering.

Hvis (Linux-)kernen gennemgår en større opgradering, sættes moduler som f.eks nvidia og madwifi (som installeres senere i denne guide, hvis det er nødvendigt) ud af funktion, da de opgraderede pakkeversioner af disse moduler er bygget til den nye kerne, og dit system stadig bruger den ældre kerne. Det vil være nødvendigt at genstarte.

Det gode ved 'Rolling Release'

Glem ikke, at Arch er en rolling release-distribution. (Rolling Release = rullende/dynamisk udgivelse.) Dette betyder, at der aldrig er grund til at geninstallere eller udføre detaljerede genopbygninger af systemet, for at opgradere til den nyeste version. Ved blot en gang imellem at køre kommandoen pacman -Syu, kan du holde dit system opdateret til 'det sidste nye'. Efter en sådan opgradering er dit system 100% aktuelt.

Lær Pacman at kende

Pacman er Arch-brugerens bedste ven. Det anbefales på det kraftigste at læse om - og lære at bruge - værktøjet Pacman. Prøv:

man pacman

Se i bunden af denne artikel og tag dig tid til et kig på wiki-en om Pacman.


Tilføj en bruger og sæt grupper op

Du bør ikke lave dit daglige arbejde som brugeren 'root'. Det er ikke kun meget dårlig praksis, det er direkte farligt. 'Root' er til administrative opgaver. I stedet tilføjer du en brugerkonto med:

adduser

Selv om det er udmærket at benytte standardmulighederne, vil du sikkert tilføje 'storage', 'audio', 'video', 'optical', og 'wheel' til dine yderligere grupper - især hvis du har planer om at have et fuldt funktionsdygtigt skrivebordsmiljø.

Grupper og deres brugere angives i /etc/group.

De inkluderer:

  • audio - for opgaver der involverer lydkort og det relaterede software
  • wheel - for at bruge 'sudo'
  • storage - for håndtering af lagringsenheder
  • video - for videoopgaver og 3d-acceleration
  • optical - for håndtering af opgaver relaterede til optiske drev
  • floppy - for adgang til et floppy-drev (hvis nødvendigt)
  • lp - for håndtering af printer-opgaver
  • hal & dbus - for automontering

Se artiklen om grupper for at forstå, hvilke grupper du bør tilmeldes. Du kan også føje din bruger til de ønskede grupper sådan her (som 'root'):

usermod -aG audio,video,floppy,lp,optical,network,storage,wheel,dbus,hal BRUGERNAVN

Kig man-siderne for 'usermod' og 'gpasswd' for mere information.

TRIN 2: Installation af X og konfiguration af ALSA

Konfigurér lydkortet med 'alsamixer'

Den avancerede linux lydarkitektur ALSA (Advanced Linux Sound Architecture) er en Linux kernekomponent, hvis hensigt er at erstatte den originale OSS (Open Sound System), for at tilbyde enheds-drivere til lydkort. Udover drivere til lydenheder, indeholder ALSA et bibliotek med brugerområde til programudviklere, der ønsker at trække de interaktive faciliteter fra kerne-driverne op til en programbrugerflade på et højere niveau. Pakken 'alsa-utils' indeholder 'alsamixer', som tillader os at konfigurere lydenheden fra terminalen. (Du kan senere køre 'alsamixer' fra et X-miljø.)


Enhedshåndteringen udev undersøger automatisk dit hardware under boot, og indlæser det korresponderende modul for dit lydkort. Din lyd burde allerede virke, men du kan sikkert ikke høre noget, da det - som standard - er lydløst.

Installér pakken 'alsa-utils':

 pacman -S alsa-utils

Har dy tilføjet din normale bruger til gruppen 'audio'? Hvis ikke; bør du gøre det nu.
Skriv (som 'root'):

gpasswd -a yourusername audio

Som normal bruger skriver du:

alsamixer

Ved hjælp af piletasterne højre/venstre vælger du kanalerne 'Master' og 'PCM', hvorefter du sætter 'lyd på' ved at trykke M. Skru op for lyden med piletasten 'op'. (70-90 er et godt valg.) Forlad 'alsamixer' ved at trykke ESC.

Test af lyden

Test din lydkonfiguration som normal bruger med 'aplay':

aplay /usr/share/sounds/alsa/Front_Center.wav

Så skulle du høre en meget veltalende dame sige "Front center".

Som 'root' kør kommandoen:

alsactl store

Dette opretter filen /etc/asound.state, og gemmer indstillingerne.

Tilføj også 'alsa' til sektionen DAEMONS i /etc/rc.conf, for automatisk at genoprette mixer-indstillingerne under boot.

nano /etc/rc.conf
DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa)

Bemærk: Dæmonen 'alsa' genopretter kun dine lydindstillinger under opstart. Den er adskilt fra lydbiblioteket i 'Alsa' (og API på kerneniveau).

Yderliger information findes i ALSA wiki-en.


Installation og konfiguration af X

X Window System (mest omtalt som X11, eller ganske enkelt X) er en netværks- og skærm-protokol, der tilbyder skærmbilleder på bitmap-skærme. Det tilbyder som standard værktøjssættet og protokollen til at bygge grafiske brugerflader (GUI) på UNIX-lignende operativsystemer.

X tilbyder de basale rammer - eller grundstrukturen - for opbygning af grafiske brugerflademiljøer som f.eks. tegning og flytning af vinduer på skærmen samt interaktivitet med mus og/eller tastatur. X bestemmer ikke over brugergrænsefladen. Det er der andre klientprogrammer der tager sig af.

Det kaldes for X, da W Window System - oprindeligt udviklet på Stanford University - kom først.


  • Bemærk: Hvis du har planer om at bruge en open-source video-driver, og du har brug for 3d-acceleration, anbefales det at installere biblioteket 'libgl', før du installerer Xorg:
pacman -S libgl

(De proprietære video-drivere tilbyder deres egen implementation af gl-biblioteket.)


Vi vil nu installere de basale Xorg-pakker med Pacman. Dette er det første skridt til opbygning af en grafisk brugerflade.

pacman -S xorg

3d-nyttige ting som f.eks. 'glxgears' er inkluderet i mesa-pakken:

pacman -S mesa

Vi har nu de nødvendige pakker for at køre X-serveren. Du skal nu tilføje driveren til dit grafikkort (f.eks. xf86-video-<navn>).
Den letteste måde at konfigurere X.org på, er ved først at installere de rigtige drivere, for derefter at generere /etc/X11/xorg.conf med et script til autokonfiguration. Som 'root' kør kommandoen:

Xorg -configure.

Dette opretter konfigurationsfilen /root/xorg.conf.new

For at teste serveren - kør:

X -config /root/xorg.conf.new

X skulle nu starte med et hvidt hult X midt på skærmen, der skulle reagere på bevægelser fra mus, touchpad o.lign. Forlad X med CTRL+Alt+Retur.

Ved fejl kan du inspicere din konfigurationsfil med:

nano /root/xorg.conf.new

Hvis du har brug for en liste over alle open-source video-drivere, så kør:

pacman -Ss xf86-video | less

Hvis du ikke ved, hvilket grafikkort du har, kan du køre:

lspci | grep VGA

Her er en liste over open source-drivere - og de korresponderende video-chipsets.

  • xf86-video-apm Alliance ProMotion video driver
  • xf86-video-ark ark video driver
  • xf86-video-ati ati video driver
  • xf86-video-chips Chips and Technologies video driver
  • xf86-video-cirrus Cirrus Logic video driver
  • xf86-video-dummy dummy video driver
  • xf86-video-fbdev framebuffer video driver
  • xf86-video-glint GLINT/Permedia video driver
  • xf86-video-i128 Number 0 i128 video driver
  • xf86-video-i740 Intel i740 video driver
  • xf86-video-i810 Intel i810/i830/i9xx video drivers (ikke så god, benyt -intel)
  • xf86-video-intel Nyere Version af Intel i810/i830/i9xx video-drivere
  • xf86-video-imstt Integrated Micro Solutions Twin Turbo vidoe driver
  • xf86-video-mga mga video driver (Matrox Graphics Adapter)
  • xf86-video-neomagic neomagic video driver
  • xf86-video-nv nvidia nv video driver
  • xf86-video-rendition Rendition video driver
  • xf86-video-s3 S3 video driver
  • xf86-video-s3virge S3 Virge video driver
  • xf86-video-savage savage video driver
  • xf86-video-siliconmotion siliconmotion video driver
  • xf86-video-sis SiS video driver
  • xf86-video-sisusb SiS USB video driver
  • xf86-video-tdfx tdfx video driver
  • xf86-video-trident Trident video driver
  • xf86-video-tseng tseng video driver
  • xf86-video-unichrome Unichrome video drivers
  • xf86-video-v4l v4l video driver
  • xf86-video-vesa vesa video driver
  • xf86-video-vga VGA 16 color video driver
  • xf86-video-via via video driver
  • xf86-video-vmware vmware video driver
  • xf86-video-voodoo voodoo video driver
  • Bemærk at vesa-driveren er den mest almindelige, og skulle virke med næsten alle moderne video-chipset. Hvis du ikke kan finde en passende driver til dit video-chipset, så skulle 'vesa' fungere.
  • Hvis du har en nVIDIA- eller ATI-videoadapter, vil du sikkert installere de proprietære nVIDIA- eller ATI-drivere. Installation af proprietære videodrivere er omtalt længer nede under Anvend drivere fra nVIDIA eller ATI)

Installér den passende video-driver til dit videokort/onboard-video. f.eks.:

pacman -S xf86-video-savage

(for Savage-driveren.)

  • Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken video-driver der skal installeres, kan du installere hele pakkegruppen af video-drivere, for at lade scriptet 'Xorg -configure' bestemme driveren i 'xorg.xonf':
pacman -S xorg-video-drivers

Opret /etc/X11/xorg.conf

Hvad er /etc/X11/xorg.conf?

Filen /etc/X11/xorg.conf er hovedkonfigurationsfilen for dit X vinduessystem - grundlaget for din grafiske brugerflade. Det er en simpel tekstfil inddelt i sektioner og undersektioner. Vigtige sektioner er Files (filer), InputDevice (mus, tastatur osv.), Monitor (skærm), Modes (-tilstande), Screen (skærmopløsning), Device (grafik-/video-kort, and ServerLayout. Sektioner kan fremstå i tilfældig orden, og der kan være flere sektioner af samme slags, som f.eks. hvis du har mere end én skærm (du kan have en video-projektor eller en 'alm.' skærm sluttet til din bærbar).


Som standard har du ikke en konfigurationsfil for Xorg, og med de nyeste versioner af Xorg har du heller ikke brug for en, hvis det, systemet har fundet virker tilfredsstillende, og du ikke behøver at aktivere specielle ting som 'aigxl' osv.

Dog finder de fleste, at de behøver at generere en konfigurationsfil.

Brug scriptet 'Xorg-configure' (som 'root') til at lave en basal konfigurationsfil:

Xorg -configure

Dette genererer filen /root/xorg.conf.new.
For at teste filen køres kommandoen:

X -config /root/xorg.conf.new

X skulle så starte med et 'hult' vektor-X midt på skærmen, der reagerer på bevægelser med mus, touchpad o.lign.
Forlad X med CTRL-Alt-Backspace

  • Kontrollér din konfigurationsfil:
nano /etc/X11/xorg.conf

Tjek at konfigurationsfilen /etc/X11/xorg.conf angiver din video-driver korrekt som f.eks.:

Section "Device"
Driver  "savage"

Du skal sikre dig, at specifikationerne for horisontal og vertikal genopfriskning findes under sektionen "Monitor". Hvis ikke - tilføj dem:

Section "Monitor"
Identifier "Monitor0"
VendorName "Monitor Vendor"
ModelName "Monitor Model"
HorizSync 30.0 - 130.0 # Sikkert for LCD-skærme
VertRefresh 50.0 - 100.0 # Sikkert for LCD- og de fleste CRT-skærme.
EndSection

(Hvis du ikke kender de rigtige værdier, kan du finde dem i dokumentationen for din skærm.)

Angiv standardfarvedybden i sektionen "Screen":

Section "Screen"
Identifier "Screen0"
Device "Card0"
Monitor "Monitor0"
DefaultDepth 24

(Typisk er det sat til 24 for 'ægte farver'.)

Tilføj også de foretrukne skærmopløsninger til undersektionen "Display" - i det mindste under linjen 'Depth 24', som f.eks.:

SubSection "Display"
Viewport 0 0
Depth 24
Modes "1024x768" "800x600" "640x480"

Gå videre til afsnittet om simpel og basal X-test, eller kig på de følgende sektioner om installation af proprietære drivere.

Når alt virker som det skal, kan du flytte den genererede konfigurationsfil til /etc/X11:

mv /root/xorg.conf.new /etc/X11/xorg.conf

Yderligere information finder du i artiklen om Xorg

Anvend drivere fra nVIDIA eller ATI

Du kan vælge at benytte de proprietære drivere fra nVIDIA eller ATI.

nVIDIA grafikkort

De proprietære drivere fra nVIDIA, er normalt anset som værende af god kvalitet, og tilbyder fremragende 3D-ydelse.

Før du konfigurerer dit grafikkort, skal du vide, hvilken driver der passer. Arch har for tiden 3 forskellige drivere, der hver passer til et udvalg af grafikkort:

1. nvidia-71xx for ældre grafikkort som TNT og TNT2

2. nvidia-96xx lidt nyere grafikkort - op til GF 4

3. nvidia nyeste GPU-er efter GF 4

Konsultér nVIDIA-hjemmesiden for at se, hvilken der passer til dig. Forskellen er kun for installationen, da konfigurationen er den samma for alle drivere.

Installér den passende nvidia-driver som f.eks.:

pacman -S nvidia 

nVIDIA-pakken har et værktøj til at opdatere din eksisterende /etc/X11/xorg.conf til at bruge nVIDIA-driveren:

nvidia-xconfig

Den har også adskillige muligheder, som yderligere angiver indhold og valgmuligheder i filen xorg.conf. For eksempel,

nvidia-xconfig --composite --add-argb-glx-visuals

For mere detaljeret information, se nvidia-xconfig(1).

Nogle yderligere finpudsningsmuligheder i enhedssektionen er (disse virker måske ikke på dit system):

       Option          "RenderAccel" "true"
       Option          "NoLogo" "true"
       Option          "AGPFastWrite" "true"
       Option          "EnablePageFlip" "true"

Du skal sikre dig, at alle DRI-instanser er udkommenteret:

#    Load        "dri"

Dobbelttjek din /etc/X11/xorg.conf, for at sikre dig at dine standardindstillinger for 'depth' (farvedybde), 'horizontal refresh' (vandret genopfriskningsrate), 'vertical refresh' (lodret genopfriskningsrate) 'resolutions' (skærmopløsning) er acceptable.

Opdatér kernemodul-afhængigheder:

depmod -a

Avancerede instruktioner for nvidia-konfiguration kan findes i artiklen NVIDIA.

Gå videre til afsnittet Simpel og basal X-test

ATI grafikkort

ATI-ejer har to driver-muligheder. Hvis du er usikker på, hvilken driver, du skal bruge, så forsøg med open-source-driveren først. Open-source-driveren passer i de fleste tilfælde, udover at den generelt er mindre problematisk.

Installér den proprietære ATI-driver med

pacman -S catalyst

Benyt værktøjet 'aticonfig' til at ændre xorg.conf. Bemærk: Den proprietære driver understøtter ikke AIGLX. For at kunne anvende Compiz eller Beryl med denne driver, skal du benytte XGL.

Installér ATI's open-source-driver med

pacman -S xf86-video-ati

for tiden er ydelsen af open-source-driveren ikke helt på højde med den proprietære driver. Den mangler også 'TV-out', understøttelse af dual-link DVI og sikkert flere andre træk. På den anden side understøttes 'Aiglx', og sen har bedre understøttelse af 'dual-head' (to skærme).

Avancerede instruktioner for ATI-konfiguration findes i ATI wiki-en.

Simpel og basal X-test

På dette tidspunkt skulle du gerne have Xorg installeret med en passende video-driver, og konfigurationsfilen /etc/X11/xorg.conf burde ogaå være OK. Hvis du hurtigt vil teste din konfiguration, før du installerer et komplet skrivebordsmiljø, så anvend xterm. Xterm er en meget simpel terminalemulator, som kører i X-miljøet. Det installeres som en del af de basale Xorg-pakker. Xterm lader dig teste, om din video-driver og din /etc/X11/xorg.conf er ordentligt konfigurerede. Alternativt vil du måske tjekke om den automatiske opdagelse af X virker tilfredsstillende uden filen /etc/X11/xorg.conf.

pacman -S xterm
~/.xinitrc

Filen /home/brugernavn/.xinitrc dikterer, hvilken X-server der skal påkaldes med kommandoen 'startx':

su dit-brugernavn
nano ~/.xinitrc

og tilføj:

exec xterm

Så det kommer til at se sådan ud:

#!/bin/sh
#
# ~/.xinitrc
#
# Executed by startx (run your window manager from here)
#
exec xterm
# exec wmaker
# exec startkde
# exec icewm
# exec blackbox
# exec fluxbox

Husk! Der må kun være én afkommenteret exec-linje i din ~/.xinitrc

Hvis du ikke har filen ~/.xinitrc, kan du ganske enkelt oprette en med de ovenstående oplysninger, eller du kan kopiere demo-filen fra /etc/skel/ til din hjemmemappe:

cp /etc/skel/.xinitrc ~/
  • BEMÆRK: Hvis filen ~/.xinitrc ikke findes, vil filen /etc/X11/xinit/xinitrc anvendes som 'back-up', hvilket - som standard - bruger TWM og Xterm.

Start X-server som alm. bruger med:

startx

Så skulle en xterm-session åbne. Du kan forlade X-serveren med Ctrl+Alt+Backspace, eller ved at skrive "exit". Har du problemer, kan du fejlsøge i filen /var/log/Xorg.0.log, og i uddata i den konsol, hvorfra du startede X.

Yderligere instruktioner i konfiguration af Xorg findes i artiklen Xorg.

TRIN 3: Installation og konfiguration af dit skrivebord

Hvis du spørger to mennesker om, hvilket skrivebordsmiljø - eller vindueshåndtering - er det bedste, vil du få seks forskellige svar. Vælg det miljø, der passer bedst til dine behov.

  • Hvis du vil have et 'fuldblods', der svarer til Windows eller Mac OSX er KDE et godt valg.
  • Hvis du vil have et lidt mere minimalistisk, der bedre følger K.I.S.S.-princippet, er GNOME sikkert det rigtige.
  • Xfce4 opfattes generelt som lignende GNOME, men lettere og kræver mindre systemressourcer, men giver stadigt et komplet skrivebordsmiljø.
  • Hvis du vil have noget endnu 'lettere', er det openbox, fluxbox eller fvwm2, du skal kigge på (for ikke at nævne alle de andre letvægtere som f.eks. windowmaker og twm).
  • Hvis du vil have noget totalt anderledes, så prøv ion, wmii, eller dwm.

Installér fonte

På dette tidspunkt vil du sikkert installere nogle pæne fonte, før du installerer et skrivebordsmiljø eller vindueshåndtering. 'Dejavu' og 'bitstream-vera' er nogle pæne font-sæt. Til web-sider vil du sikkert også have nogle Microsoft fonte. Installér med:

pacman -S ttf-ms-fonts ttf-dejavu ttf-bitstream-vera

~/.xinitrc

Denne konfigurationsfil kontrollerer, hvad der sker, når du skriver 'startx'.

Skift til 'normal bruger' med:

su dit-brugernavn

Redigér din /home/brugernavn/.xinitrc for at anvende det ønskede skrivebordsmiljø:

nano ~/.xinitrc

Afkommentér eller tilføj linjen 'exec ..' for det rette skrivebordsmiljø/vindueshåndtering:

#!/bin/sh
#
# ~/.xinitrc
#
# Executed by startx (run your window manager from here)
#
# exec xterm
# exec wmaker
# exec startkde
# exec gnome-session
exec startxfce4
# exec icewm
# exec blackbox
# exec fluxbox

(For Xfce4 skrivebordsmiljøet.)

Hvis du ikke har filen ~/.xinitrc, kan du ganske enkelt oprette én med den ovenfor viste information, eller du kan kopiere fileksemplet fra /etc/skel/ til din hjemmemappe med:

cp /etc/skel/.xinitrc ~/

Husk kuin at have én afkommenteret 'exec...'-linje i din ~/.xinitrc.

GNOME

Om GNOME

GNU Network Object Model Environment. GNOME-projektet tilbyder to ting:

  1. GNOME-skrivebordsmiljøet - et intuitivt og attraktivt skrivebord til slutbrugere
  2. GNOME udviklingsplatform - et udvidet rammeværk til programbygning der integrerer ind i resten af miljøet

Installation

Installér det komplette GNOME-miljø med:

pacman -S gnome gnome-extra

Du kan roligt vælge alle de viste pakker. Alternativt kan du installere et mere basalt og skrabet GNOME:

pacman -S gnome
Nyttige GNOME-dæmoner

Længere oppe i guiden blev det beskrevet, at en dæmon er et program, der kører i baggrunden, og venter på at der sker en handling, hvor den så tilbyder service. Her er et par af de vigtigste dæmoner:

  • hal automatiserer bl.a. montering af diske, optiske drev og USB-drev/sticks til brug i den grafiske brugerflade.
  • fam tillader realtidsvisning af filændringer i den grafiske brugerflade, ved straksat tillade adgang til nyinstallerede programmer eller ændringer i filsystemet.

Både hal og fam gør livet lettere for GNOME-brugeren. Pakkerne hal og fam installeres, når du installerer GNOME, men de skal kaldes, før de kan benyttes.

Du vil sikkert også have en grafisk login-håndtering. Til GNOME er dæmonen gdm et godt valg. Installér gdm with

pacman -S gdm

Du vil elt sikkert have dæmonerne hal og fam.

Start hal og fam:

/etc/rc.d/hal start
/etc/rc.d/fam start

Tilføj dem i sektionen DAEMONS i filen /etc/rc.conf, så de kaldes under opstart:

nano /etc/rc.conf
DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa hal fam gdm)

(Hvis du foretrækker, at gå direkte i konsol, og derfra manuelst starte X - i bedste 'Slackware-tradition' - skal du blot udelade gdm.)


Start X som 'normal bruger':

startx

Du vil sikkert installere en terminal og en editor. Jeg vil anbefale 'gnome-terminal' (en del af pakkegruppen 'gnome-extra') og 'geany':

pacman -S geany gnome-terminal

Avancerede instruktioner i installation og konfiguration af GNOME findes i artiklen GNOME.

Guf for øjet

Måske finder du ikke standardtemaet i GNOME særligt attraktivt. Et pænt tema er 'murrine'. Installér det med:

pacman -S gtk-engine-murrine

Vælg det ved at gå i System->Preferæncer->Tema. Du finder flere temaer, ikoner og baggrundsbilleder på GNOME Look.

KDE

Om KDE

K Desktop Environment. KDE er et kraftfuldt fri-software grafisk skrivebordsmiljø til GNU/Linux- og UNIX-arbejdsstationer. Det kombinerer brugervenlighed, funktionalitet og enestående grafisk design med den teknologiske overlegenhed i UNIX-agtige operativsystemer.

Installation

Arch tilbyder følgende versioner af KDE: kde, kdebase og KDEmod. Vælg én af de følgende, og fortsæt længere nede med "Nyttige KDE-dæmoner":

1.) Pakken kde er den kompklette vanilla-KDE, ~300MB.

pacman -S kde

2.) Pakken kdebase er en skrabet version med mindre programmer, ~80MB.

pacman -S kdebase

3.) Den sidste pakke KDEmod er et Arch Linux eksklusivt fællesskabsdrevet system, der er ændret med henblik på ekstrem god ydelse og tilpasningsmuligheder. Projektet KDEmod har sin hjemmeside her http://kdemod.ath.cx/ http://kdemod.ath.cx/ .
KDEmod er ekstremt hurtigt letvægtet og modtageligt med et behageligt tilpasset tema.

Nyttige KDE-dæmoner

KDE kræver dæmonerne hal (Hardware Abstraction Layer) og fam (File Alteration Monitor). Dæmonen kdm (K Display Manager) tilbyder grafisk login, hvis dette ønskes.

Længere oppe i guiden blev det beskrevet, at en dæmon er et program, der kører i baggrunden, og venter på at der sker en handling, hvor den så tilbyder service. Her er et par af de vigtigste dæmoner:

  • hal automatiserer bl.a. montering af diske, optiske drev og USB-drev/sticks til brug i den grafiske brugerflade.
  • fam tillader realtidsvisning af filændringer i den grafiske brugerflade, ved straksat tillade adgang til nyinstallerede programmer eller ændringer i filsystemet.

Både hal og fam gør livet lettere for KDE-brugeren. Pakkerne hal, fam og kdm installeres, når du installerer KDE, men de skal kaldes, før de kan benyttes.


Start hal og fam:

/etc/rc.d/hal start
/etc/rc.d/fam start
  • BEMÆRK: Dæmonen 'hal' afhænger af og starter automatisk dæmonen 'dbus'.

Redigér sektionen DAEMONS i din /etc/rc.conf:

nano /etc/rc.conf

Tilføj hal and fam for at kalde dem under opstart. Tilføj også kdm, hvis du foretrækker grafisk logind:

DAEMONS=(syslog-ng network crond alsa hal fam kdm)
  • På denne måde starter systemet i kørselsniveau 3, (/etc/inittab default, multiuser mode), og starter så KDM som dæmon.
  • Nogle brugere foretrækker at starte skærmhåndteringen - som f.eks. KDM - op på en alternativ måde, nemlig ved at benytte kørselsniveau-5 i /etc/inittab. Se Display Manager for yderligere information.
  • Hvis du hellere vil logge ind i konsollen på kørselsniveau 3, og derfra manuelt starte X i bedste 'Slackware tradition', skal du udelade 'kdm', eller udkommentere det med et udråbstegn ( ! ).

Start X som 'normal bruger':

startx

Avancerede instruktioner i installation og konfiguration af KDE findes i artiklen KDE.

Tillykke! Velkommen til dit KDE skrivebordsmiljø på dit nye Arch Linux system! Du kan fortsætte med at kigge på Tilretning og finpudsning eller resten af informationen længer nede.
Artiklen Post Installation Tips kunne også være af interesse.

Xfce

Om Xfce

Xfce er - som GNOME og KDE - et skrivebordsmiljø. Det indeholder en vifte af programmer som f.eks. et rodvindues-applet, en vindueshåndtering, filhåndtering, panel osv. Xfce er skrevet ved hjælp af værktøjssættet GTK2, og indeholder dets eget udviklingsmiljø (biblioteker, dæmoner osv.), ligesom de store skrivebordsmiljøer. Til forskel fra GNOME og KDE er Xfce meget letvægtigt og designet mere omkring CDE end Windows eller Mac. Det har en langsommere udviklingscyklys, men er meget stabil og ekstremt hurtigt. Xfce er ideel til ældre hardware.

Installation

Installér et komplet xfce skrivebordsmiljø med temaer og ekstra 'guf':

pacman -S xfce4 xfce4-goodies gtk2-themes-collection

Hvis du benytter 'kdm' eller 'gdm', skulle en ny Xfce-session komme frem. Alternativt kan du bruge

startxfce4

Avancerede instruktioner for installation og konfiguration af Xfce findes i artiklen Xfce.

*box

Fluxbox

Fluxbox © er endnu en vindueshåndteringfor X. Det er baseret på kode fra Blackbox 0.61.1. Fluxbox ligner Blackbox og behandler stile, farver, vinduesplacering og lignende ting nøjagtigt som Blackbox (100% tema-/stil-kompatibilitet).

Installér Fluxbox med

pacman -S fluxbox fluxconf

Hvis du benytter 'kdm' eller 'gdm', skulle en ny Fluxbox-session komme frem.
Ellers skal du ændre din brugers .xinitrd og tilføje:

exec startfluxbox 

Mere information er tilgængelig i artiklen Fluxbox.

Openbox

Openbox følger standarder, og er en hurtig og letvægts vindueshåndtering med mulighed for udvidelser.

Openbox virker med dine programmer, og gør det nemmere at håndtere dit skrivebord. Dette fordi det i udviklingen - modsat de fleste andre vindueshåndteringer - først blev skrevet til at rette sig efter standarder og fungere ordentligt. Først da dette var i orden, gik holdet over til arbejdet med den visuelle brugerflade.

Openbox er fuldt funktionelt som eneste arbejdsmiljø, eller det kan anvendes som en indsættelserstatning for standard-vindueshåndteringen i GNOME eller KDE skrivebordsmiljøerne.

Installér Openbox med

pacman -S openbox obconf obmenu

Når Openbox er installeret, får du besked på at flytte menu.xml & rc.xml til ~/.config/openbox/ i din hjemmemappe:

mkdir -p ~/.config/openbox/
cp /etc/xdg/openbox/rc.xml ~/.config/openbox/
cp /etc/xdg/openbox/menu.xml ~/.config/openbox/

I filen "rc.xml" kan du ændre flere indstillinger for Openbox (eller du kan benytte OBconf). I "menu.xml" kan du ændre din højre-klik-menu.

For at kunne logge ind i Openbox, kan du enten foretage grafisk logind med KDM/GDM eller kommandoen 'startx', Hvor du så skal have ændret din fil ~/.xinitrc (som bruger) og tilføje/afkommentere følgende:

exec openbox

Med KDM behøver du ikke at gøre mere. Openbox bliver vist i sessionsmenuen i KDM.

Nogle nyttige programmer for Openbox:

  • PyPanel eller LXpanel - hvis du vil have et panel
  • feh - Hvis du vil indstille baggrunden
  • ROX - hvis du vil have en simpel filhåndtering og skrivebordsikoner

Mere information i artiklen Openbox.

fvwm2

FVWM er en ekstremt kraftfuld og multivirtuel skrivebords- og vindueshåndtering for X vinduessystemet, der retter sig efter ICCCM. Udviklingen er meget aktiv, og der er god understøttelse.

Installér fvwm2 med

pacman -S fvwm 

FVWM listes automatisk i sessionsmenuen i KDM/GDM. Ellers tilføj eller afkommenter:

exec fvwm 

Til din brugers .xinitrc.

Bemærk! Den stabile version a FVWM er et par år gammel. Hvis du vil have en nyere version, findes pakken 'fvwm-devel' i softwarekilden 'Unstable'.

Tilretning og finpudsning

HAL

Når du nu har installeret et skrivebordsmiljø, og hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu på tide at installere HAL. HAL tillader 'plug-and-play' (tilslut og spil) for din mobiltelefon, din iPod, dine eksterne lagringsmedier os.. Det monterer enheden og laver et pænt og synligt ikon på dit skrivebord og/eller 'Min computer', der giver dig adgang til enheden, uden først manuelt at skulle konfigurere filen /etc/fstab eller 'udev'-regler for hver enkel ny enhed.

KDE, GNOME og XFCE bruger alle HAL-dæmonen.

Installationsproceduren beskrives i artiklen HAL. Der er mere information i Wikipedia.

Sætte dæmoner i baggrunden under opstart

Du kan sætte dine dæmoner i /etc/rc.conf i baggrunden, således at opstartsproceduren bliver hurtigere ved at sætte et snabel-a - @ - foran, som f.eks.:

DAEMONS=(@syslog-ng @network crond @alsa @hal @fam @kdm)

Dette gør, at dæmoner indlæses i baggrunden, uden at vente på at den foranstående indlæses først.

Sæt et udråbstegn - ! - foran de dæmoner, du ikke behøver som f.eks.:

DAEMONS=(@syslog-ng @network !crond @alsa @hal @fam @kdm)

Pænere fonte for LCD-er

Se artiklen om fonte. (Engelsk)

Musehjul

Selv om din mus burde virke ud-af-æsken, vil du sikkert bruge musehjulet. Tilføj dette til sektionen 'Input' (mouse0):

       Option      "ZAxisMapping" "4 5 6 7"

evdev

Hvis du har en moderne USB-mus med flere knapper og/eller funktioner, kan du installere musedriveren 'evdev', der tillader dig at nyde den fulde funktionalitet af din mus:

pacman -S xf86-input-evdev

Indlæs driveren:

modprobe evdev

Find navnet på din mus ved at skrive nøjagtigt sådan her:

cat /proc/bus/input/devices | egrep "Name"

Ved hjælp af navnet på musen, konfigurér sektionen 'InputDevice' i din /etc/X11/xorg.conf som f.eks.:

Section "InputDevice"
 Identifier      "Evdev Mouse"
 Driver          "evdev"
 Option          "Name" "Logitech USB-PS/2 Optical Mouse"
 Option          "CorePointer"
EndSection

Du kan kun have én "CorePointer"-enhed angivet i /etc/X11/xorg.conf, så husk at udkommentere enhver anden museindgang, indtil du føler dig sikker nok til at fjerne de gamle og ubrugte indgange.

Redigér også sektionen 'ServerLayout' til at inkludere 'Evdev Mouse* som din CorePointer som f.eks.:

Section "ServerLayout"
   Identifier     "Layout0"
   Screen      0  "Screen0"
   InputDevice    "Keyboard0" "CoreKeyboard"
   InputDevice    "Evdev Mouse" "CorePointer"

Tastaturlayout

Hvis du vil ændre dit tastaturlayout, skal du redigere din /etc/X11/xorg.conf, og tilføje disse linjer sektionen 'Input' i (keyboard0) (Eksemplet viser et dansk tastaturlayout uden 'døde taster' - ændr dette efter behov).

       Option          "XkbLayout"     "dk"
       Option          "XkbVariant"    "nodeadkeys"

Yderligere tilretninger til bærbare computere

ACPI-understøttelse er nødvendigt, hvis du vil benytte nogle specielle funktioner på din bærbare computer som f.eks. slumringstilstand, - når låget lukkes, specielle taster osv. Installér 'acpid'

pacman -S acpid

og føj det til dæmonerne i /etc/rc.conf (acpid). Start det med

/etc/rc.d/acpid start

Yderliger information om Arch Linux på diverse bærbare computere findes her: Category:Laptops (English)

Konfiguration af CPU frekvensskalering

Moderne processorer kan nedsætte deres frekvens og spænding for at formindske varmeudvikling og strømforbrug. Mindre varme betyder mindre støj fra systemet. Specielt brugere af bærbare computere ønsker dette, men også almindelige stationære computere høster fordele heraf. Installér 'cpufrequtils' med

pacman -S cpufrequtils

og føj 'cpufreq' til dine dæmoner i /etc/rc.conf. Redigér konfigurationsfilen /etc/conf.d/cpufreq og ændr

governor="conservative"

der dynamisk øger CPU-frekvensen, når det er nødvendigt, hvilket også er en fordel på stationære systemer. Ret 'min_freq' og 'max_freq' så det matcher CPU-specifikationerne på dit system. Hvis du ikke kender frekvenserne, kan du køre cpufreq-info, når du har indlæst et af modulerne for frekvensskalering. Du kan også slette eller udkommentere linjerne 'min_freq' og 'max_freq', hvorefter tingene fungerer automatisk. Føj modulet til modullinjen i din /etc/rc.conf. De fleste moderne bærbare og stationære computere er i stand til ganske enkelt at anvende driveren acpi-cpufreq. Andre valgmuligheder inkluderer driverne p4-clockmod, powernow-k6, powernow-k7, powernow-k8 og speedstep-centrino. Indlæs modulet med

modprobe <modulnavn> 

og start 'cpufreq' med

/etc/rc.d/cpufreq start

For flere detaljer se Cpufrequtils

Nyttige programmer

Denne sektion bliver aldrig komplet. Den viser blot nogle gode programmer til hverdagsbrug.

Bemærkning til KDE-brugere: Da KDE ligger i /opt, skal du sikkert logge ud og ind efter første installation for at opdatere dine søgestier, før du kan anvende disse programmer.

Internet

Firefox

Den altid populære web-browser - Firefox - er tilgængelig igennem Pacman. Installér med

pacman -S firefox

Husk også at installere 'flashplugin', 'mplayer', 'mplayer-plugin' og 'codecs'-pakken for en komplet web-oplevelse:

pacman -S flashplugin mplayer mplayer-plugin codecs

(Pakken 'codecs' indeholder kodeks til Quicktime- og Realplayer-indholdet.)

Mozilla's Thunderbird håndterer dine e-mail. Hvis du bruger GNOME, vil du sikkert kigge på Epiphany og Evolution. Hvis du bruger KDE, vælger du sikkert Konqueror og KMail. Hvis du ønsker noget anderledes, kan du stadig benytte Opera. Og til sidst - hvis du arbejder fra systemkonsollen (eller i en terminal-session) kan du vælge mellem flere tekstbaserede browsere som ELinks, Links og Lynx, og du kan håndtere dine e-mail med Mutt. Pidgin (tidligere kendt som Gaim) og Kopete er gode til kvikbeskeder (Instant Messenger) til hhv. GNOME og KDE. PSI og Gajim er ideelle, hvis du kun bruger Jabber eller Google Talk.

Kontor

OpenOffice er en komplet ifte af kontorprogrammer (i stil med Microsoft Office). Abiword er en god lille alternativ tekstbehandler og Gnumeric et godt regneark til GNOME. KOffice er en komplet kontorpakke til KDE. GIMP (eller GIMPShop) er et pixel-baseret grafikprogram (i stil med Adobe Photoshop), mens Inkscape er et program til vektor-baseret grafik (som Adobe Illustrator). Og - selvfølgelig - Arch kommer med et fuldt sæt af LaTex-programmer: Programmet 'tetex' har været populær i mange år (og virker stadig), og dets efterfølger Texlive er tilgængelig fra software-kilden AUR.

Multimedie

Videoafspiller

VLC

VLC Player er en multimedieafspiller til Linux. Installér det med

pacman -S vlc

(TODO) Instructions for VLC mozilla plug-in

Mplayer

MPlayer er en multimedieafspiller til Linux. Installér det med

pacman -S mplayer

Det har også en Mozilla plug-in til video og indlejrede strømme i web-sider. Installér det med

pacman -S mplayer-plugin

Bruger du KDE, er KMplayer et bedre valg. Det kommer med plug-in til video og indlejrede strømme i web-sider, der virker med Konqueror. Installér det med

pacman -S kmplayer

(TODO) GMPlayer instructions

Xine

Xine er en glimrende afspiller - specielt til DVD-er.

pacman -S xine-ui

Biblioteket 'libdvdcss' afkoder krypterede DVD-er. Vær sikker på, at det ikke er i strid med loven, hvor du bor, før du installerer!

pacman -S libdvdcss

GNOME

Totem

Totem er den officielle filmafspiller til GNOME skrivebordsmiljøet. Det er baseret på 'xine-lib' eller GStreamer (som standard installeres GStreamer med Arch-pakken 'totem'). Det tilbyder spilleliste, fuldskærmstilstand, søgefunktion, volumen-kotrol samt tastaturnavigation. Det kommer med ekstrafunktioner såsom:

  • Video-miniaturer i din filhåndtering
  • Nautilus egenskabsfaneblad
  • Epiphany / Mozilla (Firefox) plugin til at se film i din browser
  • Webcam-værktøj (Under udvikling)

Totem-xine er stadig det bedste valg, hvis du vil se DVD.

Totem er en del af pakkegruppen 'gnome-extra group' - Totem webbrowser-plugin er ikke.

For at installere separat:

pacman -S totem

For at installere Totem webbrowser-plugin:

pacman -S totem-plugin

KDE

Kaffeine

Kaffeine er et godt valg for KDE-brugere. Installér det med

pacman -S kaffeine

Lydafspillere

GNOME/Xfce

Exaile

Exaile er en musikafspiller skrevet i Python, der gør brug af GTK+ værktøjssættet. Den prøver at ligne Amarok, men i Gtk. Den findes i [community], så den kan installeres med:

pacman -S exaile
Rhythmbox

Rhythmbox er et integreret musikhåndteringsprogram, der originalt er inspireret af Apple's iTunes. Det er frit software, designet til at arbejde godt under GNOME, og baseret på det kraftfulde rammeværk i GStreamer-mediet.

Rhythmbox tilbyder bl.a.:

  • Letanvendelig musikbrowser
  • Søgning og sortering
  • Omfattende understøttelse af lydformater gennem GStreamer
  • Understøtter internetradio
  • Spillelister

Installér rhythmbox:

pacman -S rhythmbox
Quod Libet

Quod Libet er en musikhåndtering, der benytter medierammeværket fra GStreamer til at afspille lydfiler. Dette sætter den i stand til at spille alle lydfiler, som Rhythmbox (der benytter samme rammeværk) kan afspille.
Quod Libet er mere egnet til ikke-GNOME skrivebordsmiljøer, da sætter mindre spor og har mindre afhængigheder end Rhythmbox, der er afhængig af Nautilus, der igen kræver at store dele af GNOME installeres.

Ud over afspiller og musikhåndtering inkludere Quod Libet tillige Ex Falso, der er en editor til mærker.

Funktionerne i Quod Libet inkluderer:

  • Let anvendelig musikgennemsøger.
  • Søgefunktion.
  • Omfattende understøttelse af lydformater gennem Rhythmbox.
  • Let håndtering af spillelister.

Installér Quod Libet:

pacman -S quodlibet

Andre gode lydafspillere er: Banshee og Listen. Se Gnomefiles for at sammenligne dem.

KDE

Amarok

Amarok er en af de bedste systemer af lydafspillere og musikbiblioteker tilgængelige for KDE. Installér det med

pacman -S amarok-base

Konsol

Moc er en 'ncurses'-baseret lydafspiller til konsollen.
Et andet godt valg er mpd. Og et tredje er cmus.

Andre X-baserede

(TODO) Xmms, audacious, bmpx.

Kodeks og andre typer af multimedieindhold

DVD

Du kan bruge 'xine-ui', 'totem-xine', MPlayer eller Kaffeine (for blot at nævne nogle af de store) til at se DVD. Det eneste, du måske mangler, er filen 'libdvdcss'. Vær opmærksom på, at det i visse lande kan være ulovligt at benytte den.

Flash

Installér flash-plugin med

pacman -S flashplugin

for at aktivere Macromedia (nu Adobe) Flash i din browser.

Quicktime

Quicktime-kodeks er med i pakken codecs. Skriv blot

pacman -S codecs

for at installere dem.

Realplayer

Kodeks til Realplayer 9 s er med i pakken codecs. Skriv blot

pacman -S codecs

for at installere dem. Realplayer 10 er tilgængelig som binær pakke til Linux. Du kan få den fra AUR: realplayerAUR.

CD- og DVD-brænding

GNOME

Brasero

Brasero er et program, der brænder CD/DVD i GNOME. Det er designet til at være så enkelt som muligt, og har nogle unikke særpræg, der tillader brugere at oprette deres diske let og hurtigt.

Installér med:

pacman -S brasero

KDE

K3b

K3b (fra KDE Burn Baby Burn) er et fri-software CD- og DVD-udviklingsprogram for GNU/Linux og andre Unix-lignende operativsystemer, der er designet for KDE. Som det er tilfældet med de fleste KDE-programmer, er K3b skrevet i C++ programsproget og anvender Qt GUI-værktøjssættet. K3b tilbyder en grafisk brugergrænseflade til at udføre de fleste CD-/DVD-brændingsopgaver såsom at brænde en lyd-CD udfra et sæt af lydfiler eller at kopiere en CD/DVD, ligesom de mere avancerede opgaver, som at brænde 'eMoviX'-CD/DVD. Det kan også lave direkte disk-til-disk kopiering. Programmet har mange standardindstillinger, der kan tilpasses af de mere erfarne brugere. Selve diskoptagelsen i K3b foretages af kommandolinje-værktøjet 'cdrecord' eller 'wodim', 'cdrdao' og 'growisofs'. Fra version 1.0 har K3b indbygget en DVD-ripper, der er under GPL-licens

K3b blev valgt som årets multimedieværktøj i 2006 på LinuxQuestions.org af flertallet af brugere (70%).


Installér K3b med

pacman -S k3b
(Todo) cdrecord, graveman...

De fleste programmer til CD-brænding er bygget op omkring 'cdrecord':

pacman -S cdrkit

Når du installerer programpakker til CD-/DVD-brænding som Brasero og K3b, installeres CD-/DVD-brændingsbiblioteket til det også, såsom 'libburn' eller 'cdrkit'.

Et godt DVD-brænderprogram til kommandolinjen er 'growisofs':

pacman -S dvd+rw-tools

TV-kort

Der er flere ting, der skal gøres, hvis du vil se TV under (Arch) Linux. Den vigtigste opgave er at finde ud af, hvilket chipset din tuner anvender. En del er imidlertid understøttet. Husk at tjekke en hardware database som f.eks. denne liste. Når du kender din model, er du kun nogle få skridt fra at det virker.

I de fleste tilfælde vil du få brug for 'bttv'-driverne (andre eksisterer såsom V4L) sammen med I2C-modulerne. At konfigurere disse er den sværeste opgave. Hvis du er heldig vil

modprobe bttv

automatisk opdage kortet (tjek 'dmesg' for resultater). I så fald kan du nøjes med at installere et program til at se TV med. Det ser vi på senere. Hvis det ikke lykkedes at finde kortet automatisk, skal du tjekke filen 'CARDLIST', som er inkluderet i tar-arkivet i bttv, for at finde ud af de rette parametre for dit kort. Et 'PV951' uden understøttelse for radio skal bruge denne linje:

modprobe bttv card=42 radio=0

Nogle kort skal bruge cenne linje, for at kunne producere lyd:

modprobe tvaudio

Dette varierer imidlertid, så prøv dig frem! Nogle kort kræver følgende linje:

modprobe tuner

Dette er også en ting til at forsøge-og-fejle.

TODO: Redegøre for installationsproceduren


For egentlig at se TV installeres pakken 'zawtv' med

pacman -S xawtv 

og læs man-siderne.

TODO: Redegøre for nogle mulige problemer. Introduktion til XAWTV - evt. på anden side?

Digitale kameraer

De fleste nyere digitalkameraer understøttes som USB-lagringsenheder, hvilket betyder, at du blot skal slutte det til og kopiere billederne. Ældre kameraer anvender måske protokollen PTP (Picture Transfer Protocol), som kræver en "speciel driver". 'gPhoto2' leverer denne driver og tillader en skal-baseret overførsel af billederne. Programmerne 'digikam' ( KDE) og 'gthumb' (GNOME - 'gtkam' kunne være et andet valg) benytter denne og tilbyder en god grafisk brugerflade.

USB-hukommelsessticks og -harddiske

USB-hukommelsessticks og -harddiske understøttes ud-af-æsken med driveren for USB-lagringsenheder, og kommer frem som nye SCSI-enheder (/dev/sdX). Hvis du bruger KDE eller GNOME, skal du bruge dæmonerne 'dbus' og 'hal' (tilføj dem i /etc/rc.conf), og de monteres automatisk. Hvis du bruger et andet skrivebordsmiljø, skulle du måske kigge på 'ivman'.

Systemvedligeholdelse

Pacman

Pacman er både en binær- og en kildepakkehåndtering, der kan downloade, installere og opdatere pakker fra både eksterne og lokale software-kilder. Den har fuld afhængighedsbehandling udover letforståelige værktøjer til fremstilling af dine egne pakker.

En mere detaljeret bekrivelse findes i artiklen om Pacman.

Nyttige kommandoer

Til synkronisering og opdatering af den lokale pakkedatabase med de eksterne software-kilder (Det er en god idé, at gøre dette for du installerer/opgraderer pakker):

pacman -Sy

For at opgradere alle pakker på dit system:

pacman -Su

Synkronisér, opdatér og opgradér alle pakker på dit system med én kommando:

pacman -Syu

For at installere/opgradere en pakke/flere pakker (inklusiv afhængigheder):

pacman -S pakke-A pakke-B

Du kan også synkronisere, opdatere og installere pakker med én kommando:

pacman -S pakke-A pakke-B

For at fjerne en enkelt pakke, uden at fjerne dens afhængigheder:

pacman -R pakke

For at fjerne enpakke og alle dens afhængigheder (der ikke benyttes af andre installerede pakker):

pacman -Rs pakke

For at fjerne alle pakkens nu unødvendige afhængigheder og også slette konfigurationsfiler:

pacman -Rsn pakke

For at søge i den eksterne (software-kilde) pakkedatabase efter en liste over pakker, der matcher et givet nøgleord:

pacman -Ss nøgleord

Få en liste over alle pakker på dit system med

pacman -Q

Lav en forespørgsel (query) i den lokale pakkedatabase (din maskine) efter en given pakke:

pacman -Q pakke

Lav en forespørgsel (query) i den lokale pakkedatabase (din maskine) efter en given pakke med en liste over alle relevante oplysninger:

pacman -Qi pakke

For at defragmentere Pacmans cache-database og optimere hastigheden:

pacman-optimize

For at tælle hvor mange pakker, der i øjeblikket er på dit system:

pacman -Q | wc -l

For at installere en pakke, der er kompileret fra kilde med ABS og 'makepkg':

pacman -U pakkenavn.pkg.tar.gz

Bemærk: Der er yderligt utallige funktioner opg kommandoer i Pacman. Prøv

man pacman

og se iøvrigt wiki-indgangene i pacman.

Finpudsning og yderligere information

Yderligere information og hjælp:
Arch Linux' hjemmeside, eller søge her på wiki.
Det engelske og det danske Arch Linux forum
ArchChannel IRC-kanal og mailing-lister.

Ofte stillede spørgsmål

Se artiklen om ofte stillede spørgsmål for nybegyndere. (Engelsk)

Terminologi

For yderligere information om jargongen i Arch Linux kan du læse denne artikel. (Engelsk)

Efter installation er du måske også interesseret i: